Ninkas Detox tips og guides

Må jeg komme med et spejl?

"Må jeg komme med noget konstruktiv kritik?"

Nej, du må komme med et spejl. For det er dig selv, du taler til.....

Det er jeg begyndt at svare, på en mere anerkendende og fin måde, selvfølgelig, når folk kommer med gode råd til mig.

Og det gælder i høj grad mig selv. Alle de råd, jeg giver til andre, er i virkeligheden nogen, jeg burde give mig selv.

Så hvorfor spilde andres tid med noget, jeg kunne skrive ned og sætte mig til at filosofere over?

Og kritik - uanset hvor konstruktiv vi selv synes, den måtte være - som andre ikke har bedt om....hvordan skal den lande et godt sted og skabe forandring?

Melvin har stadig stiv nakke. Og det sad i mig længe, at jeg i et kort sekund troede, jeg skulle miste ham. Dengang han besvimede. Og blev kørt bort sammen med Morten i ambulancen. Heldigvis var det IKKE meningitis. Og han er hjemme igen.
da jeg skulle hente ham og Morten på Hillerød sygehus, sad der en lille bitte fugleunge midt på vejen. En solsort. Jeg nåede lige at undvige den, men bilerne bagved forvandlede den til fjer, indvolde og blod. Jeg holdt ind til siden og gik tilbage til fuglen. Øjnene var trykket ud af hovedet. hjertet lå ved siden af.
jeg tog den i benet og lagde den i græsset. Og blev hamrende ulykkelig.

Jeg græd og græd. Og var sikkert også chokeret over det med Melvin. Men jeg fik en helt klar fornemmelse af, at jeg hører sammen med naturen, dyrene og længes efter det stille, enkle og mindfulde liv, der leves her. Om mindre end to år, bor jeg i en skov med min familie.

Børn, fugleunger og natur er ægte liv. Og hende her minder mig om det indre barn, vi alle har indeni. den uspolerede, fineste version af os. som er blevet udsultet med fedtfattig kost, holdt vågen om natten, blevet tvunget til for meget træning, arbejde og med til fester, som hun (mavefornemmelsen) sagde nej til.

Jo længere, mennesket kommer fra sin natur, jo værre får vi det. Og det indre barn er vores natur.

Her er en rollemodel og en reminder på, hvor stærkt dit indre barn er. Du kan overtage hendes positive affirmationer hver morgen, hvis du vil....

I like my dad, my house, i can do anything......

Knus

Ninka

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (11)

Stinne Thomsen på 21.05.2010

Hej Ninka.....jeg blev også rørt af din historie om fugleungen, og om Melvin. Engang imellem får vi forældre en virkelig forskrækkelse, som sætter gang i tankerne....og fortæller os at livet er skrøbeligt - en gave, vi skal pleje og passe på.
Jeg forstår fuldt ud din længsel efter at bo ude, hvor der er ro og langt mellem husene. Masser af træer at lave huler i, rådyr, fugleliv og duften af skovjord. Måske muligheder for at have dyr, som drengene kan passe?
Jeg bor på landet med min familie, og det giver virkelig ro. Her er vores base, og her har vi muligheder for nærmest alt, fordi her er så meget plads.
Vi har været tæt på at flytte, fordi arbejdsbyrden en stor, og fordi vi har rigtig meget transport.....men for nylig fik begge pigerne (Sofie på 16 og Frederikke på 8) mulighed for at ride på naboens heste, noget vi har drømt om længe. Så jeg tror kærligheden til vores sted sejrer over alt det praktiske :o)
Du skal nok finde stedet til jer - det venter derude!
Knus Stinne
Annabella Laursen på 20.05.2010

Hvis man virkelig elsker naturens dyr, så bør man stifte bekendtskab med denne side: cuteoverload.com. Det er en foto-blog, der hver dag lægger udvalgte udsøgte billeder op af de sødeste, smukkeste, lækreste og sjoveste dyr. Det er en daglig fornøjelse at klikke ind og se smukke billeder af søde dyr. Og den medfølgende tekst er ofte helt vildt sjov. Teksterne er faktisk halvdelen af fornøjelsen.
Eva Skovrup Jensen på 20.05.2010

Kære søde Ninka!

Jeg elsker din åbenhed, at du tør vise hvem du er, også når du er sårbar.

Spejle går nok begge veje, og jeg tror først og fremmest vi må se ind i os selv når folk ønsker at levere deres nokså kontruktive kritik. Du er jo også selv inde på at du er alt for kritisk med dig selv til tider.

Jeg er blevet en gal Ho\'oponopono-fan her de sidste uger, og har fået sat så utrolig meget på plads. "It\'s all within you", som dr. Hew Len siger gang på gang. Vi kan simpelthen ikke opleve noget i den ydre verden, som ikke findes i os selv. Så kære Ninka, væk med den konstruktive-kritiker-Ninka, og du vil aldrig mere få sådant et spørgsmål! :-))

Så dejligt at Melvin er rask igen!! Din oplevelse med fuglen tror jeg en fysisk manifestation på dine tanker, at du var bange for han skulle dø. Mange tror sådan noget er et tegn. Ved følgende er en dårlig sammenligning, men sidste år forsvandt min elskede kat i 9 dage. Jeg var sikker på hun var død. Og alle de englekort jeg trak, handlede alle om det at miste, at skabe noget nyt osv. Hun kom heldigvis igen, så kortene manifisterede bare mit indre kaos.

