Lines gæsteblog: Sådan sparer jeg (og du) penge på Detox på smalt budget
Spareguide - Detox på smalt budget
Hej skønne kvinder.
Jeg hedder Line Sol.
Ninka spurgte mig for nogle uger siden om jeg kunne tænke mig at stykke en guide sammen til Jer med mine bedste sparetips og der er da ikke noget jeg hellere vil!
Efter 8 år som kernesund detox pige og halvdelen af disse på SU vil jeg mene at jeg har gjort mig nogle erfaringer omkring hvordan du kan leve lækkert uden så mange penge på lommen.
Dette er en holistisk guide så jeg har prøvet at samle alle mine bedste tips og tanker til dig. Du vil finde sparetips inden for mad, oplevelser, rejser, tøj, motion og bolig. Så der skulle vidst være noget for en hver smag ☺
God læselyst!
Et af de oftest stillede spørgsmål jeg får og som jeg også oplever i Facebook gruppen når Ninka poster omkring detox er kvinder der siger ” Ja ja, det lyder meget fedt alt sammen, men hvordan får jeg råd til økologisk mad når jeg knap nok har penge til at overleve” Jeg har selv levet for få penge om måneden i mange år og har ikke følt jeg har manglet noget. Alt handler om indstilling. Så her er nogle billige alternativer til at leve økologisk som har virket for mig. Jeg håber de vil virke for dig også.
Køb økologi i Rema1000. De har frossen øko broccoli til 12 kr, somme tider på bud til en flad 10'er, det kan sgu ikke gøres meget billigere. Frossen broccoli kan bruges i din smoothie om morgenen, optøet i salat eller bagt som tilbehør til f.eks. fisk.
Generelt er Rema god til økologi. Øko kokosmælk 13 kr, øko citroner 3 kr for 2, meget lækkert grønt til salater og madpakke til langt under andre supermarkeders priser. I øjeblikket ved jeg at du er ved at lave nye produkter for at mindske mad spild. Så hvis du er single er der også meget at komme efter i Rema da de er begyndt at pakke fugt og grønt i små portioner så maden ikke bliver dårlig inden du får spist den. Her ser du rejer, avokado, mayo og fiber brød lavet af husk, æg og salt, stegt i kokosolie. Mums.
I Netto køber jeg altid tahin (20 kr) og kokosolie (79 kr) fra Urtekram. Op til højtider skærer de ofte disse varer væk men alle andre tidspunkter af året er der gode chancer. Og så køb en god portion når nu du af der. Så sparer du tid næste gang du står og mangler. Jeg bruger tahin i næsten alt, men især på stenalderbrød, i smoothies og som dressing blandet op med vand og citron. Det er en rig kilde til calcium til dine knogler og smager læks!
Lav din egen mandelmælk
Jeg laver mandelmælk selv. Meget billigere end den du køber, plus så er den fri fra agave sirup som påvirker dit blodsukker. Stil mandler i blød natten over og hæld vandet fra om morgenen. Tilføj nyt vand og mandler i din blender og blend. Super let. Man kan si ”kødet” fra men jeg er for doven så jeg hælder det bare på en ren glasflaske og så ind i køleren. Som glas flaske kan du bruge Urtekrams tomat sauce på flaske når tomat saucen er spist så vasker du bare flasken grundigt og vupti, klar til brug. Mandelmælk kan holde sig 3 dage i køleren for mig, så jeg plejer at lave små portioner så jeg er sikker på det ikke når at blive gammelt.
Bliv selvforsynende
Plant dine egne grøntsager, krydderurter eller gå på opdagelse i den vilde natur. Der er massere af brændenælder, bær og urter lige til at snuppe gratis. Husk at skyld det grundigt først indtagelse og lad vær med at pluk noget der støder op til motorvejen. Udstødning forgifter planter og bær. Hvis du ikke har mod på at plante selv kan du købe øko krydderurter i Rema 1000 for 10kr stk. og så bare i en potte med dem og giv vand dagligt så har du krydderurter til langt ud i fremtiden.
Lav din egen mættende müsli
Lav din egen müsli og bag dit eget stenalder brød. Hvis du vil spare penge er der mange penge at hente ved at bage selv og så ved du også hvad du putter i din krop. Jeg køber nødder i grønthandlere på Nørrebrogade (København). De er langt billigere i kilo pris end i supermarkedet og så undgår du plastik. Tag din egen stofpose, glas eller hvad du nu opbevare din nødder i for at skåne vores miljø. Du kan læse meget mere og finde inspiration til at undgå plastik og skrald i det hele taget HER.
