Kommentarer (6)

1. margrethe vika på 28.06.2010

   Mitt point of no return...
   
   ...regner jeg som den dagen jeg besluttet å jobbe redusert (80%) og innså at jeg ikke var trengte å be noen om tillatelse og støtte for å gjøre noe som min intuisjon fortalte meg var riktig for meg. Jeg kan lytte til meg selv og ta kloke valg, og trenger ikke andres aksept og støtte.
   
   Når jeg støtter meg selv og har tillit til prosessen - så har denne støtten kommet av seg selv.
   
   Fra å være en superstresset overarbeidende mor som knapt så sine barn de få timene vi var sammen om ettermiddagen pga email, telefoner og små ting som bare "måtte" gjøres. Jeg hadde så mange verv og "viktige" oppgaver at jeg ikke lenger klarte å skille mellom det jeg gjorde av plikt eller lyst.
   
   Med en dag mindre arbeid i uken, startet prosessen med å sortere ut det som er viktig og prioritere disse tingene. Det ble tid til familie, mine to barn og egen trening.
   
   Hvordan andre merker denne forandringen?
   Jeg er mer tilstede i mitt eget liv. Forholdet til barna (på 6 og 3 år) er enklere, lettere og flyter. Jeg hører dem - og de vet at jeg er der på en helt annen måte enn før. Kort og godt har det kommer mer "flow" inn i livet og da på alle plan. I parforholdet butter det ikke imot. Vi har blitt et team igjen. Jeg klarer å være nysgjerring på meg selv og min mann, når vi en gang "diskuterer" (dvs krangler) og lurer på hva i all verden var det speilet ville vise meg nå?
   Også på jobben har endringet blitt positivt bemerket.
   
   Prosessen går fortsatt sin gang. Forholdet til min eldste sønn ser jeg at det vil ta noe lengre tid å skape full tillit til at jeg er der. Han tester meg, slik Ninka så godt beskriver. Jeg arbeider for å leve "her og nå", og kjenne etter hva mine behov er. Ser fram til en lang sommerferie, med e-posten avskrudd og tid sammen som en familie. Og der jeg lytter til mine behov, slik at jeg kan være tilstede sammen med mine barn og mann.
   
   Det handler om så mye mer enn mat - men det startet med å gi meg selv optimal næring, slik at jeg fikk mulighet til å lære alt andre gode i prosessen etter "point of no return".
   
   Go\'sommer!
2. Vibeke Storm-Frandsen på 28.06.2010

   Point of no return - altså der hv0r der vitterlig ingen vej er tilbage? Jeg er også, som en anden skriver her, ved at nå dertil. Men egentlig også en smule med forventningens glæde - for nu kan det snart kun blive bedre. Lige nu sunder jeg mig lidt på bunden, hvis det er muligt, for at samle kræfter til min rejse op igen.
   
   Men Ninka, jeg har en stor bøn til dig som forgangskvinde. Jeg har længe fundet inspiration og styrke i din historie og dine ord. Og jeg tænker...kan noget af det smitte af på mig, så ville det være skønt. Men engang i mellem tager du pustet fra mig. I sær nu hvor vi taler om point of no return. For du er nået så langt siden dit point of no return. Og jeg er så glad på dine vegne. Men samtidig mangler jeg inspiration om hvad du gjorde- helt konkret og lavpraktisk? Sagde du dit job op? Og hvad så? Økonomi, parforhold, dig selv, hvordan så din verden ud i den efterfølgende tid?
   
   Det kunne være, at duville tale om det i en af dine videoblogs eller i dit nyhedsbrev?
   
   Mange hilsner fra Vibeke
3. Helen E på 27.06.2010

   Mitt point of no retunn har ikke kommet ennå.. Men håper at det kommer snart. Har ingen energi, har en mann som lurer på hvor hans kone har tatt veien (og hvem er hun sure og gretne som har kommet i stedet....). Trøstespiser - mye.. og ofte. Jeg har nok alltid vært litt sånn, men det har blitt mye verre etter at jeg fikk en sønn og livet er blitt veldig mye mer travelt og krevende. Så nå håper jeg at det snart kommer et point of no return! :)
4. Heidi Sørensen på 25.06.2010

   Det var da jeg for første gang læste din bog "Kernesund Familie Sådan". Det er ca. 3 år siden og jeg havde lige født min søn. Jeg var total sukkerjunkie og kunne se mig selv i den måde du beskrev dit liv på.
   Jeg er taknemmelig for at jeg nåede at skifte retning før jeg kom for langt ud og før jeg fik givet min søn en masse dårlige vaner. Nu er han 3 år og vant til at spise alverdens grønsager, nødder, smoothies og grønsagsjuice mm. Hans fredags guf finder han på "Urtekram meteren" i supermarkedet eller i helsebutikken. Jeg selv er kommet ud af sukkermisbruget, og dyrker regelmæssig motion, jeg er ikke længere på slankekur, men spiser sundt for at gøre min krop godt - det er den bedste fornemmelse :o) Det har været en lang lang vej og har stadig en masse at arbejde med - er begyndt ved heilpraktiker for at få hjælp og det er en motivation i sig selv at komme der. Ellers finde jeg inspiration bla. på hjemmesiden her .
   Jeg er så glad for jeg ved et tilfælde så en reklame for din bog i et blad og jeg forsøger at inspirere andre - man vil så gerne dele og have de skal opleve det samme som mig :o)
   
