Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around
Ninkas Detox tips og guides

Ninkas brevkasse:

Svarene!

I aftes mediterede jeg og hyggede mig under dynen med ungerne og skrev svar på alle jeres spørgsmål om mad, krop, livsstil, træning. Læs dem her:

Jeres 32 spørgsmål og mine svar. Der er intet federe end at være i kontakt med jer og være der for jer når i er forvirrede. Derfor holder jeg en gang imellem åben brevkasse, så vi samler op på den største forvirring i opløbet. De af jer, der vil have personlige råd, flere webinarer og live workshops, kan melde sig ind i kernesund klub for 147 om måneden og hente mine træningsprogrammer, tage på alle de workshops I vil, hente opskrifter, se videoer, downloade lydfiler, meditationer, tage online kurser. Bliv medlem af klubben HER

Sanne Lindhardt spørger:
Hvordan udrenser jeg min lever nemt og effektivt.?

Kære Sanne. Her er mine bedste lever-detox tips:
Det bedste er at lave en morgendrik af en citron i skiver og en skrællet citron blendet med 1 glasvand, 1 spsk gurkemeje og et skvæt olivenolie. Det bedste kosttilskud er: Lipotropic exellence fra www.charlespoliquin.com
Leverens periode er imellem 1 og 3 om natten. Så hvis du vågner eller sveder meget her, er det et tegn på, at din lever er belastet. Det samme er fedt på knæene. Hvis du har problemer med leverens forskellige udrense-faser, er det ofte b-vitaminer, der skal til. B9 (folinsyre) er essentiel. Det er en god ide at tage b-komplex, b9 og b12. Min favorit er methylator plus fra www.charlespoliquin.com.
Når du afgifter på mine detox-retreats hjælper vi dig til at minimere belastningen på leveren. Det er nemlig sådan, at effektiv udrensning af tungmetaller via urin er hårdt for leveren, så derfor er det vigtigt at man tænker holistisk, når man afgifter. Hård faste uden kosttilskud der understøtter alle organer på de rigtige tidspunkter er noget skidt. Hvis du vil afgifte alle organer og i sauna samt udrense i bund mentalt også, imens du hviler, udrenser gamle mønstre og sover og giver dig selv en masse kærlighed, kan du reververe plads på mit næste detox retreat HER

Christiane spørger:
Hvordan holder du stenalderkosten om vinteren? Og det er vist ret dyrt at leve sådan?

Om vinteren er der en del grøntsager at få på frost: Spinat, broccoli, blomkål osv. Nødder kan man få økologisk i supermarkeder, men jeg supplerer med kerner og frø (også øko) og jeg spiser ikke så mange. 6 tre gange om dagen ca. Avocado fås hele året og mætter meget. I det hele taget synes jeg ikke det er så dyrt, fordi modsat ris, brød og sukker, mætter grøntsager og kød og nødder rigtigt meget, så jeg spiser virkelig små portioner... Der er stenalderkogebøger på hjemmesiden. Se HER.

Britt spørger:
Hvordan kan jeg undgå at vågne flere gange om natten?

Det er et typisk tegn på magnesium mangel. Der er to trin til at få styr på det problem. Dels at spise sundt om aftenen. Dels at få magnesium depoterne fyldt op. Det bedste er at teste sit mavesyreniveau, for uden tilstrækkelig mavesyre kan man ikke optage de dyre kosttilskud. Magnesium tages sammen med kalk og vitamin D om aftenen. Jeg har i boost-perioder taget høje doser. Mit favorit produkt er fra www.charlespoliquin.com fordi det er sammensat af forskellige magnesium typer og hurtigt gør en forskel. Han har også magnesium creme, som man kan smøre børn der lider af søvnmangel med.

Helle spørger:
Hvad gør jeg ved min søns revner på huden på fødderne?

Helle, jeg vil foretrække at du går til en rigtigt dygtig naturlæge og din egen læge for at få afklaret dette problem. Hvis han ikke slimer og snotter kan du også give ham smør. Men han mangler nok zink og andre essentielle vitaminer og mineraler. Køb en god multivitamin, zink, magnesium, vitamin d, calcium og få eventuelt testet hans niveauer via blodprøver. En god creme er bachs rescue cream, som du kan få i Matas.

Randi V spørger:
Hvad gør jeg ved parasitter, som kommer igen og igen. Min datter er smittet igen. En naturlig kur?