Lav dit eget lækre stenalderbrød - min bedste opskrift
Her er min favorit opskrift på stenalder brød. Jeg laver det altid på slump så prøv dig frem hvad der virker for dig. Det kan ikke gå galt☺
Opskrift til 1 stenalder brød:
1 kop mandler (blendet til mel)
1 kop mandler hakkes groft
1 kop ristede solsikkekerner
1 kop ristede sesam
1 kop hørfrø
Urtesalt (eller almindelig hvis du ikke lige har, urterne giver det bare et lækkert touch)
3-4 æg alt efter æggets str. (du kan også putte husk i for at få brødet ekstra luftigt. Jeg bruger en håndfuld)
½ kop olivenolie eller min favorit kokos olie
Bland det hele i en skål og hæld i smurt form (gerne kokos olie da det er den sundeste olie du kan indtage opvarmet) bag ved 170 grader i 35-45 min., hold øje med det, da ovne virker forskelligt. Du kan også forme dejen til boller og bage i 30 min, det giver lækre burgerboller til madpakken.
Bollerne/brødet er vildt lækre med hjemmelavet pesto, nøddesmør (Blendet mandler, kokos olie og lidt salt. Put ren kakao i for at få Nutella touch) eller spises med banan på hvis du har lyst til lidt sødt.
Bonus tip: Skru op for sesam og hørfrø hvis du vil gøre det ekstra billigt, da disse to frø er de billigste du kan få øko. 10-14 kr for 500 g i Rema. Du kan sagtens undlade mandler og andre lidt dyrere nødder og bare lave det med kerner. Prøv dig frem og se hvad der virker for dig.
Billige bananer til mange formål
Bananer. Kan bruges til meget forskelligt når du vil lave refuel. Selv om det ikke er en lokal frugt har jeg fundet ud af en anden måde hvorpå man kan spare på miljøet ved brug. De fleste supermarkeder og grønthandlere smider bananerne ud når de er modne og leopard plettede. Jeg har ofte haft hæld med at spørger i grønthandlere om jeg måtte få deres bananer der var overmodne. Og hemmeligheden er at disse er fantastiske til både pandekager og is. Gratis guf vel at mærke.
Pil skrællen af og frys ned til senere brug når du får lyst til en is uden sukker. Smager seriøst som slik. Her er mine favorit banan opskrifter.
Banan is - 1 portion:
1 frossen banan (helst overmoden da den fryses, giver en sødere is)
Blend banan med hvad du nu har lyst til af smag i din is. Mine favoritter er hindbær, blåbær eller kokosflager. Kokosmel kan købes øko i Rema1000 for 12 kroner. Kun fantasien sætter grænser her. Frisk mynte er også godt. Eller hvis du skal være rigtig fræk kan du hakke mørk chokolade og blande i isen efter du har blendet bananen. Halleluja siger jeg bare!
Her har jeg blendet frossen banan, kokosmælk og mango!
Her er min favorit for tiden. 1 frossen banan, håndfuld øko blåbær (Føtex har ofte tilbud, 2 poser for 25kr) og så kokosflager og hasselnødder som drys. MUMS. Bonus tip: hvis du har adgang til have kan du snildt plukke dine bær i sommerhalvåret og fryse dem ned, så har du til resten af året.
Line Sols bananpandekager
1 portion:
1 moden banan
1 æg
1 spiseske kokos mel
drys kanel
lidt hakkede mandler
bland i en skål til massen er ensartet. Steges på panden i kokosolie (Ja jeg elsker kokos hvis du ikke allerede har lagt mærke til det) toppes med blåbær og mere kokos hvis du er fan ligesom jeg!
Undgå madspild
Frys din frugt og grøntsager ned når de hænger lidt med hoved. Jeg plejer at vaske og skære dem op og så i en glas boks og ind i fryseren. Så er de klar til når du vil lave hurtig mad. Æbler når jeg ofte ikke at spise så de bliver skåret og ryger ind ved siden af de frosne bananer. Det gælder også for gulerødder, peberfrugt og broccoli. På denne måde spare du både penge og undgår mad spild! WIN WIN..
Lav resten af din smoothie til brød. Det var noget jeg fandt på en morgen da jeg igen havde lavet en for stor portion smoothie og overvejede om jeg skulle spise en portion til og dermed blive overmæt eller smide den ud. Den smager ikke godt efter en dag i køleskabet så det var ikke en løsning. Her er hvad jeg gjorde!
