Skal jeg redde din weekend?
Så start med denne her video.
GRIN, ømhed, kærlighed OG MUDDER GØR DIG SMUK OG SUND. Jeg skal nok forklare...
Du er et stykke natur.
Dit barn er et stykke natur.
Og naturen har uendeligt potentiale og selvhelbredende kræfter. Hvis den får lov til at være NATURLIG.
Så her er et billlede af mine drenges mudderbad i grøftekanten i går.
Mit civiliserede jeg tænkte: "Svineri, mere vasketøj, rengøring og NEJ".
Mit indre barn og min naturlige, legesyge side sagde JA. Og heldigvis for både mig og mine børn, så forsøger jeg at dyrke den side. Her er resultatet.
Jo mere, mennesket fjerner sig fra naturen, jo værre får det det.
Det er virkelig min overbevisning. Fordi vi er en del af naturen, er vi nødt til at leve i harmoni med den. Hvis vi vil være sunde, lykkelige og slanke.
Hvad er natur?
Det er nærvær, KROPSKONTAKT, frisk luft, leg, bevægelse, kærlighed, omsorg og ægte mad, ro, hvile og søvn. Og at lytte til kroppens basale behov.
Hvad er unaturligt for mennesket?
Stress, elektronisk larm, computerspil, kunstig mad, passiv underholdning foran skærmen. Og så at miste kontakten til kroppen, kærligheden, omsorgen. Og det skete for mig, da jeg blev ved med at udsætte mig selv for usund livsstil. Kender du følelsen af ikke at kunne mærke noget som helst? Fordi du har brugt et helt liv på at forsøge at ignorere, hvor hård du har været ved dig selv og din krop.?
Børn viser vejen
Jeg lovede dig at redde din weekend. Hvis du vil have det rigtigt godt, så kom i kontakt med din natur. De bedste guider er børn. Så hvis du vil vide, hvor godt du er i kontakt med dit indre barn og DIN natur, så følg dem. Hop på trampolin i bar røv. Tag et mudderbad. Løb en tur i skoven. Stå på hovedet. Klæd dig ud.
Sæt dig ned i øjenhøjde med børn og kig dem ind i øjnene, når du taler til dem. Byg et legoslot. Giv et kram. LÆs en historie. Vær til stede i nuet sammen med klodens viseste og mindste skabninger (børn).
Hvad med at gøre det allerede lørdag og søndag?
Og hvad med at fortælle herinde, hvordan det gik?
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (3)