Parasitter bliver vi naturligt udsat for hele tiden. Og det er meningen at vores naturlige forsvar skal tage sig af det.
Der er to problemer: For det første at folk rejser til tropiske områder og tager parasitter med, som vi ikke er beregnet til at udsættes for og derfor ikke rigtigt kan bekæmpe. Derudover er der hygiejne og indre forsvar, som skal styrkes. Jeg er chokeret, når jeg er på offentlige toiletter. Så mange pæne damer vasker ikke hænder med sæbe, og de rører ved både håndtag, skylleknapper og håndvask uden at beskytte hænderne med papir. Det er her parasitterne når ind i kroppen via hænder oftest. Så brug papir når du rører ved ting på toilettet.
Dernæst: Sort valnød slår de fleste parasitter ihjel. Få hjælp til dosis og længde på behandling i helsekosten. Derefter skal tarmen opbygges med probiotika, fordøjelsesenzymer og måske mavesyre (HCL) - det hele kan man få på www.charlespoliquin.com Probiotika NDS nummer 10 fås i helsekosten. Den skal røres ud i vand og hvile 15 min inden brug.

Sølvi spørger:
Hvornår kommer du til Norge for at holde opfølgnings workshop eller retrets?

Vores Norske kernesunde medhjælper er igang med at finde det helt rigtige sted i syd-Norge med mulighed for hav, sauna, vild natur og skønt undervisningslokale. Lige så snart det er på plads kommer vi og Detoxer... Ellers holder jeg mini workshops og målinger snart sammen med Nicoline i Norge.

Lisbeth spørger:
Hvad foreslår du som kernesund prævention?

Jeg bruger kondom for tiden, men min veninde er lige blevet steriliseret, og det overvejer jeg selv. De bruger ikke klemmer mere, men brænder æggelederne over. Det er jeg bare osse lidt bekymret over i forhold til seksual-energien...
Andre er meget glade for ægløsnings-computeren. Kan anbefale Jasminikkas hjemmeside hvor der findes gode råd og produkter, se HER

Lone spørger:
Kan man spise sig fra allergi?

Fx. Husstævmide-allergi?

Forleden flyttede jeg min seng. Under den var der seriøst så meget støv, at jeg var ved at brække mig. Det skal fjernes. Og det kan man ikke spise sig fra. Når det er sagt, havde vi i min familie alle typer allergi, inklusiv medicinkrævende astma. Og vi spiste os fra det hele ved at udelukke gluten og mælk. I øjeblikket er Melvin meget eksperimenterende med traditionel kost. Han spiser gluten og mælk for tiden. Og det har den konsekvens at hans allergi er vendt tilbage. Han kan igen slet ikke være i hjem med kat. Så mit svar er: Jo mere du lever uden højallergene fødevarer - jo mindre allergi.

Tina Vang spørger:
Kan man få hjælp til træningsvideoerne med Erik Kilstrup inde i klubben?

Tina er vild med programmet, men kan godt bruge hjælp til øvelserne. Tina - skriv alle dine træningsspørgsmål til support@kernesundfamilie.dk så giver Ursula dem til Erik, som svarer.

Nete har forskellige spørgsmål:
Hvordan taber jeg mig de sidste 7 kilo, når jeg ikke kan træne? Må jeg juice om morgenen? Hvordan får jeg fibrene spist når jeg ikke får smoothie?

Kære Nete. Du må gerne juice hele dagen undtagen om morgenen. Hvis du gerne vil tabe dig er kød, fisk, æg vildt og nødder om morgenen det bedste. Derefter kan du fint juice fennikel, agurk, julesalat, iceberg, persille, gulerodstoppe, peberfrugt, citroner. Fibre tager jeg bare i vand og sørger for at drikke en MASSE vand bagefter. Det eneste, jeg ikke anbefaler er at juice frugt, da det påvirker blodsukkeret for meget. Boost forbrændingen sådan her: Carnitin (1 gram fra helsekosten) sammen med 1 spsk fiskeolie morgen og aften. Fibre ( sæt dosis op fra 3 - 20 gram dagligt i løbet af en måned) masser af vand bagefter. Bla fra www.charlespoliquin.com Fenuplex fra www.charlespoliquin.com 4 kopper sort kaffe eller grøn te pulver dagligt. Drop al frugt, korn, sukker. En træner jeg kan anbefale er Erik Kilstrup fra www.randlovboesenkilstrup.dk

Heidi har styr på sengetider og ret meget andet.
FLOT!
Hun spørger:Gode ideer til protein til børn.?

Tjek opskrifter i klubben blandt andet eller mine e-bøger på www.kernesundfamilie.dk Derudover: Små øko pølsehaps fra supermarkedet, aftensmad om morgenen, alle livretter. Lav tynde omeletter og fyld dem med kødsovs og en smule ketchup. Lav lækre kåldolmere af kogt hvidkål, som steges og rulles om kødfyld. Keep up the good work!

Hanne Birgitte spørger:
Hvorfor er Stevia bedre end ahornsirup? Og hvordan kommer jeg i gang med træningsprogrammet i kernesund klub?