Tak for en vidunderlig video!! Kunne alle børn lære at affirmere på denne måde vil verden ganske snart blive meget, meget bedre.

Stort knus
Tak - jeg elsker dig!
Janne Hvarness på 20.05.2010

Kære Ninka,
det du skriver om at høre sammen, minder mig om min morgen i dag, bare på en anden måde...
Da min yngste på 2 år vågnede og jeg hentede ham, klamrede han sig til mig som en lille fugleunge. Jeg gik forbi et stort spejl og kunne se det lille menneske sidde med benene viklet om livet på mig, armene om min hals og hovedet på min skulder....det mindede mig om en af de vigtigste ting i livet for mig, nemlig nærhed med mine børn og min mand. Og mens jeg krammede ham, fik jeg pludselig en indre følelse af at være i tæt kontakt med mit indre barn, lige dér da jeg sad med min lille bløde dreng i favnen. Alt i alt en fantastisk stund på flere måder, som - selvom jeg skulle tidligt afsted, mindede mig om noget af det der er allerskønnest. Når det kommer til vores børn og så dyreunger, ja, så rører det én på en helt bestemt måde, jeg kan næsten mærke den sorg du måtte have følt, da du stod og så på den lille uskyldige fugleunge...

De kærligste tanker
Janne
Dorthe Kristiansen på 20.05.2010

Kære Ninka.
Jeg blev meget berørt af din blog og de indlæg de andre kvinder har skrevet til dig.

Jeg føler, at jeg ikke høre til i denne verden pga at jeg er for følsom og finder glæde i de små ting. Jeg får flere gange at vide, at jeg er for naiv. Som om det at være naiv er en dårlig egenskab. I mine øjne er det ondskab og falskhed, der er dårlige egenskaber. Hvordan kan det være dårligt at tro på det bedste i andre og en selv.

Naturen er så fantastisk. Jeg bor ude på landet med marker, en sø og lidt skov omkring mig. Da vi valgte dette hus, vidste vi godt, at vi ville få lidt mindre plads, men vi kunne bare ikke lade være med at vælge det. Lige midt i naturen.

Kærlige hilsner
Dorthe
Eirin Nordhaug på 20.05.2010

For en hærlig video: den ble jeg virkelig glad av! Takk for den!
Din blogg er som alltid levende og treffer meg rett i hjerte.
Godt det går bedre med Melvin
Lise Hessel på 20.05.2010

Hvor er hun skøn! :-)
Doreen Møller Holmquist på 20.05.2010

Jeg ved udenmærket godt Ninka hvad du mener når du siger at du længtes efter det stille, enkle og mindfulde liv, der leves her.
Men tro mig naturen er også en barsk sted ret biologisk, så det ikke mindre barsk end det du så bilen gjod, det kunne lige så godt have været en høg der havde slået ned på fugleungen.
Så havde der også stået ud med fjer til alle sider. Man skal bare ikke glemme at naturen også er barsk.
Men forskellen er "at så var der en mening med det".
KH Doreen
Vibeke Storm-Frandsen på 20.05.2010

Hej Ninka
Sådan skal mine morgener også starte....

Lige et spørgsmål til dig (ved godt, du ikke leger brevkasse længere). Hvordan svarer du på en mere anerkendende og fin måde, når du bliver budt på gode råd?

Rigtig god bedring med Melvin? Jeg håber, at han får det bedre hurtigt.

Hilsner fra Vibeke
Kristin Sæter Sørensen på 20.05.2010

FANTASTISK!!!!! =))))
1000 tak for det Ninka =)
Jannie Rasmussen på 20.05.2010

Kære Ninka

Hvor kan jeg dog bare nikke genkendende til din længsel efter et liv i naturen. Og hvor er det skønt at høre, at der er andre, der har det på den måde!

Det er præcis de samme tanker, jeg gør mig om min fremtid. Jeg længes efter at kunne gå ud af min dør og føle mig ét med naturen. De fleste i min omgangskreds forstår ikke denne længsel efter frihed og synes nok, at det lyder lige lovlig kedeligt og asocialt.

Men jeg har for længst gjort mig den erfaring, at jo mere jeg ”tvinges” til at være sammen med andre (fx bare i form af en nabo, der kigger over hækken), jo mere asocial bliver jeg. Jeg har brug for natur, dyr og frihed til at lade op – og SÅ har jeg virkelig LYST til at mødes med folk indimellem. For så får jeg det godt med mig selv. Jeg drukner i denne moderne, travle verden.

Jeg er vokset op på landet og kan huske, at jeg brugte timevis og dagevis på bare at være i naturen uden egentlig at lave noget andet end at betragte, nyde og drømme. Og for mit vedkommende kræver det, at jeg kan være helt alene i naturen. Det er uden tvivl et ønske fra mit indre barn.

Er spændt på at følge med i, hvor I finder jeres drømmested på jorden...
Kærlig hilsen
Jannie