Ninka, 15 år

Christiane F  har da ikke noget at komme efter. Vel?

På Facebook fandt jeg mine gamle efterskole-klassekammerater fra 1985. Her fik jeg luret på mine gamle venner, gamle kærester og fik mig en fed mail-snak med min forsvundne ven, Jeppe med de lange ben. Som den eneste ligner han stadig fuldstændig sig selv.

Jeg husker, at jeg altid var sulten, fordi der aldrig var mad nok på bordene til frokost, og at jeg og brugte alle mine lommepenge på slik fra kiosken. At jeg stort set ikke var på lokum i et år, fordi jeg boede på væresle med 5 andre, og ikke kunne lide, at de skulle lugte effekten af min sukker-diæt.

Og sådan lagde jeg grundstenen til et langt liv som ekspert i hensyn til andre og total mangel på evne til at lytte til og mærke min krop.

Det fik mig til at tænke på noget meget, meget vigtigt.

Jeg får mails fra mødre, der er bange for, at deres børn og teenagere skal være udenfor, når de får sund mad i madpakken og ikke spiser slik og kage hver uge sammen med de andre i fritten eller børnehaven.

Og det er der god grund til at frygte, hvis ambitionen på vores børns vegne er, at de som voksne skal gå i et med tapetet.

At de for alt i verden skal være en usynlig del af flokken.

Mine ønsker for mine drenge er anderledes. Jeg håber, at de lærer, at de er ok, seje og stærke nok i sig selv. At det, de gør for sig selv, som kroppen bliver glad for er det rigtige. uanset hvad andre tænker om dem. Når jeg ser mig omkring i verden, er et sgu ikke dem, der gik i et med tapetet af angst for at være anderledes, der bliver lagt mærke til.

Det er tankevækkende nok altid dem, der var outsidere i folkeskolen, der bliver skuespillere, sangere, kunstnere eller pionerer.

Jeg plejer at sige: Hvilken fodboldstjerne, forfatter, filosof, sanger, verdenskendt coach eller kunstner kender du, der har brugt sit liv på at gøre som alle andre?

Jeg føler, at jeg med den kernesunde livsstil giver mine børn en gave på flere områder:

De lærer, at det er ok at gøre noget andet end de andre. den erfaring i at indtage noget anderledes og sige nej tak, kan de bruge, når kammaeraterne samles om druk og stoffer.

De får en stærk, sund krop, solide lunger og en veludviklet hjerne.

De lærer at finde selvtillid og livsindhold andre steder end i andres accept og anerkendelse.

Og når de har gjort oprør med cola og øller, så viser al forskning, at børn vender tilbage til de vaner, de har lært i barndommen.

Det elsker jeg mig selv for. Og hver eneste måned er jeg stolt over at være i selskab med mødre, der gør det samme her og inde på forum her på hjemmesiden.

(Du kan prøve at gætte, hvem der var mine veninder og kærester her:

knus

Ninka