Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Middag med mine idoler og TAK til Per

Her er billeder af mine store helte fra USA. Og jeg har været til middag med dem. Længere nede et par foreløbige råd fra konferencen, som I kan bruge med det samme. Fra de førende eksperter i verden lige nu. Først bliver jeg nødt til at sige: 

I Danmark advarer Sundhedsstyrelsen mod min bog. Og sundhedseksperter siger, at børn SKAL have mælk og gluten. I Norge får forældre til adfærdsforstyrrede børn en brochure fra den Norske Sundhedsstyrrelse med gode råd til gluten - og mælkefri kost. Og I Norge bliver forældreforeningen, der arbejder for at flere forældre får adgang til gluten-mælkefri diæt og blandt andet kosttilskud som behandling til adfærdsforstyrrede børn inviteret i Det norske Folketing (Stortinget). Her har de i to omgange forelagt deres sag. Og nu ser det ud til, at flere partier vil støtte dem.

Jeg kan kun sige, som sangerinden Natascha ville sige: "Hey Danmark - hvad sker der for dig???"

Se mere her

Jeg er stadig både bombet og høj efter konference i Norge. Jeg skulle have skrevet til Carina og jeg skulle have svaret lidt på de fantastiske blog-indlæg, der er kommet herinde. Men der er ikke plads til mere på min hjerne-diskette lige nu.

Forestil jer lige at blive inviteret til middag efter den første konference med den samlede stab af undervisere, der bare gerne ville møde mig og vise mig støtte, fordi de havde hørt, at jeg mødte stor modstand i Danmark fordi jeg forsøger at inspirere andre forældre med adfærdsforstyrrede børn til at prøve den metode, som alle disse læger er eksperter i: Nemlig den metode, der kigger på de underliggende medicinske tilstande, der blandt andet ligger til grund for symptomer som ADHD, autisme, allergier og astma.

Jeff Bradstreet i habitten er læge og MD ved International Dev. Resource Center. Medlem af American Academy of family Physicians og American College of Toxicology. Forsker i Autisme ved University of Washington og UCLA. Blandt andet.

Boyd Haley - den flinke, ældre mand er professor på University of Kentucky. Og har speciale i kviksølv og biokemiske forandringer i nerveceller ved foreksempel Altzheimers Disease og autisme.

Se ham tale her. Han kæmper for at myndighederne skal rense vores vacciner for tungmetaller og opfordrer alle mødre til at tjekke deres børn for kviksøvforgiftning (fra vacciner, amalgam-fyldninger og kviksølv i miljø og mad) via en såkaldt poryforin-test.

Elizabeth Mumper uddanner læger over hele verden i den biomedicinske tilgang til autisme og ADHD på www.rimlandcenter.com

Jeg var noget ydmyg i samværet med disse prægtige fagfolk, der har viet deres liv til at hjælpe børn.

Og jeg fik så meget støtte og så mange gode råd fra dem. Og jeg er DYBT taknemmelig over, at de gad møde mig.

Desuden blev jeg simpelthen så bevidst om, at Danmark bare skal op i gear. Og følge efter vort broderland.

I Norge arbejder den norske version af autismeforeningen sammen med de norske mødre, der bruger samme tilgang til adfærdsforstyrrelser, som jeg brugte til at få Bertram ud af autismen. I Danmark protesterer autismeforeningen imod mig. Autismeforeningens formand i Norge var med på konferencen. Og jeg undrede mig meget over, at hverken den danske autismeforening eller ADHD-forenings-repræsentanter var med.

Her kommer de første to råd, som jeg vil dele med jer:

Tjek jeres børn for kviksølvforgiftning. Se hvorfor i interview med Boyd Haley her. Jeg lægger snart mine egne videooptagelser af forelæsningerne op på hjemmesiden her.

Drop majs (også majskorn og majsmel samt popcorn), soya og eventuelt banan og æg, hvis dit adfærdsforstyrrede barn stadig reagerer uhensigtsmæssigt efter kostomlægning med mælke - og glutenfri diæt. Det tyder på, at soya er lige så hjerne-kemi-forstyrrende, som gluten. Og majs har næsten samme struktur som gluten.

Kviksølv som findes i fisk, anden mad, amalgamfyldninger (også når mor har eller får fjernet sine under graviditeten), og som fandtes i børnevacciner frem til 1992. Og i Influenza-vacciner frem til 2004 i DK, hæmmer blandt andet det fordøjelsesenzym, der bruges til at nedbryde mælk og gluten.

