Stille og rolige morgener - sådan
Her er et billede af det, vi laver om morgenen i stedet for at se Morgenhår og Go morgen DK.
Det er også et billede af det, der er nydelse, ro og selvforkælelse for mig.
Ro, levende ild, tid og nærvær.
Det lyder måske kedeligt og oldschool, men for mig er det at sidde og kigge ind i ilden med en smoothie i vindueskarmen og en unge ved siden af mig.
Desuden øver vi mønsterbrud hjemme hos os i denne uge, hvor vi intet spisebord har.
En uge uden spisebord. Det er ret utroligt, hvordan det hiver os ud af vores vane-adfærd at være tvunget til at holde picnic på gulvet eller lave lektier på et lammeskind.
Vi gør næsten det samme hver dag, hvis vi ikke tager os selv i nakken.
Vi går samme vej på arbejde, skændes om de samme ting, spiser det samme und so weiter.
Jeg er stor fan af mønsterbrud, fordi mønsterbrud får os ud af vores vaner. Den der tryghedszone, hvor vi gør som vi plejer. Selv et lille bitte mønsterbrud om dagen kan hjælpe os til at holde fast i de nye, sunde beslutninger og forhindre at vi synker tilbage til den tilstand, vi gerne vil væk fra.
Det er tryggest at blive ved med at gøre, som vi hele tiden har gjort. Også selvom det er forbundet med smerte (overvægt, vrede, sidde fast i sofaen). Vores krop vil gøre HVAD SOM HELST for at fastholde status quo.
Mit mønsterbrud kom egenentlig helt ufrivilligt. Jeg skulle have kursus herhjemme med de skønne, kernesunde damer, og spisebordet skulle udenfor og stå imens.
Modulet var en opfølgning på "ryd op og rens ud", og nu har jeg besluttet, at jeg vil have et nyt spisebord. Jeg vil ikke beholde et skramlet, gammelt spisebord, bare fordi det har været godt engang. Så nu har vi smidt det ud. Og vi har ikke noget spisebord, før vi har fundet det helt perfekte.
På kernesundhed live-kurset har vi arbejdet med digital detox, ro, nydelse og selvforkælelse.
Det har været en virkelig fantastisk oplevelse. Og vi blev enige om, at det var et af de mest udfordrende moduler indtil nu.
Hvorfor? Burde selvforkællse, nydelse og ro ikke være nemt og skønt?
Hmmmmm. Måske ikke.
Noget af det mest provokerende for kursisterne var at beslutte hvilke kanaler, de vil lukke ned for, til vi ses næste gang. Bare nogle timer om ugen...
Det var mere skræmmende, end tanken om, at vi gennemsnitlig bruger 12 år (nat og dag) på at se tv indtil vi bliver 75 år.
Jeg kan godt huske rædslen, da vi smed vores TV ud. For pludselig sad vi der. I stilheden med hinanden. Pludselig kunne vi mærke, hvordan vi egentlig havde det. Hvor fraværende vi egentlig havde været i forhold til vores børn. Og hvor lidt vi egentlig havde at tale om. Det var en lang og spændende rejse tilbage til familie-nærværet. Og flere gange undervejs så det ud til ikke at lykkes. For TV´et havde været vores barnepige, underholdning og nervepille :-)
Men et ærligt billede af virkeligheden er forudsætningen for fremdrift og udvikling.
Det har jeg lært på min proceslederuddannelse, som jeg i øvrigt tager afsted på resten af ugen.
Kærligst
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (13)