Noget om røv og udbrændthed
En kommunikations-ekspert (faktisk 2) rådede mig engang til at lade være med at dele så meget ud af mig selv på bloggen.
Skriv om mere overfladiske ting. Eller lad være med at blogge i det hele taget.
De sagde det af ren og skær omsorg. Og bekymring for mig. Jeg var nemlig det der såkaldte "UDBRÆNDT".
Men det var ikke bloggen, det handlede om.
Det var mig.
Der var den Ninka, der bloggede, og så var der den Ninka indeni, der sad og tænkte: "Hvem fanden er du?"
Ninka ved tastaturet skrev efter alle kunstens og blog-eksperternes regler og med følgende fokus: "Gad vide, hvad læserne har brug for at høre". Og de var kosttilskud, og der var kostråd, og der var dit og der var dat.r
Men Ninka indeni havde ofte noget helt andet på hjerte.
Til sidst blev Ninka indeni så træt af at optræde incognito, at hun hev den skrivegale Ninka hen på sofaen. trætheden og ugideligheden meldte sig på banen. Her er et billede af min plads på sofaen og udsigten herfra...
UDBRÆNDTHED? NÆ. jeg skulle bare synkronisere Ninka indeni og Ninka ved tastaturet.
Her er en historie fra sidste uge, vi begge kan stå inde for:
Fredag.
Det ringer på døren. umiddelbart en harmløs og ganske uinteressant historie. Hvis det da ikke var fordi jeg lå på badeværelset med 1.5 liter kamillete et vist sted. Klar til en tarmskylning.
Bertram åbner døren.
"Er der nogen voksne hjemme?" spørger posten.
"Ja, min mor. Hun er på toilettet." Der er ikke så meget pis med børn. Du spørger. de svarer.
Jeg sidder nu på toilettet med ballerne klemt sammen i det desperate valg imellem at blive ved med det eller indvi postmanden i mine mest intime gøremål.
OG BEDER TILat han, i et anfald af anarki og løssluppenhed, vil lade Bertram lave den skide krusedulle af en kvittering, som ingen alligevel kan tyde. Og få smidt den postmand på porten.
Men nej.
"Nå men så venter vi bare på, at hun bliver færdig". Siger postmanden. Og Bertram er enig. Så står de der.
Så klemmer jeg ballerne sammen, tager et håndklæde rundt om mig og går med stive, meget små skridt og et anstrengt smil ud og skriver under.
Med den indsats er man glad for, at det så i det mindste er en GOD pakke, man skriver under på med forstenet udtryk i ansigtet.
Så her er et billede af den.
Dejlige vitaminpiller til hele foråret...
KNUS
Ninka
(PS: jeg har VIRKELIG investeret i at få synkroniseret den indre og ydre Ninka. Og det er som om, at der hele tiden kommer nye niveauer, som den gamle Ninka skal med op på. Jeg har investeret i uddannelser, selvudvikling, kropsterapi, stemmetræning. Og fra august starter jeg på denne uddannelse. It goes on..)
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (8)