Power-mennesker
Jeg elsker, når mine børn giver hinanden omsorg og kærlighed. Som her forleden dag, hvor jeg fangede dem midt i et spontant knus. Det skulle lige med, fordi jeg aldrig ophører med at være taknemmelig. Der var nemlig engang, hvor vi ikke fik andet end slag og råb fra Bertram. Nu er han meget gavnlig med sin kærlighed. Tænk hvor meget psykisk effekt, man kan få af at lægge kosten om og begynde at træne.
I dag er jeg nærmest lidenskabeligt forelsket.
Jeg er allermest power-fuld, når jeg løber. Der er en super-woman inde i mig, der kommer til udtryk der. Det er næsten bedre end sex, og ofte vildere.
Jeg er (uh, den er svær) forelsket i mig selv, når jeg løber.
Jeg er en helt anden kvinde, end den søde dame, de fleste kender mig som.
Jeg taler til mig selv, når jeg mærker syren i benene, det vilde åndedræt og alle de spændte muskler i hele kroppen. Når det er allermest hårdt bliver det til lidet feminine udtryk som "I fucking love it".
Før i tiden løb jeg med Eminem, Akon, Nas, J-Z, LOC. Nu løber jeg helt uden lyd, fordi jeg skal mærke mine muksler, ben, åndedræt og led. Musik er en genial ting, når man er nybegynder. Det er rigtigt godt at blive tændt og motiveret af.
Men det duer ikke, når man træner seriøst, efter min mening. Jeg skal i hvert fald ikke. Og slet ikke til løb. Det er umuligt at mærke sine grænser og koncentrere sig 100 %, når man gør to ting på en gang. Og løbetræning kræver 100 tilstedeværelse.
Nå, men sagen jeg vil frem til er, at jeg er RIGTIGT god til at løbe. Og jeg elsker det VILDT. OG jeg har hadet det som pesten. Derfor er jeg så taknemmelig..
Og mens jeg løber der og bander og sveder og kæmper med lykkehormonerne pumpende rundt i kroppen, kommer jeg til at savne min helt, Eminem, da han var på sit højeste. Med humoren og den bidende samfundsrevsen i behold.
Jeg føler mig som en sundheds-gangster, mere, end jeg føler mig som den nye Lene Hansson.
Jeg føler at jeg - og de mange kernesunde omkring og med mig er en HELT NY, SEJ generation og FAMILIE, som ikke kan sættes i bås.
Vi er hverken fanatiske, asketiske eller alternative.
Vi er bare seje og svære at komme udenom. Og vi holder sammen. Ældre, helt unge, børn, studerende, mødre, fædre, singler.
Jeg ser jer overalt og jeg møder jer jo hver uge her på bloggen, på camps, til foredrag.
Og jeg ser jer virkelig som super seje, ukuelige pionerer, der lige nu er ved at ændre verden.
Kærlige godnat kram til alle.
PS:
Aller ekspem-mennesker - led efter Anne Catherines gæsteblog i arkivet. Gå tilbage i læs alle mine blogs herinde og find dem. Det er HELT almindeligt, at alle symptomer kan blusse op, og i de fleste tilfælde endda blive meget væørre en periode, før de forsvinder helt. Det gælder ekspem, bumser, psykiske symptomer. Opsøg specialister, hvis det bliver for slemt. Men opsøg specialister, der ser helhedsorinteret på de processer, kroppen går igennem, når den får fred til at tage sig af alle de opsparede problemer, den har måttet kæmpe med i årevis på uhensigtsmæssig kost, i stress og på medicin.
Læs Marianne Jägers "Rask af mad".
Kys jer selv på kinden
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (14)