Smoothie:
1 håndfuld frossen broccoli
½ citron (Øko så du kan bruge skralden også)
mandelmælk
protein pulver (jeg bruger hamp protein hvis jeg ikke har råd til Clean lean)
kokosolie
Blend det hele sammen og nyd. Når du så ikke kan spise mere og har en portion tilbage så kommer tricket her. Bland det med sesam, hørfrø, solsikkekerner, lidt havsalt, husk og en god sjat olie. Og bland det godt så der ikke er klumper. Derefter ruller du det tyndt ud på bagepapir og bager i 20-25 min. Det bliver de sprødeste kiks / knækbrød du længe har smagt. Dog vanedannende så pas på ☺
Billigere fibre
Køb loppefrø-skaller i helsekost eller Matas i stedet for Husk. Det koster 20-30 kr mindre og er det samme
Hav altid et tebrev i pungen af din ynglings te. Jeg spørger ofte om en kop kogende vand på cafeer fordi udvalget af te ofte er ret lille og ikke lige min kop te (hø hø) På denne måde spare du de 35 kroner du ellers nemt ville havde kunne betalt og får din ynglings te. Smart, syns jeg selv ☺
Restemad
Spis rester til frokost. Det er nok min ynglings ret. Rester fra dagen før. Det meste mad kan sagtens holde sig i køleskabet en dag eller to. Hvis du laver en stor portion spare du også tid næste gang du er sulten. Her er det hvad jeg lige havde i køleskabet. Æg, grønne bønner, parmaskinke, stenalderbrød med mayonnaise og lidt nødder som drys. Du kan sagtens holde igen med nødderne når du også spiser en skive stenalder brød, jeg gik vidst lidt all in her ☺
Ned i gear - ned i udgift
Nyd din mad, tyg den og spis langsomt. På denne måde når du at registrere at din mave faktisk er mæt længe før dine øjne og du vil have left-overs til madpakken dagen efter. Her har jeg lavet en salat af broccoli, ærter, olivenolie, ristede sesam og lidt hakkede mandler.
Praktisk tip:
Mit sidste mad tip er dette: Prøv lige at sætte dig ned og skriv en liste over alle de ting du brugte penge på før du startede på detox. Cigaretter, øl, drinks, sodavand, slik, kage, natmad på vej hjem fra byen, medicin, impuls køb. Alt dette bliver du sparet for at bruge penge på når du er en detox pige. Det sgu da smart og penge lige ned i foret ☺
Gratis detox glæder
Der er massere af ting du kan lave som koster ingen penge. Det handler blot om at være kreativ. Da jeg selv er københavner pige, vil de fleste af de ting jeg forslår forgå i Kbh og omegn men jeg håber at hvis du bor i andre dele af Danmark eller måske uden for landets grænser at du stadig kan finde inspiration til at gøre noget lignende nær dig ☺
I sommer halvåret er der en masse udendørs gratis musik arrangementer i København som er super hyggelige at tage til.
Distortion, hvis du er til mange mennesker og fest i gaden (Det har allerede været der for i år så jeg sætter ikke programmet ind, men så kan vi glæde os til næste år )
Jazz festival hvis du er til det lidt mere dæmpede og søndags koncerter i Nemo land på Christiania hvis du er til lidt af hvert. Nemo land er min personlige favorit og jeg elsker stemningen der er foran den lille scene.
Hvis du ligesom jeg er begyndt at holde meget af skoven og natur i det hele taget er der jo rig mulighed i vores smukke land for at udforske landskabet.
Vi er omringet af smuk natur, især om sommeren, så det er bare om at komme ud i det. Jeg elsker at hoppe på cyklen med mit trangia (transportabelt camping-blus) bagpå og køre til stranden og lave te eller varm kakao og nyde udsigten over havet. Du kan også pakke en picnickurv og sætte dig i en park med gode venner. Mulighederne er mange det handler bare om at komme af sted. Du ved ofte ikke hvilken skønhed der gemmer sig lige uden for din dør. Her er hvad mødte mig for nogle måneder siden!
