MARIA FØR OG EFTER

Her er Maria før og efter jeg mødte (og hjalp) hende.

I dag bringer jeg et ucencureret brev fra Maria. Første gang jeg mødte Maria var på min workshop Kernesund, sexet og slank - sådan. Hun stirrede rasende på mig i to dage. Så meget modstand havde hun på mig. I coaching-verdenen kalder man sådan en kvinde for "mismatcher". At være i opposition som udgangspunkt. Selv imod det, man selv har valgt og betalt i dyre domme for.

Hun var i virkeligheden bange.  Og er det - som alle os andre - stadig en gang imellem. ikke for den slik-spisende, sure fiasko-fælde, hun sad i. NEJ. For den smukke, sunde, stærkeog BEVIDSTE kvinde, som hun er i dag.

Maria er en af de Kernesunde der inspirerer mig mest. Fordi hun har overvundet sin modstand. Derfor var hun min medvært på mit gratis webinar i går. Og derfor er hun med mig, når jeg holder workshop næste gang. Oppe på scenen. Hvor hun er inspirator fo andre kvinder, der kæmper med modstand mod at træde ind i deres fulde potentiale.

Marias beretning er ikke for sarte sjæle. Den er som hun er. Vild, sprudlende og dirkekte ærlig. Jeg har selvfølgelig fået lov at bringe den.

Håber den vil inspirere dig. Hvis du vil have adgang til en optagelse af det gratis webinar, skal du bare udfylde navn og email her: www.kernesundkaerligogslank.dk

Hej Ninka
Mit navn er Maria Larsen-Jensen, 35 år, mor til tvillinger på 2½
Før din workshop KERNESUND, SEXET OG SLANK, SÅDAN sidste år i marts var jeg rigtig træt – jeg sov ved hver en lejlighed – fx når børnene så TV. Hver en celle tørstede efter næring og opmærksomhed.

Jeg har været rigtig stresset gennem mange år på mit arbejde og pga fertilitetsproblemer. Desværre kunne jeg ikke rigtig se det, før det var for sent.

Jeg var totalt drænet for livsenergi, var negativ over alt, sur og havde kort lunte.

Jeg var i virkeligheden også nået dertil, hvor det ikke var en glæde at give noget til andre – for jeg følte ikke jeg fik noget igen....og det var åbenbart vigtigt for mig at få noget igen. Jeg havde givet og givet og givet så meget af mig selv i så mange år – at hver en celle i min krop var tømt. Der var ikke mere at give af.

Jeg var rigtig ulykkelig – og for tyk.

Hvad der kom først – ulykken eller fedmen, det ved jeg ikke. Men de gik i hvert fald pludselig hånd i hånd og var blevet bedste venner. De havde overtaget min krop og sind. Maria var væk.

Jeg havde appelsinhud hele vejen rundt om lårene – noget jeg slet ikke troede var fysisk muligt. Lange støvler var en by i Rusland, for mine lægge var så tykke at jeg til sidst opgav at få lange støvler.

Jeg har lært hjemmefra ikke at tale om tingene, ikke at tage konflikter, - men i stedet æde (og ja ikke spise, men æde) mig gennem livet. At vise kærlighed gennem slik, kager, sodavand og ulødig mad. Hvad er det da for noget??

Jeg har spist så meget chokolade og balsameret min krop i Pepsi Max, at det er utroligt organerne ikke satte ud (måske gjorde de det i virkeligheden også). Jeg åd endda i smug i bilen og når andre ikke så det. Jeg gemte papiret under andet skrald, så min mand ikke skulle se det. Ikke fordi han nogensinde har sagt andet end jeg var/er dejlig. Men det skete bare fordi jeg var flov. Flov over min manglende selvkontrol og rigtig rigtig ked af det.

Jeg havde konstant op til flere bylder i skridtet, men det er da noget arveligt, for det havde min far og det har min søster også, så det er da normalt i vores familie.

Jeg kunne ikke bøje mine fingre om morgenen, når jeg vågnede.

At komme ned af trappen om morgenen var et helvede, for hvert et skridt smertede i fødder, ankler og ben. Men sådan er det vel, når man runder de 30?

Forstoppelse ?? – aaargh – nu må I holde. Det er da normalt kun at komme på toilettet et par gange i ugen. Det er da normalt at være oppustet konstant og småprutte hele dagen.

