Min sexede mand
Morten. Efter en vidunderlig, sanselig fællestræning uden børn i skoven i dag.
Jeg kommer gående ned af den stille vej ned mod skoven. Mine drenge er så store, at de kan være alene, imens jeg løber sammen med min - og verdens bedste - kvinde-træner. Min mand Morten.
jeg føler et kæmpe sus af frihed og stolthed. Jeg kigger på den unge Morten, der går ved siden af mig og gestikulerer og fortæller passioneret om kvinders grænser, følelser og muligheder for personlig udvikling ved løbetræning. Hans lange hår er samlet under Bjørn Borg hårbåndet. De markerede muskler og de smukke, stenhårde muskler på røv, som man man kun får efter 20 års løbetræning. hans kærlige blik på mig. Og jeg tænker: "Hold kæft, hvor skal jeg huske at være taknemmelig lige nu. det her er for godt til at blive taget for givet". Så den taknemmelighed lader jeg mig fylde af. Jeg er taknemmelig over, at jeg har sådan en smuk og klog og kærlig mand.
Da jeg var syg for 14 dage siden, var jeg nødt til at sove med toiletrulle-tamponer i næsen, for ikke at vågne i snotsøer. Jeg vågnede med sådan en stikkende ud af næsen. Og hans eneste kommentar var et begejstret: "Hold kæft, hvor er du smuk". Jeg fatter det ikke, men han er vild med mig. Med og uden toiletpapir i næsen. Med og uden makeup. Jeg føler mig så respekteret. han kalder mig "missekatten", fordi jeg går mine egne veje, og ofte har brug for fred. "Skal du ud og ligge alene på fyret i din kurv?" Siger han, når han kan se det på mig. det er blevet for meget med høj musik og drengestreger.
Jeg er også så hamrende taknemmelig over, at jeg nåede at TURDE mærke kærligheden og give mig hen til den med mine drenge. At jeg hver dag har tid til at sætte mig ned og kigge dem i øjnene. Stryge dem over håret, fortælle dem at jeg elsker dem. Og mærke det som noget svulmende smukt, sårbart og næsten smertefuldt bruse frem i brystet på mig.
Jeg er så taknemmelig i dag.
Jeg er også taknemmelig for, at jeg har som arbejde at chatte med de fantastiske klubmedlemmer hver måned. Vi havde en forrygende debat i går. Læs Mortens blog her, hvis du ikke kunne komme på. Og skynd dig at melde dig ind i klubben, hvis du ikke allerede har gjort det, så du kan være med næste gang.
Godnatkrammer fra Ninka
(Der skal til Co2 neutral festival med drengene imorgen. Vi skulle have været til Robinhood-træf i skoven med vores venner, men det bliver sgu for koldt)
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (1)