Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around

Tårer, øjengloss og soyayoghurt-lykke

Her er min elskede mormor. Nummer to fra venstre i blomstret kjole.

Hun døde for 10 år siden, og hun var mit livs kærlighed. Jeg savner hende afsindigt, og tårerne sprøjtede ud på tastaturet, da jeg modtog dette billede af hende fra en fjern slægtning.

Hun led de sidste mange år af sit liv. Til sidst kunne hun intet holde i sig. Og jeg ved nu, at det var fordi hun ikke kunne tåle gkuten og mælk. Ligesom ALLE kvinder i min familie. Som får de ondeste fordøjelsesproblemer, luft i maven og hudproblemer af det.

Min mormor var så dejlig, tapper og desperat for at finde en alternativ løsning. Hun spiste faktisk både Q10 og HUSK psylliumskaller. Havde jeg dog bare vidst, at hun skulle undgå de belastende madvarer, havde jeg haft hende i dag. PÅ billedet kan man se, hvor nedbrudt, tynd og trist, hun er. Mormor. Jeg elsker dig. Jeg håber du ser ned på alle os kernesunde mødre, der arbejder for at fylde verden med sund mad, familielykke og nærvær.

Hvem elsker du højest i verden? Ved de det? Pludselig er de der ikke mere. Sig det. Jeg vil gerne opfordre alle til at slutte fred med de mennesker, der har en stor plads i jeres hjerter.

Soyayoghurt - hurra

Man kan få Soyayoughurt i helsekoster, Irma og sanrt også i de store supermarkeder. Det betyder, at vi i går fik:

Karbonader af:

500 gram hakket kyllingekød. Jeg kunne ikke finde det økologiske. Så det blev desværre torturerede burhønsekyllinger. Øv. Og undskyld til dem. Jeg skammer mig.

1 stort, hakket løg

2 spsk HUSK psylliumskaller

2 æg

Tamari

Stegt i kokosolie

LÆkker dresing af Soyayouhurt (neutral)

lidt citronsaft, hakket persille og hvidløg samt paprika.

Masser af salat til.

Til dessert fik vi frosne hindbær i en skål.

Lad os alle gå ned i vores lokale supermarked i morgen og bede om at de tager frosne økologiske bær hjem. Ligesom Irmas.

Eye gloss

Jeg elsker Jane Iredales nye, rene gloss med shine til øjnene. Jeg LOVER for, at de bliver siddende hele dagen. De er mega vandfaste og flotte.

Husk at være lykkelig for mindst en ting i dag.

Jeg er lykkelig, fordi jeg holdt et dejligt foredrag i går. Og der var tårer i øjnene hos mange af de dejlige deltagere. Jeg er så lykkelig for, at jeg kan holde foredrag for fulde huse over hele DK hver eneste uge frem til efteråret. Det er jeg ydmyg og rørt over.

Det betyder også, at budskabet når ud i enhver afkrog af landet.

Godnatknus

 

Ninka

 

Kommentarer (14)

  1. Tina Vang på 19.04.2008
    Hej Ninka !
    Jeg er ny herinde og vil nok senere skrive lidt om mine forsøg med udryddelse af især sukker og mælk i familien. Men lige nu faldt jeg over dette indlæg om din mormor, som minder alt for meget om min egen oplevelse. ØV - nu sidder jeg så her med tårerne løbende i stride strømme !

    Min mormor døde for 8 år siden efter mange års sygdom pgra tarmproblemer, og hun nåede lige præcis ikke at høre den gode nyhed om min første graviditet. DET ville virkelig have glædet hende.
    Og jeg savner hende så usigeligt, hver gang jeg tænker på hende, for hun betød alverden for mig.

    Men jeg ved, at hun ville glæde sig over min dejlige familie samt støtte os i kampen for et bedre liv.

