Ninkas Detox tips og guides

Overvældet???

Veninden skulle bruge flyttehjælp.

Zumba-kollegaen ville snakke træning.

Far, mor, kusine, søstre savnede et opkald fra mig.

Jeg havde aftalt at besøge to skønne kvinder snart, som jeg virkelig godt kan lide.

3 forskellige kolleger ville gerne holde møde med mig.

5 andre ville gerne have mig til at prøve deres produkter.

Og så skulle der faktisk arrangeres kærestedag.

Så er det måske ikke særligt praktisk, at det eneste, jeg havde brug for i denne weekend, var at gå rundt og glo sammen med min mand og mine børn.

(Det vil sige: Bertram gad ikke dovne med os. Han tog i Tivoli med mine søstre).

Men der var INTET at gøre.

Så det blev til høstmarked i Humlebæk. Ingen spa-weekend. Men klatretove, Umahro-juice, solskin, tæppe, bål, solsikker og frisk luft i 4 timer.

Med bare ikke at kunne hælde fra en tom kop? Det er IKKE fordi jeg ikke elsker og nyder selskabet. Jeg har bare brug for at nyde mit eget og min families lige nu.

Jeg har simpelthen KUN lyst til at være hjemme. Lave webinar, løbe i skoven, sove og danse for tiden. Jeg har intet socialt behov lige nu.

Så håber jeg, at der stadig er nogen, der har lyst til alt det andet sjove, når jeg får det igen....

Kender du det? Og respekterer du det eller tager du afsted alligevel af hensyn til andre?

Knus

Ninka

(PS: Her til aften havde jeg sommerfugle i maven over at starte et helt års forløb, som samtidig er uddannelsen til KERNESUND FAMILIE COACH...).

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (4)

jasmin thosmen på 08.09.2010

Du har ret det er svaeret at naa det hele naar dagen kun har 24 timer og ugen kun 7 dage! Mange pligter og "to-do" lister og en uendelig lyst til at bare vaere sig selv.
Men jeg er ikke en pleaser tvaerdigmod saa kan jeg godt traekke stikket, men det tog mid tid,tid,tid og atter tid at laere. Jeg er foedt med en psykisk ubalance og maatte ogsaa bukke under for en depression.

For nylig maatte jeg droppe et helt fantastisk projekt men det ville vaere gaaet ud over familien og saamed trikke min psyke lidt for meget.

Jeg ved det er svaert at "ikke" vaere pleaser og saette sigselv som foerste prioritet. Det er ikke alle I jeres omgangskreds som ville synes om det, der ikke ligefrem populaer at vaere den som toer at bryde den onde cirkel men goere det alligevel...
Proev at maerke efter helt ned i maven og handle efter det, selvom fornunften siger noget andet.
kaerlig hilsen til alle jer skoenne kvinder.
jasmin
Marthe Wold på 07.09.2010

Puh ja! De siste to ukene har jeg hatt planer hver eneste kveld, i tillegg til at jeg nettopp har begynt på skole igjen etter to års pause, og det er SKUMMELT å begynne igjen!

Jeg kjente på at det ble for mye for meg, men jeg fortsatte en hel uke. Fram til det gikk opp for meg at jeg jo faktisk har et valg! Jeg MÅ ikke gjennomføre alle avtalene. Jeg hadde betalt dyrt for et seilkurs, men hva så? Å ta vare på meg selv er verdt så mye mer enn de pengene, det har jeg lært fra opplegget ditt.

Det er et kick uten like når jeg kjenner at jeg klarer å virkelig ta ansvar for meg selv, ta den riktige avgjørelsen som gjør at dagen min blir sånn som den egentlig skulle, ikke sånn som noen andre mener at den burde være...

Det er ren lykke det, og det kan man jo ikke kjøpe for penger.
Bente Borgen på 07.09.2010

Jøss, så rart at du skriver om akkuratt det i dag....
Begynte på kittet søndag og har siden da ikke følt noe sosialt behov. Aldri opplevd maken så det må være et stort behov fra MITT INDRE BARN.
Jeg kan nesten ikke vente på fortsettelsen:-)
TAKK
Klem Bente
Betina Nielsen på 07.09.2010

BANG! Den ramte lige ind i marven!
JEG er en PLEASER!

Barn, mand, omgivelser og så måske mig selv -til sidst. Hvis der er tid.

Det er en hård nød at knække.

Man kan undertrykke mange ting inden i sig selv. Jeg kan i hvert fald. Til sidst sagde min krop stop. Jeg er den meget taknemmelig.

13. november 2009 blev jeg sygemeldt med stress og deraffølgende depression.
Nu er kurven ved at vende og jeg skal finde mig selv igen. Sådan rigtig.

Top prioritering: At lave TID til MIG.

Jeg har sagt nej til nogle arrangementer hen over sommeren, fordi jeg mærkede efter, hvad var vigtigt for mig, og de ting dér havde jeg bare ikke lyst til at deltage i. Dét (at sige tak, men nej tak) er STORT - og ukendt - for mig og et vigtigt skridt på vejen. Det er svært, men det er den eneste måde at komme videre på. For mig. Kun sådan (ved at lære at lytte til mig selv - inderst inde) får min mand og datter den kæreste og mor tilbage, som de fortjener. Kun sådan får jeg et arbejde igen, som giver noget positivt tilbage.