Mændene i min seng

Det her er min tirsdags-sengekammerats fødder.

Og det her er ham, jeg sov med dagen efter...

Den sætning, der beskriver alt det, som Kernesund Familie står for, er:

"Jo længere vi kommer væk fra vores natur, jo værre får vi det"...

En families natur er (udover selvfølgelig skænderier og - en gang imellem - fantasier om et par enkeltbiletter til månen) SAMHØRIGHED og KÆRLIGHED.

Så hvordan fanden havner vi i situationer, hvor vi føler, at vores børn eller mænd er fremmede mennesker i vores liv? Nærmest forstyrrende elementer...

Det sker. Det skete for mig.

Det sker for utallige mødre, som jeg møder på min vej....

Jeg kan kun sige, hvordan det kom så vidt for mig.....

Min egen krop blev fremmed for mig.

Jeg åd og dovnede og overhørte dens signaler. Når jeg skulle tisse, holdt jeg mig. Når jeg var træt, holdt jeg mig vågen.

Så min natur - min krop - blev fremmed for mig. Et forstyrrende element...

Og når jeg lukker ned for min natur i et område, smitter det desværre af på alle andre områder.

Kan man være en omsorgsfuld og kærlig mor uden at være en omsorgsfuld mor for sig selv? Jeg tror ikke på det....

Så tilbage til sengekammeraterne.....

Da det gik op for mig for 6 år siden, var der noget nærvær, naturlighed og omsorg at indhente. Både i forhold til min krop og mine børn.

Derfor dyrker vi nærvær og kærlighed og omsorg på højt niveau, og det har vi gjort i mange år nu.

Det betyder, at når et barns natur viser behov for omsorg, varme og tryghed om natten herhjemme, så får de lov til at putte fødderne under mors eller fars dyne.

Også selvom de sidder på en 11-årig eller en 8-årig....

Hvordan dyrker du din natur derhjemme? 

(PS: Alt i mit liv råber: Inspirer mødre til at finde tilbage til naturen i sig selv via kærlighed...derfor har jeg inviteret de 30 mest dedikerede med på natur-retreat sammen med mig i januar. Vi er ved at arrangere svedehytte også. Der er stadig 18 pladser her)