TI STILLE! (ugens opgave)
Vi har haft en super weekend.
Vi var på restaurant i København. Vi bliver ofte genkendt på gaden. Og på Wagamama kom der en sød mand hen og sagde: "Nå, så er det altså ok at spise her." Jeg har ikke helt vænnet mig til at være offentlig og omvandrende godkendelses-stempel. Men jeg synes, det er skønt alligevel. Jeg føler, vi er med i en sund klub, der bare bliver større og skønnere dag for dag.
I morgen skal jeg i TV2 radio hos Lars Danskov og tale om netop det. Lyt med fra klokken 10.
Vi har slappet af og Morten har været på stor øko-messe i Tyskland. Så vi har ikke købt ordentligt ind. Det er ikke fedt. Jeg er ved at brække mig over tun, gulerødder og smoothie, fordi jeg har fået den samme version tre gange om dagen. Vi ahvde kun jordbær i fryseren.
Jeg har bumser efter ferie i Jylland, hvor jeg spiste ostemasser på fuldkornsrugbrød hos min far. De får en omgang Traumeel hver dag. Og jeg laver tarmskylninger hver anden dag.
Men jeg passer fint på mig selv.
Hver morgen får jeg et stort glas vand for at rehydrere.
Så får jeg shake (glæder mig til at købe økobacon og æg i morgen), vitaminpulver, calcium, magnesium, C vitamin og fiskeolie samt Livets Olie.
Hver aften bruger jeg Hula Hop ring i 20 minutter, laver maveøvelser og træner med vægte og tænker på Chris Macdonald, imen jeg tager armbøjninger. Kan tage 26 i træk nu. Og det er ikke tøseversionen.
Ugens opgave:
Jeg håber, I er med på den. Der er en fysisk del og en psykisk. Begge dele holder jer fast i den kernesunde livsstil. Den psykiske er klart den sværeste.
Fysisk:
Køb en blød badebørste. Brug den på hele kroppen hver dag inden badet. Start under fødderne og arbejd jer hele vejen op. Armene fra fingre og ind mod hjertet.
Elsk jeres krop, imen I gør det. Mærk hver eneste centimeter af den. det er jeres daglige tilstedeværelse med jer selv.
Psykisk:
No comments week. Uha, den er svær. Jeg har prøvet den i weekenden. Jeg sværger at lade være med at blande mig i mine mænds (store som små) tøjvalg, madpakke-smøring, lege og lyster. Det kræver dybe vejrtrækninger og evnen til at vende ryggen til og sige til sig selv: "Verden går ikke under, selvom jeg ikke overvåger mine børn og min mand lige nu". De overlever.
Det betyder, at jeg som udgangspun kt siger ja til de mest sindssyge forslag. Fordi livet er et eventyr. Og børn og mænd er så gode til at gøre livet til netop det.
Og mine kommentarer kvæler dem. Så ikke noget med:
"Luk lige døren"
"Hvorfor samler du ikke op efter dig"?
"Har du vasket hænder?"
"Pas på, du ikke falder"
PÅ samme måde reder jeg ikke håret på dem, sætter børnenes hår efter de selv havde gjort i første omgang. Når de spørger: "Må vi gå en tur"? Siger jeg ikke: Ja, men pas på bilerne, kom hurtigt hjem osv.
Det har givet en forrygende weekend for drengene, hvor de har leget vildt med børnene på vejen. I strømpefødder udendørs. Og med det vildeste kaos til følge. Blandt andet havde Bertram lavet en installation af reb, koste og møbler i et træ. Det huede mig ikke.
Jeg blev bevidt om, hvor sindssvagt meget, jeg blander mig. Og hvor meget det stjæler af min opmærksomhed og energi. det er intet andet end KONTROL. Og det hæmmer livsnydelse.
Prøv det. det er SÅ svært. Og lærerigt. Og I får et eventyr ud af det.
Glæder mig til at høre, hvad I siger.
Ps:
Vi spistepå Kösk" kebab på Nørrebrogade her til aften. Kyllingekebab og salat. Vi havde været i Eksperimentarium. Morten er også ved at afvikle sit afhængighedsforhold til mobilen. Og han var meget optaget af, hvor mange fædre, der havde mobilos klistret til øret, imens børnene febrilsk forsøgte at få kontakt....
Kærlige hilsner
Ninka
det
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (23)