Påske rimer på lam
Lam hører påsken til. Og de sidste dage har supermarkederne bugnet med lammekøller, lammeculotte, lammeskank og lammemørbrad.....
Derfor vil jeg dele min opskrift fra Kernesund Økomad, på lammekølle.
Mmm...
- 1 lammekølle, cirka 2 kilo
- 10 fed hvidløg
- 1 kop mynteblade eller timian
- 1 citron
- 1 liter soyayoghurt (gerne hjemmelavet, se side 51, hvis du har bogen)
- Salt og peber
- Majsstivelse, kuzu eller fløde til jævning
Hak hvidløg og mynteblade. Skær citronen i tern. Bland yoghurt, citron, hvidløg og mynteblade i et stort fad og læg lammekøllen i. Sørg for at den er godt smurt ind på alle sider. Lad det marinere i mindst 3 timer, gerne natten over. Husk at vend lammekøllen i ny og næ.
Krydr lammekøllen med salt og peber og læg den i et ildfast fad. Hæld marinaden hen over lammekøllen.
Steg ved 130 grader i 2-3 timer - stegetermomeret skal stå på cirka 85 grader.
Hvis du vil have sovs til, jævnes stegeskyen med lidt majsstivelse, kuzu eller fløde.
Server med dit yndlingstilbehør.
Knus
Ninka
P.S. Hvad spiser du altid i påsken?
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.