Tak!
Jeg vil dele med jer, hvad jeg er taknemmelig for i dag. Jeg er begyndt at afslutte dagen sammen med mine børn med en lille "taknemmeligheds-bøn" hvor de og jeg skiftes til at fortælle, hvad vi er taknemmelige over at have oplevet denne dag.
Her er et billede af mig og en af vores bedste og smukkeste venner, Christian. Jeg er dybt taknemmelig over hans kærlighed til os. Han har lige fortalt os, at han i flere dage ikke har kunnet sove på grund af artiklen i Ekstra Bladet.
Jeg er taknemmelig over en KÆMPE side på debatsiderne i Ekstra Bladet i dag, hvor vi får oprejsning. Et stort billede af os og to indlæg fra læserne, som lyder sådan her:
1: "Det er jo store koncerner, der har interesser i, at folk ikke retter sig efter bøgernes (Kernesund) råd. Og Ekstra Bladet er åbenbart så tandløst, at avisen styrer udenom dette for at kaste sig over en enkelt familie, der har udgivet en bog om deres erfaringer med kostomlægninger." Eva Schiermacher
2: Mit ældste barnebarn er autist (Aspergers). Hans forældre valgte for snart et år siden at sætte ham på en diæt uden gluten, komælk og sukker.....Det har resulteret i en helt, helt anden dreng. Ikke længere lukket omkring sig selv. Med evnen til at acceptere forandringer og uden daglige, desperate reserianfald. Så jeg kan kun råde andre til at forholde sig til virkeligheden fremfor teorien. Jeg har set det virke. Carsten Schact.
Jeg er taknemmelig over, at jeg ikke bliver ked af det, når Waterfronts magasin ringer og alligevel ikke tør sætte mig på forsiden til jul, men vil vente til dønningerne har lagt sig.
Jeg er taknemmelig over de fantastiske mennesker, der støtter os. På gaden og pr. mail.
Da Morten fik taget billedet til den fede artikel i Information, kom der en masse helt unge mennesker hen til ham og sagde: "Vi kender godt dig, du er cool. Min mor har dine bøger. Det er fedt, det I laver." Og i går kom en ejendomsmægler-far fra Bertrams klasse hen til mig og sagde, at han syntes, der var svinsk at svine nogen til, der bare vil hjælpe andre. Det betød SÅ meget for mig, for jeg har haft en ide om, at alle forældre på børnenes skoler nu synes, at jeg er en tosse.
Jeg har besluttet, at jeg vil printe artikler ud til dem alle, og skrive et lille brev til alle forældrene.
Jeg er også taknemmelig over, at jeg i dag har spillet Stratego og vendespil med Melvin i en time. Jeg er taknemmelig over, at Bertram kan læse og skrive og tegne. I stedet for at fortsætte den intellektuelle nedtur, han før var på vej på. Vi fik jo at vide: Med børn som Bertram (med hans kromosomfejl 22 Q 11) kan I regne med, at det fra nu af bare går ned af bakke. Og at en stor del af hans slags bliver scizofrene som voksne.
Jeg er også taknemmelig over, at han nu i stedet for at slå og grine os op i ansigtet, kan passe sin nevø ude i haven, kæle med os og have enorm medfølelse og indlevelsesevne.
Jeg er også taknemmelig over, at min lille nevø på 1 år kom til mig i dag med voldsom hoste og snot. Og nu - efter vitamin C, Traumeel-dråber, essentielle olier og hvidløgsspray, næsten ikke hoster og er ved at stoppe med at snotte. Efter tre timer...
Længe leve naturen
Længe leve hver eneste, stærke, skønne og inspirerende person derude bag skærmen i dag.
Godnat
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (37)