Det er da normalt at man lugter af sved og har dårlig ånde. Det er da normalt at føle sig ”ulden” i munden og på tænderne. Det er normalt at få svamp alle mulige steder. Det er normalt at have ildelugtende udflåd fra skeden.

Hmmm nej – det er faktisk ikke normalt!!!!

Det værste er nok, at jeg ikke havde så meget respekt for mig selv, at jeg rent faktisk brugte bare 2 minutter på at mærke efter, hvordan jeg havde det.

Tænk at jeg ikke var det værd!....den må lige stå lidt, - for hvor er det tragisk at tænke på!!!

Jeg kørte på pumperne og overhørte alle signaler. Jeg har endda læst rigtig mange bøger om kost, krop, personlig udvikling etc etc etc. Men måske kun for at rådgive andre – eller hvorfor?

Jeg er opdraget til at tænke på hvad andre synes – og tage hensyn til det. Så man KAN ikke melde afbud til invitationer, selvom man ikke ORKER noget som helst.

Man SKAL da ses med sine venner for at holde venskaber vedlige. Man SKAL det ene og det andet.

HVEM siger lige det?? (tænker jeg nu)

Heldigvis er jeg så heldig at have fået tvillinger med astma. ”Heldigvis” fordi det blev mit wake-up-call. De blev proppet med medicin og var sure og tvære og bestemt ikke symptomfrie. Men det er en helt anden historie. Det korte af det lange er, at jeg faldt over det Kernesunde koncept og så effekten på børnene. Der begyndte 10-øren at falde. For hvis kosten har sådan en effekt på børnene, - så har den måske også på os voksne. Så kosten var mit udgangspunkt....og ikke mindst det lag fedt, som omkransede min krop.

MIT LIV NU

Men WOW hvor fokus har rykket sig efter jeg startede min transformations-rejse med Ninka som rejseleder.

Hmmm – det går lige op for mig at jeg faktisk selv har overtaget rollen som rejseleder. Sejt – at jeg overhovedet har fået den indsigt ;o)

Det er gået op for mig at vægttabet er sekundært.

Og ja det kan jeg da sagtens sige for jeg har jo tabt de første 7 kg. Gået fra str 46 i bukser til 42. Men hey – jeg har alligevel brugt 10 mdr på det – så det er jo ikke fordi det er en tju-hej-slankekur (for mig i hvert fald). Men det har jeg prøvet. Jeg har prøvet at tabe 1 kg om ugen og så fejre det med en pizza og cola. Sidst jeg tabte 7 kg gjorde jeg det på 2 mdr........men de sneg sig sgu da sjovt nok på igen. Hvorfor mon de gjorde det?

Jeg troede, jeg vidste så meget og at jeg ikke havde det så slemt. At mine dårligdomme var normale. Jeg var simpelthen ikke klogere.

Dét jeg først og fremmest har lært med workshoppen og kittet - er at mærke efter og tænke efter.

Jeg ved i dag, at hvis jeg vælger at spise gluten, så får jeg forstoppelse. Hvis jeg spiser mælkeprodukter får jeg bylder og bumser. Sukker giver mig også forstoppelse efterfulgt af tynd mave, ustyrligt blodsukker og alt hvad det medfører.

Når jeg så ind i mellem alligevel vælger at spise det, så sørger jeg for at smage på det og enten nyde det rigtig meget – eller huske på, at det faktisk ikke smager så godt, som jeg troede, jeg kunne huske. Jeg bruger nu de 2 minutter på at mærke efter, hvad tingene gør ved mig.

Men det vigtigste er virkelig at jeg vælger mig selv!!

Jeg prioriterer mig selv. Jeg ofrer ikke længere mig selv. Selvfølgelig er der kompromier, der må indgås i en familie - for døgnet har kun 24 timer. Men JEG er lige så vigtig som de andre medlemmer i familien. DET er en stor sejr for mig.

