Ninkas Detox tips og guides

STOP!!!!!!!!!!!!

Jeg var på vej til lufthavnen.

Og egentlig havde jeg travlt. Jeg skulle hente en, finde ud af, om der var kø og indstille gps´en.

Og så kom der denne budbringer kravlende over vejen.

Jeg stod ud og samlede ham op. Satte ham ind i en busk.

Og kom i tanker om, at når vi multitasker og løber stærkt, så kan kroppen ikke følge med.

Og den nemmeste måde at finde ud af, om jeg løber stærkere, end kroppen kan følge med til, er at sætte tempoet heeeeelt ned.

Det er faktisk en metode, jeg anbefaler på mine workshops. Sæt farten ned til snegletempo. Slow motion. Prøv at slentre rundt i livet i dag. Pludselig kan du mærke dig selv. Og din krop kan følge med. Og du kan mærke, hvor lidt du kan overkomme, som du overkommer alligevel…

Hvad gør du, når det hele går lidt for hurtigt….?

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (2)

stina sandström på 20.07.2011

Jeg glemmer at trække vejret,sover dårligt,kan ikke holde på maden,spænder i hele kroppen=muskelspændninger og hovedpine... jeg ved det.. men kan bare ikke se hvordan jeg her den sidste måned inden flytning til idyllisk Ø (hvor tempoet forhåbentligt går en del langsommere) ny studiestart og pakning af hektisk københavnerliv. og så er der jo lige en lejlighed,søde dyr og og dejlig kæreste der trods alt stadig både bør og skal have kærlig opmærksomhed.
Charlotte Reffstrup på 15.07.2011

Efter 5 meget hårde år, gik jeg ned med posttraumatisk stresssymptom. Det gjorde, at jeg mistede store dele af min hukommelse. Blev handlingslammet i perioder. Nu et år efter, går det stille og roligt den rigtige vej - jeg begynder at kunne huske i små glimt. At jeg skulle helt derud, har skræmt mig - da jeg altid har været meget bevidst om min krop og sjæl, har dyrket yoga i 20 år - og alligevel gik det galt. Jeg har nu lært, at meditere 20 -30 minutter hver dag (HELT ALENE, også selvom jeg ikke har tid ;-) ), stopper jævnligt op, og mærker efter om jeg trækker vejret helt ned til navlen. Er begyndt til karate (det er så svært, at jeg ikke kan tænke på andet, end at være i nuet). Jeg har endvidere indført noget nyt, når mine venner inviterer 6 uger frem, er jeg nødt til at sige "Nej tak, for jeg ved ikke om jeg har overskud om 6 uger" det er meget u-dansk, men det giver mig plads til at være mig. Jeg vil ikke stå og sige "Jeg skal til middag i morgen, og jeg orker det ikke" - det er ikke fair hverken overfor gæstgiverne, ej heller mig. Jeg er nået dertil hvor jeg kan mærke, hvis jeg er løbet fra min sjæl - så stopper jeg op, og venter til den igen har indfundet sig i min krop. Mærk efter i dig selv - og handl ud fra det der giver dig god mening. Lad være at hoppe med på bølgen, der hedder, at vi helst skal have fyldt kalenderen de næste 7 weekender frem - for ellers tror folk vi ikke har nogle venner. Inviter i aften hvis det passer alle - impulsivt og overskud, det bliver ofte sjovere, for alle kommer af lyst.
Pas godt på dig selv og livet - vi er her så kort, og husk, at i dag er første dag i resten af dit liv - lev den som var det den sidste