    Knus Tina
  2. Lene Wegner på 30.03.2008
    Hej Ninka og andre,
    Kender I noget til Green Peoples produkter. Jeg har brugt deres produkter i et års tid da de er økologiske og milde. http://www.greenpeople.dk/
    Jeg vil høre om I har du en holdning til dem? Efter at have læst Thorbjörns bog og læst på denne hjemmeside, hvor der ikke henvises til Green People overhovedet, er jeg blevet "nervøs" for om produkterne har en "bagdel", som jeg bør kende til!
    Mange hilsner fra Lene
  3. Camilla Kyndby på 12.02.2008
    Hej Dorthe
    Da jeg var hos min lokale helsepusher, besluttede jeg mig for at ville købe noget til min kære nabo, som lå hjemme på sofaen med migræne. Jeg fik en pose tørret lavendel med hjem, som man skal overhælde med kogende vand og drikke som the. Ved ikke om det hjælper, mn det er da et forsøg værd!
    Camilla
  4. Betina Nielsen på 12.02.2008
    Hej Ninka
    Vi er en familie på 5 som også er i fuld sving med at få et bedre liv der er endnu mere sundt end tidligere.
    Min mor har som led i fuld opbakning også købt bogen og læst den - vi har talt lidt om soya som der er mange der mistænker for at være kræftfremkaldende især kvinder og brystcancer.
    Forskere mener at soya mistænkes for, at have en generel stimulerende effekt på væksten af brystkræftceller. Skurken er især plantehormonet genestein. Hvad ved du om det? og hvordan skal vi forholde os til dette ?

    Tak for hjælpen allerede nu
    Hilsen Betina
  5. Camilla Kyndby på 10.02.2008
    Kære Ninka
    Var en af dem der var med til dit foredrag og vil bare sige tusind tak for den inspiration du/I er! Tak fordi du hjælper os andre igang med at blive kernesunde. Jeg vil ikke længre være "bange"
    Knus fra Camilla (og baby;) )
  6. Lis Wiberg på 10.02.2008
    Hej igen Sara!

    Dejligt at høre du har fået det bedre, og ikke har migræne! Håber det holder ved!

    Synes, du skal gå ind på side 207 i "Kernesund" og læse, hvad Ninka anbefaler af fiskeolier, og hvor de købes.

    Jeg selv skifter imellem EPA-GLA+ fra firmaet Biosyn og eye q. Men det er min egen "opfindelse", og er ikke sikkert, det er det rigtige for dig.

    Held og lykke med fraværet af migrænen fremover.

    Knus

    Lis
  7. Sara Christensen på 10.02.2008

    Tak Lis
    Jeg var til en biopat forleden og han sagde at jeg manglede fiskeolie, men jeg bildte ham ind at det var jeg gået i gang med at spise, da jeg troede det var i Livets Olie. Jeg troede at Omega 6, var fiske olie.
    Så må jeg hellere købe noget fiskeolie, kan du anbefale en?

    Der er ellers sket det helt fantastiske at efter jeg i et halvt år har spist Livets Olie og i 10 år har haft migræne i forbindelse med min menstruation, ikke har haft det i ca to måneder du. Det er så fantastisk og jeg føler mig ret overbevist om at det er det. Jeg håber ikke migrænen kommer tilbage.

    Sara
  8. Lis Wiberg på 10.02.2008
    Hej Sara!

    Der er ikke fiskeolie i Livets Olie. Livets olie er fremstillet af hørfrøolie og kæmpenatlysolie, og ikke andet end det. Men olierne er blandet i det mest optimale forhold mht. omega 3 og 6 fedtsyrer.

    Gå ind på netdoktor.dk, dér har bl.a. Arne Astrup skevet om alle vitaminerne, mangelsymptomer, hvad de gør godt for, og hvordan de fås i naturlig form. Bare skriv "vitaminer" i søgefeltet, så kommer der 10 sider med alt om vitaminer,

    eller gå ind på (kan virkelig anbefales!)

    www.vitamindoktor.dk

    hvor læge Knut Flytlie også skriver om alle vitaminer, mineraler, og deres betydning for kroppen, etc.

    Fortsat god søndag fra

    Lis
  9. Sara Christensen på 10.02.2008

    Hej Ninka
    Du skriver at du tager både fiskeolie og Livets Olie. Er der ikke fiskeolie i Livets Olie?
    Du skriver også at du tager chrom, hvilken form?
    Og hvad er b6 og b12 for?

    Har en dejlig forårsweekend alle sammen!

    Sara
  10. Lis Wiberg på 09.02.2008
    Hej derude!!

    Har lige bestilt risprotein hjem fra Nutribiotics, og kom til at tænke på, da jeg betalte porto, om der mon er andre fra Svendborg eller omegn, der er interesseret i at være med til at bestille sammen med min familie og mig?
    Der er gode penge at spare på forsendelsen!

    Ved ikke lige, hvor jeg skal sætte ovenstående ind på bloggen, så gør det bare her.
    Mon ikke også vi kan bruge bloggen til at slå os sammen om indkøb etc.
    Vi kan jo ikke se på hinanden i køen i f.eks. Kvickly, hvem der er kernesund, og, hvem der ikke er. Vi må ha et badge på frakken, så vi kan genkende hinanden!! Tihi . . .