Spil og spis. Det her er faktisk noget min mor har opfundet, så kredit til hende ☺ Inviter dine venner/familie til et hyggeligt arrangement hvor de hjælper dig med at gøre noget du ikke selv kan overskue. Det kunne være slå græsset i haven, male en væg eller køre ting til materiale gården. Ting som bare er sjovere at gøre når man er flere og det går hurtigt. Efter en times arbejde eller to spiser man lækker mad sammen og spiller bræt spil. Det har været så hyggeligt hver gang jeg har været med så jeg vil anbefale dig at prøve det også. På den måde for du gjort ting du ikke kan overskue selv, set dine venner og familie og sparet penge på håndværkere. Win win.
Lav dine egne gaver når du skal til fødselsdag. Folk bliver som regel glad for noget du har brugt tid på og lagt dit hjerte i. Tænk kreativt og spar penge.
Jeg elsker f.eks at tegne så jeg laver ofte mine kort selv til mine venner og familie. Hvis du har børn vil de sikkert elske at kreere noget med dig. Kun fantasien sætter grænser. Her er en pingvin lavet ud af skrald som en sød pige lavede på en skralde workshop jeg holdte for nogle år siden.
Vær tilstede i nuet. Sluk mobilen og få dit arbejde gjort. På den måde sparer du oceaner af tid som du ville havde brugt på at tjekke sms’er eller surfe rundt på nettet. Brug din dyrebare tid effektivt på ting du holder af! Her er lidt inspiration til 29 måder at forblive kreativ på. Billedet er fundet på pintrest.com
Billig cafe
Cafe N på Nørrebro sælger lækker gluten- og mælke fri vegetarisk mad for 70-90 kr måltidet. Du skal spørge for at være sikker på at undgå gluten men beværtningen er super søde og stemningen er altid god, også bare for en kop lækker te eller friskpresset juice. Blågårdsgade 17.
Lav din egen brunch og inviter venner forbi, de kan eventuelt tage en ret med hvis du ingen penge har. Sammenskudsgilde er noget af det hyggeligste jeg ved. Her er det brunch hos min far. Han spiser ost så det er der på bordet!
Okay ladies, og gents? Tænker det er flest kvinder der læser med men jeg kunne tage fejl. Så skriv endelig i kommentarfeltet hvis du føler du ikke passer ind i den kategori. Nu er vi nået til en af mine store passioner, ud over mad og selvkærlighed og og og ☺ Har vidst mange passioner, derfor det længe har føltes uoverskueligt for mig at vælge hvilken vej jeg skulle gå.
Sådan ligner jeg en million for en slik
Back to the point Line! Tøj, jeg elsker tøj, jeg elsker at klæde mig ud og skeje helt ud i tyl og palietter. Både til hverdag og til fest. Så her vil jeg vise jer nogle tips til at se lækker ud i tøjet uden at bruge en formue, det kan sagtens lade sig gøre. Det er blot vigtigt du er villig til at ligge lidt tid og energi hvis du vil være fashionista for ingen penge. Her er mine bedste tips!
Mit første og vigtigste tip for at ligne en million for ingen penge og samtidig skåne vores kære moder jord er GENBRUG! Det kan ikke siges nok og jeg har 95% af mit tøj fra genbrug. Lige ud over mit undertøj køber jeg alt second hand og eeeeelsker det. Min ynglings butik for fest tøj er:
Genbrug på Vesterbrogade. Denne fantastiske butik ejes af en sød dame som samler vintage tøj ind fra England og USA. Du kan får kjoler fra alle årtier 40’erne, 70’erne, 80’erne og så videre.
På billedet ovenover prøver jeg denne lækre sag, som jeg tænker at giftes i en dag. Indtil da fungere den fint som krydderi på en kedelig regnvejrs dag. I butikken betaler du efter vægt og denne kjole kostede 200kr og er hånddekoreret med perler af sten og er super god kvalitet. Det beløb får du altså ikke meget kvalitet for i h&m.
Mine bedste råd hvis du er ny i genbrugs verden er:
Tag dig god tid og start en dag hvor du har god energi og ikke er sulten. Jeg ved det kan virke overvældende for mange at der er så meget tøj og du skal lede lidt efter guldet, men det er da også det fantastiske ved det i min optik. Så giv dig god tid til at snuse rundt og prøve lidt forskelligt.
På Nørrebro er der fyldt med billige og gode genbrugs butikker og her er det faktisk en fordel at bo uden for Kbh eller i Jylland, da det er der alt guldet er gemt og priserne stadig ikke er urimelige. Så søg på genbrugs butikker nær dig og gå i krig! Tag mig endeligt på Instagram hvis du finder noget nice (@thehugdealer_) Jeg ville elske at se dig i dine smukke gevandter!
