Mor i egen seng
Et smukt indlæg på Louises blog fik mig til at tage et bilede af mit eget værelse. Sådan et har jeg nemlig.
Jeg har et stort behov for mit eget space, og jeg er en kvinde, der har så meget at lære endnu, når det gælder om at slappe af og tømme hovedet.
Så jeg kan have følelsen af nærmest at være "på" i drømme. Hvor jeg enten er ude at rejse, fistrer rundt, mister min bagage, er ved at komme for sent, har glemt et eller andet. I sig selv til at blive helt forpustet af.
Derudover er jeg meget bevidst om min sovemakker ( i dette tilfælde min elskede Mortens) tilstedeværelse. Også selvom jeg sover. Jeg vågner, når han snorker, går på toilettet, snakker i søvne und so weiter.
Så jeg elsker at sove alene. Og det lod jeg så være med i 37 år. Jeg turde ikke sige det. Jeg var bange for, at Morten skulle føle sig afvist. Uelsket.
Men jeg gjorde det alligevel. Så der sover jeg. I lange perioder. Og nogen gange besøger jeg ham så og hygger mig med at kravle ind til ham.
Hvem siger, at man ikke kan have sex og SÅ gå på sit eget værelse? Det fungerer for de fleste teenagere, der ikke bor sammen. Og det gør det altså ikke mere spændende at ligge og lumre, snorke, sprutte og vende sig ved siden af hinanden hver nat.
Så jeg elsker mit eget værelse. Og min egen, fine seng. Jeg sover som en bautaSTEN hele natten.
I øvrigt er jeg begyndt at gå i seng klokken 21.30. Det er mind-blowing at sove de 8 timer, som os nordboere er skabt til at gøre i de mørke vintermåneder.
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (14)