    A pro pos supermarkeder, så har jeg til min overraskelse lige set, at Føtex nu forhandler økologiske kyllinger. Hurra for det og ros til Føtex! Men se, det var et sidespring, og ikke det min indlæg handler om!

    Knus og sov godt!

    Lis
  11. Marguerite Johnsen på 09.02.2008
    Hej,

    Lige en kommentar til Lisbeth:

    Da jeg sidste sommer syntes jeg trængte til lidt ekstra sul, tænkte jeg meget i olie, fed fisk (laks, makrel, sild og lign) nødder, mandler, avokado, bananer, vindruer (i det hele taget masser af frugt). Fik jeg fisken til frokost spiste jeg den med mayonaise. Og så er mørk chokolade også godt :)

    I det hele taget tror jeg at man skal tænke grøntsager sammen med olier – gulerodssalat med olie-eddikedressing, rosenkål sammen med soja-citron-(neutral)olie-dressing osv.
    Jeg har selv været glad for kogebogen ”Suveræne succeser”, der er mange gode ideer og opskrifter. Byt mælkeprodukter ud m sojaprodukter, hvis du er hardcore. Ninka har også mange opskrifter på dip - det tror jeg er en rigtig måde at få lidt ekstra kalorier ind på.

    Egentlig er det vel meget kernesundt..

    Hej fra Marguerite
  12. Melanie Jensen på 09.02.2008
    Kære Ninka,
    Hvis du mener det kan hjælpe mennesker på nogen måde, så vil jeg selvfølgelig gerne. :-) Det kernesunde budskab skal jo spredes endnu mere. :-)

    Forresten ses vi i Grenå til april, og HOLD DA OP jeg glæder mig! Billetterne er på plads, så nu er det intet der kan komme i vejen. :-)

    Til Lisbeths kæreste har jeg et godt råd: spis en masse olier, mandler og proteiner. Det lyder lidt umenneskeligt, men hvis du går 500 - 1000 kcal. mere op om dagen, så kan du straks se forskel på vægten. Det kan være meget svært, men det er næsten det eneste rigtige.
    Man kan sagtens tage på, selv om man lever den kernesunde livsstil. Det har jeg oplevet mange gange. På de \'livsstilsændrings hold\' jeg kører, der sker det sjældent at folk vejer for lidt, men i de tilfælde handler det om, at vi finder ud af hvor mange kcal personen har behov for, og så siger vi gerne 500 kcal mere. Håber du forstår hvad jeg mener.
    Held og lykke med det. :-)

    Kærlig hilsen Melanie.
  13. Melanie Jensen på 08.02.2008
    Skønt indlæg Ninka, tak fordi du deler dine tanker med os. Du har fat i noget, vi kan mærke inderst inde i hjertet. :-)

    Dine indlæg er meget værdifulde for mig.
    KH Melanie.
  14. Lisbeth Højer på 08.02.2008
    Hvor blev jeg dog rørt over at læse din blok Ninka! Jeg har min egen momse, som er det bedste i hele verden og som jeg elsker meget meget højt. Hun har selv købt din bog "ærnesund familie" og hun præsenterede mig for den. Hun undgår mælkeprodukter og sukker, og forsøger så vidt muligt kun at få fuldkornsbrød. Hun har det godt, har tabt sig og fået sit kolestoroltal så langt ned at lægerne er meget imponeret og ikke forstår hvad der er sket! Hun er den sejeste kvinde i verden - og hun havde aldrig fået øjnene op for denne livsstil hvis det ikke var for dig! Tusind tak!!

    Min kæreste og jeg lever selv efter din bog. Vi har kun været igang i 3 uger, og jeg føler efterhånden jeg er ved at få nogle rigtig gode og dejlige vaner, og jeg mærker hvordan min krop har godt af det!
    Min kæreste er stært allergisk - men samtidig for tynd. Han vil gerne tage på men føler dette program gør det lidt svært. Jeg har fået et tid om at give ham en skefuld tidselolie sammen med en ske olie olie i hans smootie i stedet for Udo\'s Choise som jeg bruger. Har du / jer på bloggen nogen gode råd som vi alternativt kan bruge ?
    Og hvorfor foretrækker i Livets olie frem for Udo\'s Choise ? Er det bedre ?

    Knus og god weekend til alle,

    Lisbeth

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.