Mit andet råd er køb kvalitet. Du spare mange penge ved at købe en god ting der holder længe. Jeg havde en periode hvor mit tøj ikke kunne blive billigt nok og dets mere jeg havde dets bedre. Nu køber jeg kun få gode ting, i god kvalitet som jeg knus elsker og bliver glad af at kigge på. Min veninde har lært mig et trick som jeg bruger hver gang jeg skal købe noget. Spørg dig selv ”Er det her en HELL YES!” hvis du er i tvivl eller ikke med det samme får følelsen af JA inden i, så lad det hænge. Du fortjener kun ting der er HELL YES ☺
Gå på vindues shopping og prøv det tøj du syns bedst om. Tag et billede og hæng så tøjet tilbage. Hvis du stadig drømmer om det om natten en uge efter så hop ned og køb det. På denne måde spare du mange penge på impuls køb og du kan ofte føle dig revet med af stemningen i butikken og så komme hjem med en masse du ikke behøver.
Sælg dit tøj på loppemarked og tjen penge på ting der ikke længere giver dig sommerfugle i maven. Jeg elsker loppemarkeder og køber ofte meget tøj der.
Dog har jeg en regel om at jeg skal sælge for mere end jeg bruger ☺ ellers er der jo ikke nogle ide med boden. Det er både hyggeligt og du kan tjene gode penge på det. Ovenover ser du min bod sidste år på Værnedamsvej. Det er lidt af et rodehoved så min bod flyder altid lidt men jeg har opdaget at folk føler sig velkommen fordi det ikke er så opstillet og fint. Jeg elsker også at klæde kvinder på og få dem til at føle sig som supermodeller så jeg giver tit fif til styling.
Find billigt og lækkert tøj second hand på Trendsales og sælg også dit tøj nemt hvis du har noget du ikke bruger mere.
Giv den gas og prøv forskellige stilarter af til du finder den stil du føler dig godt tilpas i. Jeg elsker kjoler og ting der viser min talje, da jeg er timeglas formet og derfor er det ideelt for mig at fremhæve dette. Jeg laver en guide på min blog www.thehugdealer.com med tips til at style dig efter din krops figur. Så hold øje ☺
Tøjbytte-party
Arranger et tøjbytte-party med dine venner. Dette er en tradition min mor og hendes veninder har gjort siden jeg blev født. Du samler al det tøj du ikke bruger længere. Så aftaler du en dag med dine veninder hvor i mødes hos en af jer og spiser lækker frokost, alle kan tage en ret med. Efter mad kan tøjfesten gå i gang og det er så fedt at se sit tøj på andre, som lyser helt op over denne, for dem nye erhvervelse. På denne måde gør du andre glade, får rydde ud i dit skab og får måske din nye ynglings kjole med hjem i tasken.
Få råd til at rejse
Nu er vi nået til en anden af mine favoritter, faktisk er hele denne guide mine favoritter, haha. Nok derfor jeg elsker at lave den til jer. For det gør jeg sgu! Heldig tøs.
Jeg elsker at rejse og har været jorden rundt, med familie, venner, kærester og alene. For tiden elsker jeg at rejse alene. Jeg har prøvet at fatte mig i korthed og samle min bedste tips til jer så i ikke drukner i al min rejse iver! Here it goes:
Interrail
Tag på Interrail rundt i Europa. Det her er mest et billigt tip hvis du er under 25 år, da prisen stiger efter 25 men stadig en billig måde at rejse på. Jeg har været på interrail flere gange og ELSKER det. Du køber en billet til hele Europa eller blot de dele du har lyst til at besøge og så er det bare af sted. Du kan se priser og billetter HER. Jeg plejer at arrangere det således at jeg booker tog billetten natten over så jeg spare hotel. Det er smart og så vågner du op i et nyt land om morgenen, der er da ikke noget bedre.
Pak småt og let når du rejser. Så undgår du et føle dig begrænset af din oppakning og kan lettere gå rundt med din bagage, på denne måde spare du penge på taxa. Jeg pakker altid i rygsæk hvis jeg rejser steder hen hvor jeg ved jeg skal flytte rundt. Her er mig og min venindes oppakning sidste gang jeg var på interrail. Vi slog kludene sammen og pakkede alt i den lilla taske så vi havde den lille til mad og drikke. Det gjorde det så meget nemmere at komme rundt.