Jeg kan nu se, hvordan jeg har saboteret mig selv og holdt mig selv gående på negativ opmærksomhed. Enten gennem at spise forkert, så jeg kunne banke mig selv i hovedet. Ofre migselv for alle andre – i håbet om at få opmærksomhed. Når det så ikke skete, kunne jeg banke mig selv i hovedet med det., Jeg har hevet mig selv i alle dellerne. Fremhævet alle mine dårlige sider. Når jeg skulle købe jeans ville jeg gå ind i en butik og sige jeg skulle have bukser til tykke lår og stor røv. Nu kan jeg se hvor destruktiv jeg har været. Det er dæleme da fedt at have fået sådan en indsigt – for så kan jeg gøre noget ved det. Dermed ikke sagt at jeg ikke stadig hopper ind i samme hjul en gang i mellem – men jeg er hurtigere til at komme ud igen, fordi jeg er opmærksom. Sikke en gave. Den havde jeg ikke fået uden Kernesund, kærlig og Slank.

Jeg er blevet Zumba instruktør – det havde jeg ikke troet skulle ske for bare 1 år siden. Tænk at jeg tør at stå og undervise foran en masse mennesker – med fare for at glemme programmet, med fare for at de synes jeg burde være tyndere eller bare med fare for at vise migselv i en sårbar position. Og tænk – jeg ÆLSKER det. Det er da verdens fedeste job – at få penge for at motionere og motivere andre til at gøre det samme. Jeg nyder ligefrem at se på min krop i spejlet, når jeg underviser. Jeg kan da godt se at der stadig er fedt på mit korpus, men jeg er da en lækker makrel alligevel. Det er så bekræftende overfor mig selv at jeg tør gøre det – og endda se på mig selv i spejlet mens jeg gør det.

Da jeg klikkede min cykelhjelm på hovedet forleden slog det mig også – det havde jeg sgutte gjort, hvis ikke jeg havde været igennem Ninkas rejseprogram. Man ser da ikke for godt ud med cykelhjelm – for ikke at snakke om den frisure man har, når man tager hjelmen af igen. Det er da kun nørder der kører med cykelhjelm. Men NÆÆÆH det er kun folk, som er selvsikre nok til at gøre det. Jeg er godt nok blevet sej, at jeg tør det. Da jeg mødte en anden kvinde med hjelm på, nikkede vi nærmest indforstået til hinanden. Jeg er kommet med i en anden klub. En helt anden liga. Og tænk – jeg kan SE det!!

Så ja - de fysiske resultater er fantastiske. Jeg har tabt mig 7 kg – og taber mig stadig. Jeg har ikke bumser mere. Bylder får jeg kun når jeg har spist noget skidt – og det er faktisk OK, for det bekræfter bare at jeg har været ude på en sidevej. Jeg kan tage migselv i ligefrem at være taknemmelig for at min krop viser så tydeligt, hvad jeg kan tåle....selv med bylder. Jeg kan springe ned af trappen om morgenen uden, at det gør ondt nogen steder. Jeg er på tønden flere gange om dagen – og hvor er det dejligt at lave bæ. Ingen fodsvamp eller svamp i skeden. Jeg lugter aldrig af sved – selv efter flere timers motion og indtørret sved. Ingen ildelugtende udflåd.

Alt det er rigtig fedt – men det er bare ikke så vigtigt som min mentale tilstand. FØR workshop og kit – var det de ting, som var de vigtige. NU er fokus helt anderledes. Verden er helt anderledes...eller måske er JEG bare anderledes!!??

Jeg kan kun anbefale denne rejse – for den får dig til at se dig selv.

Men tro ikke du lige kan klare dig igennem med venstre lillefinger. Du skal være villig til at arbejde med dig selv – for jeg tror det er uundgåeligt, at du må stille spørgsmål til ting i dit liv. Den første måned med kostændring vil også medføre udrensning – så forvent at få rigtig dårlig ånde, bumser, bylder, dårlig mave, psykiske nedture, tvivl – og hold så ud. For så begynder gevinsten virkelig at vise sig. Tænk bare én måned gør en stor forandring. Alene udrensningen var en A-ha-oplevelse for mig......og dem kommer der stadig flere af selv nu efter snart et år. Så dette her er en langtidsvirkende proces – og ikke bare en hurtig lille slankekur. Om nogle måneder vil du nok give mig ret, hvis du vælger denne rejse. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige for mig (og min familie) har det været ”Value for Money” !!!

Mange kærlig hilsner og ønsker om en god rejse!

Maria

PS – det blev lidt langt, men så meget trængte sig på ,o)

Men se lige hvordan jeg sidder og sover i stolen med min søn. Det er da ikke i orden. Se i øvrigt også lige hvordan HAN ser ud. Det er da ikke en sund og glad unge.

Maria, 35, mortil to små tvlinger..