Til ingen verdens nytte. Og dog?

I dag skal jeg:

Meditere
I sauna
Lave de 5 tibetanere
Lege med mine børn
Skrive en blog til jer om, hvorfor det overhovedet er noget at skrive hjem om.

det er første gang i over 12 år, at jeg for alvor har haft stunder, hvor jeg kedede mig. Det er fandme fantastisk. Denne helt umoderne, glemte del af tilværelsen. Tomrummet.

Kunsten at være til ingen verdens nytte.

Jeg er ikke god til det. Det er derfor, jeg øver mig helt frem til oktober.

Jeg vil jo gerne redde mine børn, Danmarks børn, min familie, din familie, verden. Og jeg har været så optaget af det, at jeg helt har glemt min egen kæphest: at redde mig selv først.

Første tegn på, at jeg har været ude med selvudslettelses-kluden og vaske hele verden ren, er sådan en lille, snigende fornemmelse af ikke rigtigt at kunne mærke, hvad jeg har lyst til. oh brother, det er en gammel kending. Og når den lister sig ind på mig, ved jeg, at det ikke nytter noget at lade som ingenting.

Engang kunne jeg ikke mærke kærligheden. Eller sexlysten. eller hvad jeg havde lyst til at spise. Eller hvem jeg havde lyst til at være sammen med.  Sådan er det ikke nu.

Men lige nu kan jeg ikke mærke om det er den ene eller den anden retning, jeg har lyst til at gå med min viden. skal det være kurser, webkurser, udenlandsk oversættelse, autisme? Og hvor skal jeg bo? skal det være her eller i udlandet?

Det bedste sted at være, er også det mest skræmmende: I UVISHEDEN. Det er KUN i uvisheden og meget langt fra komfortzonen, at vi kan brænde igennem og udleve vores fulde potentiale. Når vi er trygge, komfortable og sikre i sadlen er vi ikke motiverede til at ændre vores liv.

Jeg kan mærke, at der er store forandringer på vej. Spændende forandringer, der vil tage jer og mig (eller rettere FØRST mig, og dermed jer) til nye eventyr og eksperimenter i det gode liv.

Og der er ingen vej udenom: Jeg må være i uvisheden. I den gemmer sig svarene på, hvilken retning, jeg skal bevæge mig.

Stilheden, tilbagetrækningen og de daglige meditationer er den direkte vej til at finde sig selv, sit højere formål og højeste potentiale.

Hvis du har lyst til at lave et mini-eksperiment sammen med mig, kan du prøve at tage en sygedag for dit indre barn i sengen. Hvor du intet laver udover at være stille, tænke, mærke efter, sidde eller ligge. det kan stadig gøres udendørs i parken eller hængekøjen. På denne dag må du ikke lave nogen praktiske gøremål overhovedet. det er en dag, hvor du giver fuld opmærksomhed til den indre stemme, du har overdøvet ved at lytte mere til andres behov og "kan", "skal2 og "bør" end den fine stemme, der  guider dig, hvis du vil høre efter.

Hav en smuk onsdag.

Kys

Ninka