Når du nu er kommet til dit hotel, guesthouse eller hvor du vælger at bo. Så vask dit tøj i hånden. På den måde spare du penge og undgår parfumeret sæbe som de fleste vaskerier bruger. Du kan finde billige og super lækre steder at bo lige HER. Og også leje din lejlighed/hus ud mens du er af sted. På denne måde tjener du penge mens du er væk. Det er super sikkert og jeg har gjort det mange gange. Lige nu bor der en sød pige fra tyskland i min lejlighed mens jeg er i USA med min kæreste. Jeg sparer huslejen og hun har et lækkert hjem i indre by.
Her hænger mit tøj til tørrer in Himalaya, Nord Indien. Jeg skyller det bare op i vand og lader det luft tørrer. Hvilket leder mig til mit næste tip
Klæd dig som de lokale, Især hvis du rejser i østen. Det lyder måske ikke umiddelbart som et spare tip men jeg lover dig for at det vil spare dig for mange penge og ubehagelig oplevelser at blende ind i mængden og samtidig viser du også respekt for den kultur du er havnet i. Her er jeg i Sari, Indiens fortrukne beklædning for kvinder. Den første dag jeg gik ud af døren i sådan en blev min oplevelse af Indien forandret.
Når du nu er ude af døren i dit lokale tøj, så spørg en lokal til råds om gode steder at handle mad. Når du kommer som ny turist kan det ofte være svært og uoverskueligt at vide hvor de gode spisesteder og mad markeder er gemt. Jeg har haft meget held med at få søde lokale med på marked og vise mig hvad jeg skal købe og fortælle hvor meget det skal koste. Især hvis du rejser i asien er der er prutte-kultur hvor der ingen faste priser er. Derfor vil du spare oceaner af penge ved at spørge til råds om de originale priser og så kan du gå ud fra dem fremover. For et skilt som dette kan være lidt svært at overskue ☺
Billige Asien
Generelt er et billigt tip at rejse til asien. Thailand og Indien er mine favorit destinationer. Det kan være en udfordring at leve 100% detox undervejs men hvis du rejser til områder der er velbesøgt af turister er det nemt at finde vildt billig og lækker detox mad. Find billige flybilletter HER. Jeg har fundet billetter til Indien retur for 2000 kr, til Thailand for 1800 kr og New York for 2200 kr så det er altså rimeligt overkommeligt vil jeg mene. Og så smager din mad altså bare bedre med havudsigt, i min optik ☺
Når du nu er af sted så køb lokalt. Det gælder faktisk for Danmark også. Varer er billigst det sted de bliver produceret og mest friske også. På denne måde skåner du også vore dejlige klode. Jeg er på ingen måde hellig på dette område men jeg prøver så vidt muligt at købe min mad så lokalt som muligt og gemme sydfrugterne til jeg rent faktisk er i syden hvor de vokser naturligt. De smager også 1000 gange bedre, nyplukket
Et andet spare tip er at benytte dig af offentlig transport som bus og tog, det er ofte mange gange billigere end taxa og fly og for mit vedkommende den dejligste måde at se og opleve en kultur.
Her sidder jeg i mit ynglings transportmiddel i Syd Indien. Jeg elsker at kigge ud af vinduet og lytte til musik mens bussen bumler af sted. Det er en oplevelse for livet lover jeg dig ☺
Her står jeg i et tog på vej til Nord Indien. Togrejsen tager 3 dage og der bliver serveret mad ombord. En billet koster 100 kr. Det kunne DSB altså lære lidt af ☺
Tag din egen mad med.
Et andet tip jeg altid benytter mig af er at tage min egen mad med i lufthavnen. På den måde får du lækker detox mad, sparer penge ved ikke at købe en overbetalt sandwich og din krop har det meget bedre under flyveturen da den får den optimale næring i stedet for fly mad.
Jeg har altid en bøtte med nødder, et tomt glas med skruelåg med broccoli, stegt æg, lidt citron, salt og peber. Nogle stenalder boller (de kan holde sig flere dage uden at være på køl så de er gode at medbringe.
Så længe det ikke er flydende kost må du gerne tage det med op i flyveren. Sidst havde jeg også en pakke røget laks med. Den kan også fint holde sig i den kølige fly kabine.
Et gratis tip til madpakken, brug et tomt tahin, kokos, surkål eller andet du køber på glas som madpakke. På denne måde slipper du for plastik i din mad og kan bruge glasset igen og igen.
