Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Mig og Christine

Jeg har lige været til frokostmøde med hende her. Vi arbejder på et fælles tele-kursus, som bliver til et produkt med arbejdstitlen: "KERNESUND MILLIONØSE". Bliv rig, lækker og lykkelig med to af landets største succes-systemer.

Det bliver en sindssygt fed workshop-række, som kommer til at foregå over telefonen (med begrænsede pladser), opgaver fra gang til gang og med kun cirka en uge imellem hver workshop, så man VIRKELIG udvikler sit mindset på kort tid og holder sig selv til ilden.

Hvorfor har vi nu fundet på det?

1. Fordi vi ved, at vi kan få DET HELE. Lykke, økonomisk overskud OG en lækker krop.

2. Fordi jeg kan se, at en del kernesunde har brug for at overføre den visdom og succes, de har oplevet med krop og kost til karriere og økonomi og udleve alle deres drømme.

3. Fordi jeg af Millionøserne har lært, hvordan jeg kunne tage mit nydelses-liv til et højere niveau med masser af tid og enormt økonomisk overskud ved at følge en bestemt metode.

4. Fordi en sand Millionøse har brug for at signalere succes med sit LIVS VIGTIGSTE visitkort: Kroppen. Og der har jeg de rigtige redskaber lige til at tage fat på.

5. Fordi det at være Millionøse med en slidt eller usund krop svarer til at ville på et luksus-cruise uden cruiser. Eller at sætte en 4-årig bag rattet på en Cadillac. Du når ikke i mål.

6. Fordi det at være kernesund uden tid, økonomisk overskud og nydelse svarer til at gå i øko-butikken uden pung.

7. Fordi det, du giver ud, er det, du får tilbage. Og hvis der er et område i dit liv, du er nærig med: Dine penge eller din sundhed, så går du glip af uendeligt potentiale...

8. Fordi kroppen skal med på Millionøsefærden, ellers trækker den dig tilbage til det, DEN kender og er tryg ved.

9. Fordi din indre Millionøse med uendeligt overskud skal have plads på din kernesunde færd, fordi BÅDE din fysiske fremtoning OG dit økonomiske overskud siger noget om, hvor langt du er med dine tanker, følelser og handlinger.

10. Og endelig fordi både Millionøsemetoden og Kernesund-metoden arbejder med nydelse, 100 % ansvarlighed og sikre, afprøvede trin til at optimere dit livs visitkort: Kroppen, Økonomien og din lykke-konto.

I virkeligheden har jeg hjulpet Millionøserne på det kropslige plan og de har hjulpet mig på det finansielle. Vi har åbnet op for endnu mere overskud i hinandens liv. Derfor har vi længe villet give vores respektive followers samme genveje. Nu er det tid.

Til frokosten i går fik jeg den vildeste aha-oplevelse, da Christine sagde:

"Du kan aldrig få mere for dine ydelser og produkter, end du selv er villig til at betale andre for deres."

Tænk lige over den. Den sidder lige i øjet. Jeg rejser verden rundt, for at gå på uddannelser og workshops. Jeg betaler gerne 2400 kroner for en konsultation, og 90.000 kroner for en fantastisk ydelse af sublim kvalitet.

Det betyder, at jeg IKKE vil kunne tiltrække store kunder fra New York, der vil betale mere end det. For jeg er ikke klar endnu til at betale mere selv. Jeg er VIRKELIG på vej...Men der skal arbejdes med min penge-termostat der.

Før jeg mødte Christine og Kirsten, var mit penge-termostat på max. 60.000. Det var det, jeg mente var det højeste, jeg nogensinde kunne tjene pr. måned. Og sådan blev det. Nu er det langt højere.

Det, som de lærte mig på pengefronten, var at tale til min indre skaber med UENDELIGT potentiale i stedet for Mit indre OFEER ("jeg kan ikke, jeg har ikke råd, det er ikke alle, der kan være selvstændige, jeg har et sygt barn og et hus, der skal betales osv.")

Nu ved jeg, at der ingen grænser er. Det er tanker, følelser og handlinger, der skaber vores resultater. Og det føles så POWERFULDT at tage ansvar for.

Hvor er din termostat lige nu?

Hvad er det maksimale, du tror, du kan generere?

Hvad hvis du fulgte din mavefornemmelse og lod modstand og udfordringer føre dig nye veje, lærte dig at rense ud og træde ud over tryghedszonen?

Hvordan vil det føles, hvordan vil det hele se ud, og hvordan er dit liv, når du udlever alle dine drømme?

Tænk engang, at alle begrænsningerne KUN er i hovedet..... 

KNUS 

Ninka

Kommentarer (4)

  1. Anja Kværnmo på 07.04.2010
    Kjære Ninka

    Dette vil jeg mer enn gjerne være med på!

    Kjenner jo ditt gode opplegg og leser nå Millionøsemetoden. Det er jo garantert en super kombinasjon.
    Dette gleder jeg meg til og håper jeg får plass på dette kurs!

    Klem fra
    Anja
  2. Sanne Schønberg på 02.04.2010
    Lige hvad jeg har brug for i mit liv lige nu. Det lyder fantastisk. Du er så sej Ninka.

    Knus Sanne
  3. Doreen Møller Holmquist på 01.04.2010
    MIn er 25.000kr, det er hvad mit firma kan give mig, de har ikke mere. Og jeg elsker mit job men ville da gerne tjene mere.Det efter at have været uddannet i 25 år.
    Det ikke en tryghedszone for jeg ved aldrig hvornår mit firma bestemmer sig for at de ikke har råd til mig.

    Selvom jeg finder på en god ide som jeg jeg lige har gjort til mit firma så tjener jeg jo ikke mere af den grund.
    Det hele ville være nemmere hvis jeg hadede mit job, så havde jeg selvfølgelig fundet på noget andet. Men jeg har mit ønskejob, har verdens bedste leder(hvem kan sige det), et job hvor jeg selv har indflydelse og to dage ikke ligner hinanden. Hvor jeg ikke har store problemer hvis jeg lige skal til tandlægen med mit barn osv (hvem kan sige det?).
    Men held og lykke med det, og husk dem der ikke er så rige og kernesunde.

    Den største rigdom er at være i nuet.
    Knus Doreen
  4. Pia Brøcker på 01.04.2010
    Hej Ninka.

    Det projekt lyder fantastisk.

    Jeg har set \'The Secret\' og prøvet at følge det, men så gik jeg i stå igen, nu er jeg heldigvis ved at komme \'på banen\' igen. Det fortæller mig kun, at man bliver nødt til at \'føde\' sit indre jeg, for at kunne komme videre i den rigtige retning. Det er jo i ligesom alt i livet, at man bliver nødt til at udvikle sig, ellers går man i stå, man bliver nødt til at sætte sine mål højere eller højere!
    Nu skal jeg altså lige ud over comfort-zonen først, og når jeg tænker på det, er det rigtig spændende, men det er altså svært at gøre det alene, så man er jo nødt til at investere, både på den ene og anden måde!

    Knus til dig Ninka,

    Pia (fra Vestjylland)

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.