Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Kropslig succes - sådan!

Det er ALTAFGØRENDE, uanset hvad vi ønsker at transformere, at vi gør det i den optimale rækkefølge. Det er her, hvor vi for alvor skiller fårene fra bukkene. Fuldstændig ligesom vi ikke kan pynte juletræet til jul, hvis der ikke først er plantet et frø, som er blevet til et træ, som har vokset sig stort igennem nogle måneder. Det går bare ikke at købe julepynt og stå og flagre med det alene...

Når det gælder vores krop, er det som om, vi forventer shortcuts, hurtige løsninger. ISÆR når det gælder om at gøre vores familie sunde eller når det gælder om at tabe sig.

Her er den første forhindring, der for evigt vil gøre transformation til en KAMP, der er dømt til at mislykkes, som de kernesunde kvinder, der IKKE oplever den store, lykkebringende forvandling bygger op for sig selv:

KROPSLIGT: Rigtigt mange bygger en af de farligste forhindringer op for sig selv cirka 1-3 måneder inde i den kernesunde proces. Nemlig ved at forvente resultater og stresse kroppen i stedet for at starte med omsorg, tålmodighed og undskyldninger for det liv, hun har budt kroppen. I stedet for blidt, tålmodigt, moderligt dag efter dag efter dag, at vænne kroppen til, at den godt kan regne med at blive næret hver dag, så brokker, undrer og skriver hun: ”Hvorfor sker der ikke noget”. Nu har jeg levet kernesundt i 2 måneder (efter i parentes bemærket at have spist junk i 30 år) og jeg ser ikke de resultater, jeg gerne vil have… Jeg plejer at sige, at hvis du har sultet og sparket din hund hver dag i 10 år, så skal der mere end 2 måneder til, før den har tillid og adlyder dig. Og det er at sulte og sparke sin krop, at give den hvidt brød, fedtfattig mad, tvinge den til at være længe oppe, vente med at drikke, når man er tørstig. Det varer længe, før kroppen får tillid og adlyder dig. GROFT SAGT, så er det sådan, at du ryger direkte ud af din transformationszone når du begynder at tvivle, blive utålmodig og stresser, vejer dig og endnu værre: Beklager dig over din krop. Til dig selv eller andre.

KROPSLIGT, FORTSÆTTERE: Kernesunde, der har haft nogen succes kropsligt, kan bygge en uønsket fælde op for sig selv. De kan enten blive for ”loose” og for tidligt begynde at eksperimentere med sukker, brød, mælk osv. Eller de kan være så bange for at tabe det hele på gulvet, at de sidder fast i kontrol. Begge dele er ikke kernesundt. For kontrol er stress for kroppen, og der skal være plads til at skeje ud en gang imellem. Når kroppen er i balance, kan den hurtigt genoprette og reparere sig selv. For nogen er det fint at prøve af efter 3 måneder. For nogen skal der gå 1–2 år. Tillid til kroppens signaler er vigtigt her. Hvis du tror, at du er nødt til at leve i askese for evigt og kontrollere resten af dit liv, så mangler du tilliden til din krop. Og tryk avler modtryk, sådan at du på et tidspunkt bliver nødt til at reagere. Og så vil det føles ubehageligt og svært at finde rundt i, fordi kroppen tager over og ”gør det for dig”. Det vil føles som at ”falde i”. derfor er det vigtigt at slå sig løs med nydelse en gang imellem, når kroppen har opnået stabil vægt, er rask, sund og stærk og velpasset. Ligeså farligt er det at give los for tidligt. Og kun bruge få måneder på at bygge en krop op, som måske har været pint og plaget i mange, mange år. Her er det kostdagbogen og kroppens signaler, der skal fortælle dig, om der er cravings, humørsvingninger og andet, der overtager og fortæller dig, at du skal stoppe op eller vente…

Vil du have fat i kittet, som indeholder kostdagbogen og nøglen til din transformationszone? Klik HER

Når det halter for mig, ved jeg, at jeg skal have styr på min basis pleje, før jeg kan gå videre...

Hvor i dit liv, har du erfaret, at du måtte tage godt vare på dig selv, før du skabte de forandringer du ønskede?

 

Kommentarer (1)

  1. Reidun Granberg på 29.01.2012
    Jeg har tenkt i to dager at jeg skulle gi en kommentar til denne. Jeg kan ikke riktig få uttrykt hvor svært det kan være å være god ved seg selv selv om man har et ønske om å være det. Det er ikke det at jeg snakker så grimt til meg selv, det er det at det er svært faktisk å snakke godt og trøstende til seg selv og gi slipp på "flink-pike-syndromet". Det hjelper faktisk å si det høyt til seg selv, å skrive det ned. Og det er overhodet ikke egoistisk å gjøre det her, det gir mer overskudd til andre å gi plass til seg selv. Jeg leter litt efter ordene, det jeg vil si er at det her er så viktig for å få et godt liv i balanse.

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.