Mine kernesunde venner
Jeg har været hjemme hos Thorbjörg. Her ser i hende i hendes skønne køkken, hvor hun fremtryller fantastiske anti-age opskrifter og forrygende mad, når jeg er hjemme hos hende.
Jeg er så taknemmelig for at have mødt Thorbjörg. Hun er en evig kilde til inspiration og kærlighed. Hun er så vital og ung, at jeg nogen gange føler mig gammel i hendes selskab. Denne gang var vi i kurbad, og jeg sov hos hende. Næste morgen, da hun kom spankulerende ud for at lave morgenmad i stumpet undertrøje og fine trusser, tænkte jeg. HOLD KÆFT. Hvis jeg ser sådan ud om 10 år, så vil jeg være lykkelig. Thorbjörg er billedet på, hvor meget skønhed og livskvalitet, man kan spise sig til.
Vil du have det, hun har, eller er det lige noget for en kvinde, du kender, så er der stadig pladser tilbage på Thorbjörgs anti-age hold i København. Et intensivt forløb med en hard core udrensning, genopbygning og guide til vedligeholdelse af kroppen 4-ever. Læs mere her
Umahro Cadogan er et andet menneske, som jeg er afsindigt takemmelig over at have mødt. Det var Umahro, der reddede Bertram med kostplan, guide til genoptræning af hjernen, test og kosttilskud. Og Umahro redder mange meget syge mennesker med sin afsindigt videnskabelige tilgang til funktionel medicin, orthomolekylær gastronomi og en uhyggelig viden om kroppens biokemi.
Du kan se ham på youtube her og jeg vil opfordre alle til at tilmelde sig nyhedsbrevet på www.sundhedsrevolutionen.dk. Han holder et utal af kurser, workshops og foredrag. Også for familier med specielle børn (autisme, ADHD, DAMP, 22Q11 osv)
Kys til dem begge. Lige nu sidder jeg og nyder mit liv. Jeg skal i infrasauna om lidt. Jeg er hamrende stolt af Morten, som i weekenden har vundet to guldmedaljer ved DM på 800 meter og 1500 meter baneløb. Han er så fantastisk, sej og smuk. Og jo mere, han passer på sig selv og gør for sig selv, jo lækrere er han. Og jo mere, han oplever, at jeg støtter ham i at gøre det, der gør ham lykkelig, jo stærkere bliver han i den disciplin. Lige nu er han for eksempel kørt ud for at se solnedgangen i bilen. Og han har fortalt mig, at han vil bruge mere tid inde i Frederiksberg IF med løbetræning, fordi de træner mere seriøst på korte distancer end her i Helsingør. Utænkeligt at høre fra ham for bare tre måneder siden, hvor hans største fokus var mig og børnene. Og at han nok ikke kunne tillade sig at gå fra os flere gange om ugen.
Jo mere, han er egoistisk og gør sig selv lykkelig, jo mere tænder jeg på ham.
Mere om det i en anden blog.
Kærlighed
Ninka
(PS: Det går bedre med mit ben. Jeg må stadig ikke løbe, men går 60 minutter hver dag og er hos kiropraktor to gange om ugen. Og benet er ikke følelsesløst mere.)
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (26)