Ninkas Detox tips og guides

Tør du være usmagelig som mig?

DENNE MAIL ER DEDIKERET ALLE, DER ER BANGE FOR, HVAD ANDRE TÆNKER OM DEM.

Kender du den der knugende fornemmelse i maven, der opstår, når nogen kritiserer dig? Når nogen ikke kan lide dig eller det, du gør?

For mig er det en gammel følgesvend. I folkeskolen gik jeg i klasse med to piger, der drillede mig med mit tøj, min sko, min hest, min madpakke, mine forældre og mine forældres bil.

Hele min barndom var een lang længsel efter at blive accepteret. Eller så bare usynlig da. Så jeg slap for mavepinen ved at være forkert.

De år gav mig en virkelig kedelig tendens til gennem mine 20´ere og langt ind i mine 30´ere at please andre. at forsøge at gøre alle glade og få alle til at kunne lide mig. Til sidst kunne jeg slet ikke mærke, hvad jeg egentlig selv kunne lide.

Hele det første år med kernesund blev jeg konfronteret med folks mening om mig, min måde at skrive på, rådgive på, min måde at se ud på, min måde at opdrage børn på blev vurderet. Som enten genial, sindssyg, vanvittig, religiøs eller fantastisk. Der var forsider på Ekstra Bladet om mig, og jeg var topnyheden i TV2 nyhederne.

Til sidst blev det simpelthen for meget. Jeg blev så tom, træt og ked af det. Jeg orkede ikke at mærke følelserne vælde op i mig, hver gang nogen bedømte mig.

Lang historie kort: Jeg gav mig til at studere, hvad VURDERINGER egentlig er. Jeg gik på kurser og uddannelser, for jeg VILLE forstå, hvorfor nogen bare ikke kunne snuppe det, jeg stod for, mens nogen virkelig følte sig hjulpet og mødt og i fællesskab med mig.

Jeg fandt ud af, at - no offence - jeg kan ikke bruge andres vurderinger af mig til en skid. 80 % af alle de tanker, vi tænker, er negative. Og den største del af dem er gamle minder, tankemåder og holdninger til mad, penge, børneopdragelse og hvad man kan, bør, kan, stammer fra.....vores forældre, bedsteforældre,oldeforældre og tipoldeforældre.

Næsten alt, vi ser hos andre er skygger og spejle af os selv - både de negative og positive.

Så hvor vil konen hen med alt det snik snak?

Jo, når nogen vurderer mig, sådan som det ofte sker på bloggen, og især, når jeg vil sælge det, som jeg selv synes er guld værd for andre, så gør jeg følgende, når den snigende mavepine dukker op:

Jeg forestiller mig, at der ud af munden på det menneske, der taler eller skriver dukker hoveder op og giver deres besyv med: Personens mor, far, oldemor, oldefar og alle de andre forfædre, som personen, der kritiserer mig, har arvet deres synspunkter fra.

Og så siger jeg til mig selv: Vil du lade dig trykke ned af holdninger, der har rod i attenhundrede og hvidkål? Svaret er som oftest nej. Og nogengange sidder mavepinen alligevel fast.

Så siger jeg til mig selv, at det er ok, at der er nogen, der bedst kunne lide mig og det, jeg gjorde og sagde for et år siden. Det er også ok, at der er nogen, der ikke bryder sig om den måde, jeg nu sælger det, jeg hele tiden har solgt - nemlig sundhed, skønhed, kærlighed, nærvær, stilhed og en kemifri livsstil.

Det anerkender jeg, og det respekterer jeg. Det betyder ikke, at jeg ændrer på det.

Og her kommer pointen: Jeg har oplevet, hvordan det er LIVSFARLIGT for MIN gnist at prøve at regulere min adfærd, min gejst, min begejstring over mine (synes jeg selv) fantastiske systemer, så jeg ikke kommer til at støde nogen. Som mange af mine tidligere blogge handler om, så er det vigtigste, jeg har lært, at det koster at fylde noget her i verden.

Den sikreste vej til fiasko er at forsøge at gøre alle glade. Og undskyld, jeg nævner det, men den fandenivoldskhed og det mod, som OGSÅ betyder, at vi som kvinder bliver belønnet for vores arbejde med økonomisk frihed og råderum, lærer jeg også fra mig på mine kurser. Det kunne jeg ikke drømme om at holde mund med.

Og så her til sidst. Det, som virker provokerende på nogen, virker stik modsat på andre. I går fik vi en mail fra en kvinde, der takkede os inderligt for at turde være så pågående og insisterende omkring webkurset. For hende gjorde det hele forskellen. Hvis vi ikke havde turdet det, skrev hun, havde hun ikke taget sig sammen. Det var det, der skulle til for at hun gav sig selv kurset og dermed trak sig selv ud af vanen, mønstret og sofaen.

Så på alle måder er det hele så lærerigt.

Kærligst

Ninka

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (10)

Marlene Pedersen på 29.10.2009

Det med at være usmagelig er jo et vidt begreb i min verden. I det hele taget ved jeg ikke hvad jeg skal bruge ordet til, for det betyder vel "uden smag" men for hvem?

Vurderinger er bedømmelser, og enhver bedømmelse indeholder fordømmelser - i en eller anden grad. Jeg læste engang, at "sand visdom først opstår den dag man holder op med at ville belære andre, og begynder at lære af dem"... Se det er jo en udfordring for ildsjæle, inkluderet undertegnede :-) Hvordan få man sit budskab ud hvis man kun skal "tage ved lære"? Så kan vi jo ligeså godt sætte os hen i et hjørne og trutte i en trompet...

