Ro
Vi har lige et par fridage, hvor Bertram er hos farmor. det er så vigtigt for søskende at de adfærds-udfordrede børn. Melvin taler og blomster op. Det er så vigtigt for os at få øje på, hvor meget det påvirker ham at have Bertram som bror. Det er så vigtigt at tage tid uden Bertram og være en helt almindelig familie. Bertram er jo blevet vores projekt, og meget af vores opmærksomhed har været på ham. Det har været nødvendigt. Men Melvin skal have sin plads. Og han skal have lov til at sørge over, at en bid af kagen gik fra ham. Og vi skal have lov til at sørge over, at vi ikke altid kan opfylde hans behov. Og - som nu - fryde os over, at vi kan nogle helt andre ting sammen med Melvin. Vi har sovet meeeget længe. Set videofilm, så fjernsynet har været på besøg. Puh, hvor det stresser min hjerne. Intet under, at ADHD børn og autister i virkeligheden slet ikke kan tåle fjernsyn. Mor her kan heller ikke. Men vi har fladet helt ud. Og hentet take away. Og kun løbet en gang. Bertram har lige ringet og fortalt mig, at far er punkteret, da han skulle hente Bertram hos farmor. Nu glæder jeg mig til at se den lille nisse igen.
Jeg har fået mails fra en mor til en 14-årig adfærdsforstyrret dreng, der nu selv laver gluten-mælkefri kost og allerede har fået det bedre. Ved I hvad? Børnene er fantastiske. Det er os voksne, der har svært ved at tage et valg og bryde mønstre. Jeg græder hver dag, når jeg læser mails fra alle de mødre med skæve børn og også dem med almindelige børn, der allerede er i gang. Snart opretter jeg et sted her på sitet med beretninger fra kernesunde familier i forvandling.
Kærligst
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.