Ny blog fra Kamilla Sarup

Kamillas nye blog om hendes møde med hendes indre barn:

Mit indre barn
Jeg havde egentlig planlagt en anden blog, end den I får her. Men det vil simpelthen ikke virke rigtigt, hvis jeg ikke involverer jer i de udfordringer jeg har kæmpet med siden sidste gang.

Derfor vil jeg fortælle om mine inderste følelser, som jeg har været meget styret af denne uge. Mit humør har ikke været i top og jeg har været meget træt og negativ. Jeg har følt mig sur på verdenen og mine omgivelser, men det pudsige er at jeg faktisk har kunne betragte mig selv ude fra. Og ved I hvad jeg så, jeg så den "gamle" Kamilla, som jeg kalder hende. Altså den jeg tidligere har været, der heller ville være sur for en sikkerheds skyld og helt ikke være i kontakt med følelserne, for det troede jeg var nemmere. Det har været frustrerende at se mig selv reagere negativ, for jeg har det jo godt og ønsker lagt fra at være sådan, jeg ønsker at se gaverne i livet og nyde udfordringerne der kommer.

Jeg har ikke rigtig kunne se hvad jeg skulle gøre for at komme ud af cirklen, men Ninka sagde kodeordet til mig. Det er jo mit indre barn der har brug for kærlighed, støtte og bekræftelse.

Mit indre barn ønsker omsorg og ønsker at jeg lytter og vil gerne føle sig sikker på hvor vi skal hen. Mit gamle jer, gemte hellere følelserne væk og dulmede dem gerne med mad, når de kom frem. Men det giver jeg ikke mig selv lov til at gøre denne gang. Derfor holder jeg nu mit indre barn i hånden hele tiden og forsikre det om at jeg bliver her og vil fortsætte med at give det kærlighed. 

Efter jeg fik sat ord på mine følelser, kan jeg allerede mærke at energien er på vej tilbage og at mit indre barn begynder at vise mig tillid.Men mens jeg sidder her og skriver, kan jeg jo godt se det giver mening og der skal være nedgang, får der kan komme yderligere fremgang. Derfor tror jeg at denne uge har gjort mig klar til at flytte mig yderligere rent kropsmæssigt.

Jeg har selvfølgelig ikke gået rundt og surmulet hele ugen, det har også været en god uge rent kostmæssigt. Kosten er blevet en naturlig del af min hverdag og jeg kan begynde at mærke hvad min krop har brug for og undgår derfor øjeblikke hvor jeg vil slå ihjel for noget sukker.

Jeg giver min krop noget at arbejde med hele tiden, proteiner og fedt og kan mærke ro omkring min mad, som jeg ikke tidligere kan huske jeg har følt.Jeg er dog stoppet med at tage kostfiber en periode, da jeg simpelthen ikke kan få min mave til at fungere og gå regelmæssigt på toilettet, så er spændt på at se om det hjælper - det vil jeg fortælle mere om næste gang!Så en lille opfordring til jer alle, kom i kontakt med dit indre barn og lyt for gud skyld til hvad det har at sige...! Det ved hvad det taler om...

Kys

Kamilla

PS. Der er 5 pladser tilbage på mentor-holdet i januar - læs mere HER