Ferie i Danmark
Du kan selvfølgelig også holde skønne ferier i Danmark hvis du ikke er en rejse rotte som jeg ☺
Jeg har ofte været på camping og cykelture rundt i vores skønne land. Læs Ninkas sommerferie guide her, hvis du ikke allerede har slubret herligheden i dig ☺
Hvis du vil billigt rundt i Danmark kan jeg anbefale dig hjemmesiden Go-More som du også kan downloade som app. Her finder du utroligt billige lift rundt i DK og nogle gange er folk søde til at tage dig med i deres bil gratis. Du kan komme til Jylland for 80-100 kr og jeg så i sidste uge en fyr der gav 2 gratis lift til Paris da han blot ville havde selskab i bilen. Så det er bare om at komme af sted☺
Plej dig selv billigt
Egenomsorg er gratis
Nu er vi kommet til en anden lækker side ved detox. Al den egenomsorg og kærlighed du kan give din lækre krop ved naturlig hud og hårpleje. Her er mine bedste spare tips finder du her:
Lav din egen hjemme spa. Tænd et stearin lys, lav en lækker ansigts maske og forkæl dig selv. Tag et varmt bad. Gode opskrifter på naturlig hudpleje som du selv kan lave finder du her. Her har jeg forsøgt mig med havregryns masken ☺
Naturlig High Light i håret
Brug citron som en naturlig high ligther i dit hår hvis du ønsker et lækkert lyst solkysset hår. Tag en halv øko citron og klem saften ud i dit hår og gå ud i solen. Jeg har ofte en citron med på stranden ☺
Billig hudpleje
Til din lækre hud på kroppen kan jeg anbefale mandelolie. Jeg køber min i liter dunk i helse kost og hælder den over på små glasflasker som er lette at tage med rundt. En liter koster 85 kr og på derved spare du mange penge i stedet for at købe de små flasker for 45 kroner med 100 ml.
I ansigtet bruger jeg hypenkerne olie, abrikoskerne olie, jojoba olie eller oliven olie hvis jeg er kommet af sted uden mit toilet taske og overnatter hos nogen der kun har cremer på alt muligt skidt i. Alle olier køber jeg i helsekost og gerne dem i glasflaske. Jeg betaler mellem 40-60 kr og det er langt billigere end at betale for dyre cremer.
Bonus tip for tør vinter hud. Køb E-vitamin på kapsler og pres olien ud og smør i ansigtet. Langt mere effektiv og billigt end de e-vitamin olier du kan købe som ofte er blandet op med billigere olier.
Hvis du er helt på røven, kan du købe en økologisk kokosolie. Den kan du både bruge til kroppen, ansigtet, som make-up fjerner og til håret. Bland den med natron og pebermynte for tandpasta. Bruge i din mad og til tørrer hænder. Vidundermiddel.
Til mit hår bruger jeg Argan olie fra helsekosten. Den koster omkring 80 kr og holder længe. Meget billigere og bedre end de Argan olier, du kan købe hos frisøren som ofte er fyldt med sulfater og silikone. Hæl en lille klat ud i hånden og fordel i dit håndklæde-tørre hår.
Billige kosttilskud
Jeg er så heldig at min kæreste bor i USA så jeg køber alle mine detox kostskud der til halvdelen af prisen i Danmark, men hvis du nu ikke har en kæreste i USA kan du jo være opmærksom næste gang du skal ud og rejse eller hvis du har familie der skal til England eller USA. Jeg ville gerne tilbyde at tage nogle med hjem til dig men tror ikke jeg ville blive lukket igennem tolden med kufferten fuld af piller!
Brug naturen når du skal til fest. Dette er mest et sommer tip da der ikke er mange blomster at finde ud om vinteren
Et lille miljø tip. Sluk for vandet mens du børster tænder, putter shampoo i håret og sæber dine hænder ind, Hver en dråbe tæller på din vandregning og for vores grundvand!
Jeg har lige snuppet et billede af min toilet taske med indhold så du kan se hvad jeg har med mig.
Min toilettaske er håndvævet i Guatemala og fra DETTE fantasiske danske mærke. Håndlavede ting i super kvalitet og så støtter du kvinderne der væver. Fantastisk når skønhed og velgørenhed går hånd i hånd.