Kære smukke dig. Det bedste er at printe en af programmerne ud, se alle videoerne og så tage ned i fitnesscentret med dem. Hvis du har specifikke spørgsmål foreslår jeg at du stiller dem på support@kernesundfamilie.dk så kommer de videre til Erik, som laver en Q and A om træning. ELLER endnu bedre - kom til næste workshop i klubben (gratis for medlemmer) om fedtsmeltning og træniing for mænd og kvinder med Erik Kilstrup og jeg. Man må tage sin mand med, hvis man har en. Du kan læse mere om klubbens workshops HER Stevia er det eneste sødemiddel som virker forebyggende på diabetes og overhovedet ikke påvirker blodsukker. Ahornsirup er fedende og påvirker blodsukkeret massivt. Andre gode alternativer er Sukrin, Xylitol. Men Stevia er klart det sundeste.

Pia Schou Spørger:
Hvis man er insulin resistent og godt kan tåle grøntsags-juice og rugbrød, hvorfor så ikke grøntsags-juice om morgenen?

Pia er på medicin mod insulin resistens. Pia - i DK er der en læge og en diætist der anbefaler insulinresistente en diæt, som helbreder eller bedrer situationen. Jeg anbefaler at man slet ikke spiser frugt og brød, hvis man er insulin resistent, men i stedet kun grøntsager, kød og sunde fedtstoffer. Det gode ved kød og nødder om morgenen er at det indstiller receptorerne til ikke at kalde på sødt i løbet af dagen. Det vi spiser om morgenen afgør hvordan vores blodsukker og vores lyster spiller resten af dagen. Derefter kan du sagtens juice.

Elin (dejlig) Bech spørger:
Hvordan strammer man maveskindet op?

Elin, når man taber sig, kan huden en gang imellem ikke følge med. Det aller bedste kosttilskud til at stramme huden op hedder Gotu Kola. Det er svært at finde i DK, så det kan være, du skal på nettet for at finde det. Fiskeolie hjælper også. Og så har Beaute Pacifique fra Matas gode, (dyre) naturlige cremer, der strammer op. Jeg elsker dem alle.

Lisbeth Skrumsager spørger:
Hvordan får man smuk ansigtshud og mindre porer i ansigtet?

Jeg er ved at lave en e-bog med guide til netop dette sammen med de to dygtigste eksperter indenfor hudpleje med urter, cremer og kost. Der kommer en gratis cellulite-fighter i klubben som en del af dette tiltag meget snart. Jeg har selv haft meget store porer i ansigtet (det har jeg ikke mere). I guden afslører jeg hemmeligheden.

Tula spørger:
Hvordan får man vuggestuen til at hjælpe med at holde et virkelig allergisk barn fra gluten og mælk?

Det er meget vigtigt at vælge en vuggestue, som er behjælpelig og har lyst til at støtte i stedet for en, hvor personalet fralægger sig ansvaret. Selvfølgelig kan de holde øje med det. Ellers kan de jo heller ikke tage ansvar for, om børnene bliver kvalt i maden. Kender nogle af jer andre kernesunde til gode, ansvarlige vuggestuer?
Derudover er mit bedste råd: Vis din sårbarhed og bed om hjælp. Når vi ryger i kamp og anklage får vi mere modstand fra vores omgivelser. Sårbarhed og autentisk adfærd, hvor du giver udtryk for din smerte og din angst og dit oprindelige ønske om hjælp fra dit hjerte, så er mit bud, at de er villige til at støtte.

Linda vil gerne tabe sig, og spise sammen med sin slanke kæreste. Hvordan gør man?
Godt gået Linda. Det skal nok blive godt. De fleste mænd elsker denne kost, og de har rigtigt godt af at spise den. Du starter med at smide al sukker, korn, brød og pasta ud. Så køber du ind til hele ugen. Du skal have aftensmad om morgenen. Det vil sige: fisk, kød, æg, vildt, fjerkræ. Hertil kan du spise grøntsager eller salater. Bag, steg eller riv grøntsagerne og tilsæt fx æblecider eddike, olivenolie, citron. Spis mayonnaise til og rist en portion nødder om morgenen til at snacke på i løbet af dagen.
Mellemmåltider: Pålægsskiver, grøntsager i skiver, nødder.
Fedt på lår og røv handler om ophobede giftstoffer. Det er dem, vi afgifter på mine detox retreats. Men du kan også høre/læse mere om detox inde i min klub og købe e-kogebøger på: www.kernesundfamilie.dk Den søde tand forsvinder, når du spiser på denne måde. Og halsbrand kan man i mange tilfælde for væk ved at teste sit mavesyre-niveau og tage naturligt mavesyre. Det kan lyde paradoxalt, men det er rigtigt. Køb test kit og mavesyre (hcl) på www.charlespoliquin.com Tag chrom og b 6, b komplex, multivitamin og fiskeolie mod sukkertrang.

