Når det er slut
Det åbenbart tid for mig at finde ud af, hvad og hvem, der dræner mig.
Nogle og noget af det har jeg sagt farvel til. Og det har betydet en ende på venskaber og relationer. Mere om det om lidt.
Jeg er derimod HELT på det rene med, hvad der nærer mig.
Fredag fomiddags-fri med en alenetur på biblioteket.
Fredag eftermiddag. Hvor vi hiver alle dyner ind i stuen. Og snakker. Og læser bøger.
Frisk spinat i min smoothie.
Efterårssalat med valnødder, æble og sya-youghurt-dressing.
Mit daglige problem-løsende ritiual med hooponopono-manualen.
At skrive mateialet til webinaret om BERTRAMS VEJ UD AF AUTISMEN. Fuldstændig som dengang, hvor jeg skrev "Kernesund Familie - sådan" så er det SÅ uanstrengt og nydelsesfuldt. De er næsten som om dt slet ikke er mig, der skriver. Men at min hånd bliver ført.
Og så til det drænende:
Jeg har indenfor det sidste halvandet år sagt farvel til relationer og arbejds-samarbejder, som ikke fungerede for mig.
Jeg har en tendens til at se alt for romantisk på nye bekendtskaber, især fagligt. Jeg bliver utroligt fascineret, når nogle kan noget. Og er gode til at argumentere for det. Og så VIL jeg ikke se, er det ikke er relationer, der er gode for mig, som ikke løfter og støtter mig. Og derfor ikke er tryghedsskabende.
Det fede for mig er, at min reaktionstid er forkortet. Hvor jeg før kunne arbejde sammen med mennesker, der gjorde mig utryg i årevis, så kan jeg nu mærke det efter få måneder.
Nu mangler jeg bare det sidste, så jeg slet ikke indgår i relationer, der ikke er gode for mig. Og undgår dramatiske brud.
Hvordan gør du?
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (4)