   Knus Heidi
   
5. Ellen Mølmen på 25.06.2010

   Point of no return
   
   Det har skjedd over lang tid, nen ganger tenker jeg at det hadde vært bedre at jeg hadde kollapset helt, men nesten har holdt meg på bena, om enn noen ganger som en Zombi.
   
   Jeg hadde en datter som var meget syk helt fra hun ble født. Og jeg skjønte ikke at det var min melkeallergi som gjorde henne syk. Hun endte med kronisk ørebetennelse, astmabronkitt, medisiner med maskin hver 4. time hele døgnet, oppkast, spisevegring, sykehusinnlegelser. Jeg gikk på en alvorlig smell og måtte ha hjelp i huset og til å følge barna i barnehagen. JEg kunne ikke en gang pakke julegaver inn.
   Da forsto jeg at her må jeg begynne min reise og gikk til alle mulige slags terapier i mange år.
   
   Min sønn fikk også astma og alle slags kostrelaterte problemer. Og at jeg hang sammen. Ennå forsto vi ikke at dette var kost.
   
   fordi vår datter var så mye syk har hun fått mange problemer relatert til forsinket utvikling og skoleproblemer. Og jeg lover jeg har kjempet. Vi prøvde når hun var 9 år med lavkarbokost, det hjalp litt og det var kanskje derfor hun ble kvitt astmaen.
   
   Men det skulle ta hele 15,5 år før jeg helt og holdent forsto at nå er det det eneste vi ikke har prøvd. vi startet med et liv uten hvetemel, og for en oppvåkning. Vi spiste masse shaker, men hadde ikke funnet Ninkas bok ennå. Den sammme sommeren fant vi boken og la om kostholdet helt. Og kuttet også melken.
   
   Hvilke resultater vi har hatt for nesten alle deler av familien. Fra besteforeldre til meg selv og ikke minst mine barn som blir 17 og 20 neste uke.
   
   Min datter har nærmest blitt kvitt sin dysleksi, sine nonverbale lærevansker og dyskalkuli. Fra og ikke ha karakterer i matte og engelsk gikk hun i år ut med 3 og 4( beste i Norge er 6) i karakter på videregående. Er det ikke fantastisk?
   
   Jeg selv har våknet og har gjort så mange valg og beslutninger og er så sterk og rolig.
   
   Jeg har noen fantastiske barn og jeg har underveis greid å gjøre mye bra ved å forandre meg selv. Jeg skulle ønske at jeg hadde skjønt dette med kost for lenge siden, men prøver og ikke være for hard med meg selv og tenker at det er flott at vi har fått oppleve dette og at vi har mange år igjen med et sunt og innholdsrikt liv.
   
   så mitt point of no return trakk ut i langdrag, og har til sist hjulpet mange!
   
6. Susanne Rikke Demuth på 25.06.2010

   Hmm my point of no return var da vi havde fået vores skønne adoptivdatter fra Mali og jeg havde været hjemme et par måneder med hende på barsel og kunne mærke jeg ikke havde særlig meget energi, blev hurtig sur på hende og ligeså snart hun var lagt i seng drønede jeg helt i sofaen med slik, chokolade og kakao. Langsomt begyndte kiloene at sætte sig og sukkertrangende var stadig stigende. Højdepunktet var ofte fredag aften i sofaen og når manden havde hentet Ben and Jerrys is lige indtil man lidt senere lå og prustede i hver sin ende af sofaen....:-S
   
   Jeg tænkte der må da være et alternativ, hvorfor har jeg så lidt energi, hvorfor orker jeg ingenting og trøstespiser så snart jeg har tid til mig selv.
   
   Jeg havde kigget lidt på kernesund før og beundret Ninkas store forandring og tænkte det må jeg prøve..nu skal det være og det blev det. :-)
   
   Jeg kører nu på 29. dag med kernesund mad og dag 15 med Ninkas kit: "Kernesund, sexet og slank" og jeg er glad for forandringerne. Der er da bump på vejen men viljestyrken er i top og jeg er på rette vej igen. Jeg føler mig allerede kernesund, sexet og slankere og overskudet er blevet meget bedre, ingen meget oppustet mave og mere energi :-)
   
   Tak Ninka for din inspiration. :-)
   
   Knus
   Rikke

Efterlad en ny kommentar