Min børste øverst til venstre bruger jeg til at tør-børste mig med før bad. Dette hjælper min krop med at afgive brugte østrogener og gør min hud lækker og blød. Jeg har købt denne i genbrug til en tyver, den er oprindeligt til heste men virker upåklageligt på mig også ☺
Så har jeg altid rød solhat med hvis jeg skulle have brug for lidt ekstra styrke til immunforsvaret.
Hormon balance med billig olie
De to små flasker er min abrikoskerne olie og Agnus Castus dråber til at stabilisere min hormon balance.
Mascaren en gammel sag fra da jeg arbejdede i helsekost, jeg går aldrig med make up så denne er kun med fordi jeg skulle til bryllup.
Detox tandbørste
Træ tandbørsten er uundværlig, du undgår plastik og så er den 100% nedbrydelig. Kan købes her.
Billig træning
Når man detoxer bruger vi en kettelbell, til at træne os smukke og stærke med. Her er en billig og god udgave som jeg har været glad for.
De fleste yoga centre har en gratis prøve gang hvis du har lyst og mod på at prøve yogaens fantastiske verden. Mit ynglings sted er dette her. Og de har ofte gode tilbud og gratis prøvetimer hvis du følger deres nyhedsbrev.
Tag en tur på rulleskøjter hvis du har nogle, det er gratis, vildt sjovt og fantastisk motion. Jeg bruger dem ofte i stedet for at tage bussen, på den måde spare du billetten. Husk blot at tag af sted i god tid ☺
Billige boligtips
Sidste spare tips du får fra mig i denne omgang omhandler din bolig. Du kan sagtens leve lækkert uden at det koster dig en formue, men det kræver lidt tid og energi.
Brug det du har, i stedet for at gå ud og købe nyt. Mal eventuelt de møbler du i forvejen har hvis du syns de kunne trænge til et nyt pift. Her har jeg malet to stole jeg har fundet i storskrald med en maling rest min bror havde. Det kan betale sig at kigge i storskrald efter møbler. Jeg har fundet stort set alle mine møbler derigennem og ellers på den blå avis
Som jeg fortalte tidligere elsker jeg at gå i genbrug og her kan du spare mange penge på detox ting til din bolig. Mine ynglings ting at lede efter når jeg går på genbrugs-jagt er: service, kopper, flotte tallerkner, tekander, glas til opbevaring af mad, potteskjulere. Faktisk køber jeg alt interiør i genbrug. Det er billigt, godt for miljøet og så er det en let måde at få et helt unikt hjem med specielle ting, som kun du har.
Her har jeg dækket op til aftensmad i min vindueskarm. Kassen har jeg selv lavet af driv tømmer og strips, bestikket er fra genbrug til en 20'er, tallerknen er en del af et te stel som kostede 100 kr samlet til 6 personer, med kande.
Glasflasken kostede 2 kr, mælkebøtterne er plukket på min vej og planten i baggrunden kostede en 10'er i min lokale genbrug. Du kan sagtens gøre det hyggeligt for ingen penge.
Ryd ud i dit hjem og hav kun de ting der gør dig glad. Sælg resten på den blå avis eller forær til velgørenhed. Det giver dig mere energi og overskud ikke at være omringet af rod og ting.
Jeg har haft stor glæde af at læse DENNE bog for at komme til bunds i mit rod.
Den kan også lånes gratis på biblioteket som bog og lydbog.
Opbevar dit mad i glas for at undgå plastik i dit hjem. Mine glas er alle købt i genbrug og på loppemarkeder for 10-20 kroner. Uret er fra Malmø til 80kr. Hylderne har jeg lavet selv af bunden af et gammelt skab.
Opbevaring
Her ser du mit mad kit. Jeg har altid mine vitaminer og kosttilskud med mig i en lille æske så jeg husker at tage dem. I den lille beholder har jeg gurkemeje så jeg husker at få det til mine måltider. Blot et lille inspirations tip. Jeg har selv dekoreret dåserne med neglelak, få kemi fri neglelak her
Mit aller sidste tip i denne omgang lyder således:
Hjertet som spare-guide
Mærk efter i dit hjerte og stop op når noget føles forkert, du spare både mange penge og tid ved at slutte ting der ikke længere tjener dig. Så er der nemlig plads til noget nyt og endnu bedre.
Jeg håber I kunne bruge et tip eller to og glæder mig til at hører fra Jer i kommentar feltet hvis I skulle havde nogle spørgsmål eller kommentarer
Tjek min blog ud hvis du har fået lyst til at vide mere om mig
Kærligste hilsner fra Line Sol
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (25)