Jeg kan mærke, at jeg er træt. I kan læse alle studier her.

Og jeg vil lige slutte med at sige, at jeg vil skrive en blog om Per Brændgaard, som jeg glæder mig til at drikke kaffe med snart. Jeg må sige, at jeg er utroligt glad for hans mod og vilje til dialog.

Og han var meget mere rolig og fattet i debatten i Qtv, end mig. Men mere om det i næste blog.

Nu til køjs!

 

Ninka

 

 

Kommentarer (6)

  1. Søren Lillesøe på 20.05.2009
    Kære Pia Christensen
    Ganske interessant historie, din familie har oplevet med blodtypediæten. Jeg har selv levet efter denne \'metode\' i nogle år nu (havde store problemer med maven) og søger kontakt til andre mænd - ja det med kure er desværre mest set på som en kvindeting! - der har gjort sig erfaringer inden for blodtypekosten.
    Hvis din mand har lyst, kan han kontakte mig på mailadressen sorenfl@gmail.com

    Hav en god dag,
    Søren
  2. Lone S på 09.10.2008
    Jeg er så glad for at denne sunde livsstil trods alt er kommet så langt :-)
    I 1998 var min søn 15 mdr, og han skulle have haft en MFR vaccination, men jeg nægtede det, og brød sammen hos lægen. Bagefter oplevede jeg at hun undgik mig på gaden.
    Da min søn var 3 1/2 år læste jeg en skrækhistorie om mæslinger. Da fik han så en særskilt mæslingevaccine, uden at få vaccinerne for fåresyge og røde hunde.
    I næste måned fylder han 12 år og har fået anbefalet en MFR vaccination, men lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Han bor i øvrigt hos sin far.
    Det var planen at han skulle have en opfølgning så vidt jeg husker med fåresygevaccinationen, så han ikke pludselig får det i et fremmed land som voksen.
    Men på den anden side set. Så tager det vel et stykke tid inden det bryder ud, så kan han vel nå hjem til en dansk ekspert i homøopatisk behandling. Egentlig findes der vel også eksperter i homøopati i udlandet. :-)
    Nogle gange tænker jeg bedst når jeg skriver. Tak fordi I er der.
    For 7 år siden blev han kureret for børneeksem, bl.a. ved hjælp af homøopatisk medicin.

    Hov. Han fik mæslingevaccinationen den 12/5 2000, har jeg lige set.
    Det var i 2000 at han fik børneeksem.
    Nu har jeg kigget i min gl. dagbog: den 27/6 2000 havde han været hjemme en hel uge, har bl.a været syg med hoste og feber. Virket overtræt helt tilbage fra forrige weekend.

    Jeg kan ikke præcist huske hvornår han fik børneeksem, men jeg mener det var i løbet af sommeren. Den 11/9: Han er ved at få hvide skjolder i nakken pga kortisolcremen. Jeg overvejer kraftigt at sætte ham på naturmedicinkur igen. 9/11: Han har ikke fået mælk i 14 dage, men sojamælk, cheddarost og tykmælk. Han får også blomstermedicin, og det har virket helt utroligt på hans humør. Han har grædt og råbt en hel masse. Han var hjemme torsdag og fredag efter kuren startede, og han har ikke været til at drive i børnehave før kl. ca. 10.30. Eksemet blev værre. Men nu er det som om han har fået grædt ud og nu vil han gerne i børnehave.

    Jeg kan ikke lige finde papirerene, men jeg var med i en kinesiologi gruppe hvor vi bl.a fandt ud af at han ikke måtte få mælk i en periode. Og jeg havde ham derefter hos en professionel kinesiolog som klarede resten. Han fik bl.a. olie flere gange om dagen, og vi satte det hele op i et skema med tegninger, så han selv kunne sætte kryds. Det var rigtig svært ellers. Da han endelig kunne komme til hudlæge omkring nytår, aflyste vi, for der var ikke en knop tilbage :-)
    Jeg følte mig helt fri til at prøve noget alternativt, da lægen havde sagt, at det ikke kunne helbredes :-D Helt fri.
  3. Mia Høg på 08.10.2008
    Hej alle..
    Jeg ville også meget gerne have svar på o omnimin vitaminpiller er okay, for jeg spiser dem nemlig også..
    Mia
  4. Pia Christensen på 08.10.2008
    Kære Ninka - og alle medsøstre og -brødre i det ganske land......
    Efter mange måneder på sidelinien, vil jeg også lige give mit besyv med. Vores livstilsændring ligger 7 år tilbage, hvor min mand i al hemmelighed sneg sig til en kinesiolog....ja, det var en del af hans mønster at tro jeg ikke ville acceptere det. De tider er heldigvis for længst ovre:-) Men jeg fik jo hørt om det og det blev startskuddet.