Rikke har spørgsmål om olie
Er hørfrøolie ok, selvom det ikke er jomfruolie? Og er det ok at kokosolien bliver flydende? Må børn spise loppefrøskaller?

Kokosolie må gerne blive flydende og skal ikke på køl. Hørfrøolie skal til gengæld opbevares på køl. Også i butikken. Ellers er den harsk. Jomfruolie er bedst. Børn må gerne spise loppefrøskaller, men skift fiberkilde efter 6 dage, ellers bliver selv børn intolerante overfor dem.

Christina har et spørgsmål om de nye tiltag i kernesund familie
Hvorfor spiser du smør og fløde nu?

Godt spørgsmål. Det gør jeg efter jeg er blevet uddannet af Charles Poliquin, som er trænings-og ernærings ekspert fra USA. Smør og fløde tåles af de fleste mælkeallergikere, fordi det hovedsagelig består af fedt. Og så er det godt for ens hormonsystem, for smagen og for mæthedsfornemmelsen at få mættet fedt.

Melanie spørger:
Hvordan kan man få det kernesunde til at hænge sammen med en vegetarisk livsstil?

Det er svært Mealnie. Jeg er ikke den store tilhænger, medmindre man tager essentielle aminosyrer (bcaa) og vitaminer og mineraler i nøje afstemte doser.

Christiane Wagner spørger:
Hvad mener du, når du siger at tynde børn med tykke mødre er underernærede på grund af tomme kulhydrater?

Jeg skrev det i en facebook opdatering, fordi vi har den antagelse, at tynde børn er sunde børn i DK. Men en mor, der har levet af brød, pasta, sukker, sodavans og slik igennem et langt liv og har ødelagt blodsukker-balance, insulin-balance, stoifskifte og er blevet tyk af det, kan sagtens være underernæret på vitaminer og mineraler, proteiner og essentielle fedtsyrer. Da hendes barn får samme kost, vil et tyndt barn have samme problemer. Nogle underernærede bliver tykke, andre tynde.... Det gælder både børn og voksne

Marianne Toft spørger:
Hvordan kan jeg teste om mit mavesyre-niveau er i orden?

Det lyder som om du allerede har testet det og at det er i orden, du skønne. Men du kan købe et test kit på www.charlespoliquin.com hvis du vil være sikker (men kroppen har altid ret) :-)

Det var alt for denne gang. Husk at tilmelde jer mit nyhedsbrev på www.kernesundfamilie.dk

Elsker at have jer her. Spred endelig budskabet om denne side.
Knus Ninka
 

Kommentarer (7)

  1. Carina Jørgensen på 04.09.2012
    Jeg havde virkelig glædet mig til svaret på knopper på kinder og overarme på børn.
    Er det slet ikke muligt at få svar tilbage her når nu der er flere interesserede.
    Vil være dybt taknemlig resten af mit liv 😃😃
    Med Venlig Hilsen
    Carina
  2. Laila Kirkegård på 23.08.2012
    Hej Ninka

    Jeg har også ventet spændt på svar på det med kaffen - kan det passe at det påvirker vægten ??
    På forhånd tak
    Kh. Laila
  3. Hanne Jensen på 20.08.2012
    Tusind tak for alle dine svar.. har virkelig glædet mig til at se dem, men som mette skriver har du glemt at give mig et svar på det med knopperne på børns kinder og overarme..

    Du kan lige tro jeg gerne vil deltage i næste workshop med manden, men ingen steder står nævnt datoen!!

    SES Hilsen Hanne
  4. Anita Flataker på 20.08.2012
    Hei,
    I Arendal ute på Tromøya finnes det et et kjempe flott anlegg som heter Arendal Herregård. www.arendalherregaard.no/

    Her finnes hav, sauna, natur og flotte undervisningslokaler.

    Gleder meg til dere kommer! :)

    mvh
    Anita
  5. Carina Jørgensen på 20.08.2012
    Ja, jeg kiggede også efter det med knopperne. Min 6 årige søn har dem på kinderne og overarmene.
  6. Yara Rasmussen på 20.08.2012
    Hej Ninka,
    Du nævner din næste Workshop om fedtsmeltning og træning for mænd og kvinder med Erik Kilstrup og digselv i spidsen men..jeg har været på klubbens workshop program og der står ingen dator til hvornår det skal være? Hvornår er det? Vil nemlig gerne deltage sammen med min mand :-)
    Yara
  7. Mette Nielsen på 20.08.2012
    Hej Ninka

    Jeg har fulgt med i brevkassen. Og venter spændt på svaret på knopperne på kinder og overarme på børn. Jeg kan dog ikke finde svaret. Mon jeg har overset det ? Det var dog ikke mig der stillede spørgsmålet - men jeg ville have spurgt om det samme :)

    På forhånd tak.

    Hilsen Mette

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.