Mor til mor
Det kan jo virke absurd at tale om raw food i dag, når der er mødre, der ikke har råd til at købe en gave eller mad juleaften.
Så lad os starte med mødrene. Og det, vi kan gøre her og nu for at hjælpe. Opfordringen om at vi bloggere bidrager, kom fra Julia Lahme med det store hjerte i går aftes.
Der bliver flere og flere børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark. Og lige nu sidder enlige mødre med mavepine over, hvordan der skal blive råd til en steg, lidt guf og en gave til børnene i år.
Vi kan hjælpe børnene og mødrene.
Mødrehjælpen har lavet en kampagne og en indsamling, hvor du kan støtte enlige mødre. Enten ved at at sende en sms og dermed støtte med 100 kroner LIGE NU på 1231
Eller ved at klikke her og give et bidrag.
Da jeg var lille, var vi meget fattige. Der var heller ikke råd til mad, brændsel, tøj eller alle de fine, dyre ting, kammeraterne fik. Jeg blev mobbet, men fattigdommen samlede også min mor og børnene. Vi fik noget at kæmpe for. For eksempel blev jeg lykkelig som aldrig før, da min mor (efter at gulerodsbukser havde været moderne i et år) fandt en stofrest og fik syet mig mit eneste par. dem gik jeg så med fremover. Og kun dem. Ligesom der var noget meningsfuldt i at skulle gå efter brænde og ligge under et tæppe i den iskolde stue hver morgen, til der blev varmt. Olie var der ikke råd til. Og jeg cyklede 10 km hver dag til og fra skole. I al slags vejr. året rundt. Vi skulle udrette noget for at overleve og nå frem. Og det var der en tilfredsstillelse og stolthed ved, selvom det var hårdt.
Jeg forsøger ikke at romantisere fattigdom, men jeg kan godt blive ramt af en følelse af meningsløshed ved, at der ikke længere skal fryses, løbes, cykles, spares sammen, kæmpes og UDRETTES noget for at overleve i dag.
Nå - dag 2 - morgen på raw food og jeg har det fantastisk nu. Jeg skal ikke kunne sige, om det er fordi, min krop er FULDSTÆNDIG fantastisk stærk og god til at omstille sig efter 5 år på kernesund.
Eller om det bare fungerer. I går, da jeg sad og chattede med alle de fantastiske kernesunde i den månedlige klubchat, forsvandt den sult, der ellers havde præget dagen. Og jeg fik mega meget energi.
Her til morgen vågnede jeg uden den sædvanlige glubende appetit. Og efter en smoothie med proteinpulver og en rå salat, er jeg glad og frisk. Og mæt.
Chatten med webholdet onsdag og klubmedlemmerne torsdag var så rørende, vidunderlig og i øvrigt - meningsfuld. Jeg hørte fra mødre, der var begyndt at massere deres børn efter video-metoden, jeg viser på Melvin.
Og mødrene fortæller, hvordan børnene kommer og masserer dem kærligt til gengæld. Og det rører mig dybt at samle børn og voksne om berøring og kærlighed.
Jeg hørte også fra mødre, der for første gang er fri for sukkertrang, har fået styr på forkølelsessår med kosttilskudsguiden og rigtigt mange andre historier, der fik mit hjerte til at banke.
Jeg har virkelig verdens bedste arbejde.
Kys
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (2)