    Hun fik ham i gang med blodtypediæten og da vi alle har samme type her hos os var det ingen sag. Hurtigt forsvandt alle symptomer (allergi primært) - vores lille udslætsfyldte pige på 3 fandt vi en anden kinesiolog til . Mælk (som hun dog ikke havde fået før efter hun fyldte 1 år), samt hvede var det store problem her - og for os andre også.

    Det "sjove" er, at hun en dag som godt 2-årig på vej hjem fra pasning hos mormor sad og snøftede på bagsædet. Da jeg kommenterede at hun da godt nok var blevet forkølet lige pludselig, svarede hun: "Nej, det er fordi jeg ikke kan tåle morgenmaden hjemme hos mormor. Det er fordi det er franskbrød med ost. " Vi lo meget af det. "Ja, de kommer med mange sjove kommentarer de kære små. Hvor får de det mon fra,?", var vores reaktion. MEN vi blev klogere det halve års tid senere, da hun var til kinesiolog. Børns intuition skal man ikke lige kimse af!!

    Siden er det gået slag i slag og vi har med hjælp fra healing, kinesiologi, irisanalyse, homoøpati mm. rykket os virkelig langst både fysisk og psykisk - og rykker stadig.

    Da jeres bog kom tænkte jeg først at den kunne vist ikke fortælle noget vi ikke selv havde erfaret, men nuppede den alligevel lige med hjem fra biblioteket, for selv at investere i en kort efter. Her fik vi sat ord på alle vore erfaringer og fik et godt opslagsværk når vi lige blev i tvivl om vi nu var helt hen i skoven, som vore familier mener...Tak for det!

    Da vores mellemste skulle i dagpleje måtte jeg også diskutere kraftigt med damen på kommunen om mit barn nu måtte "nøjes" med vand i sit glas til frokosten i dagplejen.....


    Ang. vacciner var jeg allerede i tvivl for 10 år siden med vores første. Men kun omkring MFR. Hun fik den som 15 mdr, men ikke som 5-årig. Den mellemste på 7 år fik det på samme måde....vores nu 2½ år gl. søn har INGEN fået overhovedet. Dertil har jeg læst og hørt for meget i de mellemliggende år.(Google Gunner Ødum, jer der ikke har fået nok links til at feje jeres tvivl væk !!)

    Jeg vil gerne anbefale en bog, jeg lige har slugt med stor begejstring: Robby Curdorf: Den tilbageholdte viden om helbredelser. Om myndighedernes og medicinalindustriens attentater mod dit liv og dit helbred.

    Og til sidst en dejlig historie fra min ældstes liv: Hun blev 10 år forleden og skulle dele ud i skolen. Heldigvis har de netop i hendes klasse i år indført at det ikke skal være slik og kager. Vi lavede romkugler fra bogen, sammen med gulerodsstave og æblebåde. ALLE uden undtagelse ville have opskriften og vores datter var SÅ glad......uanset, hvor meget man som barn kan forstå og selv mærke, hvor god vores kost og livsstil er for os, er det ikke altid nemt når kammerater spørger: "Hvorfor spiser du ikke......?"

    Tak for det i gør og fortsat god "amp" - vi gør, hvad vi kan fra vores sted og position.
    Mine elever kalder mig for "sundhedsnarkoman"....ingen dårlig titel, vel? :-)

    Kh Pia
  5. Thilde Kristensen på 08.10.2008
    Hej Ninka - og alle jer kernesunde på bloggen!

