Sådan var det for mig
Jeg tænkte, at jeg ville tage skoene af.
Det var sent, og da vi først havde været i Brunch, spist frokost med jorunalister i røret, været i DR byen og blive interviewet, havde jeg ikke fået mad, hvile eller tankefred.
Jeg havde i det hele taget hele dagen levet det stressede liv, jeg levede før. Og der var ikke ret mange kræfter tilbage.
Alligevel var jeg opsat på både at holde foredraget for de 200 mennesker i Gram. Og give et ordentligt billede af, hvad jeg står for i Nyhederne live.
Så for at være mig selv, naturlig og bevare jordforbindelsen, stod skoene ved siden af mig. det var rat at mærke græsset imellem tæerne imens. En af de søde arrangører tog et billede af mig, da jeg stod der.
Journalisten var træt efter en lang arbejdsdag.Men sød og god til at gøre mig rolig. Det samme var Johannes Langkilde, som var studievært. Han er super professionel. Else fra Sundhedsstyrelsen og jeg blev briefet med hovedtelefoner på. Sært at skulle debattere uden at se hinanden i øjnene. "Hvor lang tid får vi" sagde Else. "3 minutter" sagde Johannes Langkilde. Så var jeg godt klar over, at jeg ikke skulle væve for meget rundt i sagerne. Men bare tale som det, jeg er. En mor, der som tusindevis af mødre har fundet en metode, der virker.
Jeg skrev lidt om det i går. Men det var så følelsesmæssigt vildt. Jeg græder hver dag, når jeg læser jeres beretninger om, hvor godt det er gået. Jeg græder af lykke over, at det er lykkedes at hjælpe så mange familier. Det handler ikke om, at jeg er bange for, at folk ikke skal kunne lide mig. Jeg lever og brænder for, at hele Danmarks befolkning skal få lov til at opleve det, vi gør.
Dagen derpå var vi til teater og fællesspisning på Bertrams skole. Jeg var lidt nervøs for, hvad forældrene ville sige til "den farlige familie". Og som indadvendt, følsomt menneske, havde jeg på dette tidspunkt mest lyst til at tage burka på. Men må jo ud og møde verden med oprejst pande. Jeg er jo stolt af det, vi udretter!
Og jeg fik kun roser, støtte og de sødeste bemærkninger. Jeg var så rørt! Bertram har den mest vidunderlige klasselærer. Og hun støtter os både med kosten og hjælper Bertram på den mest fantastiske måde til at passe ind.
Vi havde selv bøf og salat med. Og danskvand og delights. Melvin havde også en banan med.
Der var ellers fælles buffet. Med kage, sodavand i alle farver og lasagne. Bertram tog lidt frugt fra frugtfadet. Ellers nævnede ungerne det ikke med et ord. De spiste vores mad og gik ud og lege med alle de andre børn.
Jeg er så stolt over mine drenge. Og over mig selv og alle jer, der giver jeres børn sundhed og selvstændighed (evnen til ikke altid at skulle være en i flokken) i gave på en gang.
Jeg sender kærlighed til alle forældre og børn. Også jer, der ikke orker det valg endnu.
Nu er det hele overstået.
Sommerbrisen blæser ind på mig. Jeg glæder mig til at være i DGI Byen i morgen sammen med alle, der har lyst til at møde mig der.
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (125)