Spa alene i 4 dage
Her er mine løbesko. Med bodysmoothies fra Happy Heart, tørbørste og creme. Løbeskoene og jeg er i Sverige.
Alene. På spa. Som i HELT ALENE. Som i sauna, løbeture ved vandet, slåbrok og badetøfler og en god bog. Som i SOVE LÆNGE OG HELE NATTEN.
Var det noget? Anyone?
Hvordan bliver det virkelighed for dig?
Jeg kan kun fortælle, hvordan det blev virkelighed for mig.
Første skridt var at VÆLGE MIG SELV.
Træde ud af det faste job, trygheds-zonen, vanerne og den faste økonomi, feriepenge, pension og ind i den vanvittige utryghed.
Det første skridt var at følge mavefornemmelsen og NÆRE mig selv. Gå den modsatte vej af alle omkring mig og allerførst:
Begynde at spise sundt.
Begynde at røre mig.
Begynde at passe på mig selv.
Først da jeg kom ud af sofaen, færdigkagemix- og junkfood-fælden og opgav at klamre mig til:
"Hvor skal pengene komme fra?"
"Det er besværligt"
"Det er dyrt"
"Det er usikkert"
"Jeg har intet at byde på"
"Jeg må gå efter sikkerheden og trygheden"
BEGYNDTE JEG AT SKIMTE LYS FOR ENDEN AF TUNNELLEN.
Jeg anede ikke, at den vej, der startede med at skifte sukker ud med dadler, kemisk creme ud med kropsolie og TV-kiggeri ud med motion viste sig at kaste mig ud i en forandringsproces, der blev min levevej.
Og her er min pointe:
hvis du vil leve et liv i frihed, succes, tid, ro og nydelse, må du være villig til at betale en pris for det.
Du tror sikkert, at prisen er i kroner og ører. Men nej, prisen hedder TRYGHED.
Det handler om at turde tage et skridt ud i det uvisse, med mavefornemmelsen og viljen til at klare rejsen mod et sundere liv som eneste bagage.
Hvert eneste menneske på denne jord har en unik historie, en unik evne som kan løfte dem og hele verden, hvis de tør satse på den.
Du kan ikke TILTRÆKKE succes og penge.
Kodeordet er at give sig hen.
Og lige nu, imens du sidder her og læser dette, har du en mavefornemmelse og små tegn overalt, der viser dig, hvilken vej du skal gå.
Med mindre du lever et liv, hvor du ikke mærker dig selv.
Og sukker, larm, mobiltelefoner, mails, multitasking, pligtbesøg, junkfood og et langt liv hvor du har overhørt mavefornemmelsen lukker ned for den.
Det er derfor, at det første skrid til succes er den sunde livsstil.
den renser støj på linjen, så du kan mærke mavefornemmelsen, som er din direkte vej til succes. Og spa alene i 4 dage.
Anyone?
Knus
Ninka
(Som har skrevet denne blog på forhånd, så hun ikke skulle have computeren med på Comwell i Varberg.)
Det er her, jeg er: www.comwell.se
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (4)