    Jeg har længe fulgt med i hele udviklingen som jeres "madrevulotion" har sat i gang!
    - lidt på sidelinien og nu synes jeg det er på tide at give min kommentar :-)
    Jeg synes denne debat er helt fantastisk og jeg er glad for, at der endelig er nogle der sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er "normalt" at putte i munden.
    - og hvor er det bare træls (på godt jysk), at folk kommer med de evindelige: "Jamen, drikker du ikke mælk og hvorfor ikke det", "det er da noget pjat at du ikke spiser slik - lidt skader jo ikke" - osv osv
    Jeg er opvokset med, at specielt mælk og sukker skulle holdes på et minimum, så for mig er det en naturlig ting, at skippe dem helt!
    - Ikke nemt må jeg så tilstå, for med årene og specielt efter to graviditeter, kan jeg se, at jeg er blevet en rigtig sukker-junkie!
    Jeg har i et par måneder spist efter bøgerne go kunne ikke mærke den store forskel, hvorfor jeg nu er i gang med den "hardcore omgang" . Jeg kan allerede nu, efter 2 uger mæke forskel, men hvor er det dog svært at købe mad uden tilsat sukker! - og hvorfor???
    Jeg er selv pædagog og arbejder (lige pt. på barsel...) på en specialskole med opmærksomhedsforstyrrede børn - med lige præcis diagnoserne ADHD, autisme, Tourette - og så alle dem der ikke har en diagnose, men som alligevel ikke er "som de skal være". (læs: som ikke passer ind i en alm folkeskole, men som man ikke umiddelbart kan finde en diagnose for... "skraldespands-børnene" (undskyld!) som jeg brænder for!
    Jeg har på utallige personalemøder mv. diskuteret vores kostpolitik på skolen - der jo så fint er beskrevet som "sund"... Og sundhed i ders øjne er, at der kun må laves kage 2 gange om måneden!!!!!! Og at de ikke skal have for meget sukker, hvorfor alting er tilsat sødemidler.... Og ellers er det jo skønt, at vi har en dame ansat til at bage (hvide) pølsebrød, (hvide) boller og andet "godt" til deres eftermiddagsmad - for det er jo så sundt.....
    Som du/i kan se, så er dette skrevet med FED ironi, da jeg ikke kan være mere uenig i dette!
    Jeg er skuffet over, at netop mine egne kolleger (både på stedet, men også generelt) ikke er mere engageret i denne debat og ikke selv kan se fornuften i, at mad selvfølgelig har en indvirkning - specielt på de børn/unge mennesker der af den ene eller den anden grund har det svært, men så sandelig også på alle andre!

    Ja, en rodet omgang.... Beklager :-) ;-)

    Sidst men ikke mindst, har jeg et par spørgsmål i forbindelse med mit nye, sunde liv :-)

    1) Hvilke d-dråber kan anbefales til min dejlige datter på 4 måneder?
    2) Er Omnimin vitamin-piller(som jeg i flere år har taget) ok?
    3) Må min datter på 2½ få proteinpulver, eller skal jeg lave specielle shakes til hende?

    Tak for denne "rusken op" i de magelige danskere, som så gerne vil have det som de plejer og tak for engagementet!

    Thilde
  6. Anja Christensen på 08.10.2008
    Hej Ninka!

    Det lyder virkelig inspirerende. Jeg er dig dybt taknemmlig for at du kæmper for Danmark som du gør. Jeg har ikke selv nogle børn endnu, men hele den måde du anskuer tingene på er så inspirerende for mig. Du hænger nu i fint selskab med bl.a. Jenny Mccarthy og andre billeder og ord der inspirerer mig, på mit køleskab så jeg ser dig som det første når jeg står op. At se min collage inspirerer mig til at tage de bedste valg for mig selv den dag og huske at være BLID.

    Ordet blid som du har brugt et par gange, har fået mig til at indse hvor hårdt jeg pisker og kører mig selv, så det skal jeg virkelig mindes om ikke at gøre.

    Min mand er ligeså hooked på at høre om alle de hersens ting andre lande allerede har indset for længst er skidt for os, (og jeg er sikker på at selvom man er rask og ikke umiddelbart har reaktioner på mælk og gluten, så er det en god idé at moderere det), han står sågar og læser ingredienslister på brød nede i supermarkedet og udbryder højt og surt "der er sgu også hvedemel i det hér rugbrød, hvorfor skal de putte det i,? ! " hvorpå omtalte rugbrød bliver kylet tilbage på hylden med sur mine HAHA.

    Så Ninka, du formår at rykke ved folk, og sikkert mange mere end du tror, vi skal bare lige have gang i stilen så skal du se en dag hvilken omvæltning Danmark har fået, når vi alle er blevet "øvede"

    Tusinde tak for dit engagement og din passion, jeg forstår godt at disse kloge mennesker ville være sammen med dig.

    knus
    Anja

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.