Når vi så alligevel kommer til at "amuflere" vores bedste intentioner om at fortælle og oplyse i meningsudvekslingens tegn, så belærer vi. Og når vi virkelig brænder for det vi tror på, så er det en udfordring ikke at blive bedømt!

Men det følger med, Ninka. Du ved det... det som er er din sandhed er i dette øjeblik den største virkelighed for dig. Det er ikke sikkert at det er det for andre. Og din virkelighed ændrer sig også hele tiden. Du har nogle grundlæggende fundamenter som er de samme, men der kommer jo hele tiden nye brikker til som vi ønsker at finde plads til i livet. Så bytter vi hele tiden brikker ud, så vi forsøger at danne et helhedsbillede.

En motivation bør tænde en lille bitte gnist, så det ikke bliver manipulation, for livsstilsændring for manipulation er ikke langtidsholdbart, det bliver en "lon" i stedet for originalitet for den enkelte. Lad være med at falde i svime over ordet manipulation, for det er ment i ordets egentlige forstand.

Du KAN bruge andres vurderinger af dig til meget - no offence! Men jeg tror godt jeg ved hvad du mener.

Når du tænker efter begynder du at reflektere over hvad det gør ved dig. Du bliver måske SKUFFET (hører under emotionen SORG) over den negative respons du får, og så søger du forklaringer på hvorfor folk reagerer sådan. Du vil dem jo kun det bedste, og hvis de ikke har noget godt at sige, kan de jo lade være med at læse på Kernesund osv. Når dine forventninger ikke indfries oplever du skuffelse. Det gør vi alle. Derfor prøv at tænk på hvad du HÅBER på, og ikke hvad du forventer. Forventninger giver kun skuffelse eller intet! Håb giver intet - eller glæde! Prøv det - det virker. Måske oplever du IRRITATION (hører under emotionen VREDE), og det er f..... svært at markere sine grænser i cyperspace :-) og vrede opstår jo ikke af ingenting, men når dine grænser overskrides.

Måske oplever du USIKKERHED (hører under emotionen ANGST) for ikke at slå til, eller om det er godt nok.

Du har masser at bruge respons til, positiv som negativ. Den er der for dig. Det hele kan vendes så du kan vende det til noget brugbart :-) Glæd dig over respons.

"Næsten alt, vi ser hos andre er skygger og spejle af os selv - både de negative og positive", skriver du? Så hvis skygger og spejle er det du er skuffet over, vred på, angst overfor? Oplever glæde ved? Deres skygger og spejle eller dine?

Igen, det der er guld værd for dig behøver ikke at være det for andre. Heller ikke selvom du VED, at det kunne være guld værd for dem, redde deres liv. Det er ikke dit ansvar at redde, men at oplyse. Den lille bitte gnist du kan tænde i andre for at vække en motivation, virker måske for nogle som et mega BÅL. De bliver væltet omkuld, for hvordan kontrollerer de et bål. De har måske ikke engang læst dine (dejlige) bøger. Og så ser de kun profit og forretning og at det bliver for plat. Jeg selv bliver sku lidt paf når jeg læser at du har fået en knude i brystet i en mailoverskrift. Den behøver ikke være så tydelig, JEG skal nok åbne nyhedsbrevet og læse den alligevel. Men jeg tror jo at du er dødsyg i dette øjeblik.

Vi "arver" ikke altid vores synspunkter. Vi har ladet os manipulere til at få synspunkter, både gode og mindre gode, men vi har også mulighed for at have totalt anderledes synspunkter end dem vi kommer fra eller omgåes. Nogle af mine bedste sparringspartnere deler overhovedet ikke synspunkter med mig :-)

Man kan sælge sundhed, skønhed og stilhed, kemifri hverdag, men ikke nærværd og kærlighed.

Hilsen en ildsjæl og de bedste tanker

Marlene
Anita Barslund på 29.10.2009

Kære Ninka

Jeg tror de fleste kvinder kæmper med at turde være usmagelig lige i tilpas grad til at vi kan være tro mod os selv. Det er også der jeg er...

Jeg har fuld forståelse for at du forsøger at promovere/sælge de coaching etc. produkter som I (af et ærligt hjerte - er jeg overbevidst om..) mener ville kunne gøre en positiv forskel i læsernes liv. Kom bare med mere af det :O)

Nå det er sagt, så har jeg også bemærket at bloggen, som jeg har været fast læser af siden den startede, har ændret sig... Der er ikke længere og på samme måde, en mangfoldighed af bloggere der skriver om dette og hint, meningsudvekslinger og tips inden for den kernesunde livsstil. Jeg er helt med på at også bloggen har "sit eget liv" og ikke er en statisk ting, der forbliver uforandret, men jeg mærker at jeg savner ånden som den var på bloggen førhen. Måske den dynamik jeg synes er væk, er rykket ind i klubben som jeg ikke er medlem af, det ved jeg ikke.

Men når jeg nu gør opmærksom på at bloggen ikke længere giver mig det det gjorde tidligere, så er jeg jo netop tro mod mig selv. Og det skal der jo også være plads til, ikke?

Mange venlige hilsner på denne solbeskinnede efterårsdag - Anita
Anja Kværnmo Jerpseth på 29.10.2009

Jeg tør å være usmakelig! Men: Enkelte ganger blir jeg slått ut av det. Enkelte ganger tåler jeg ikke oppmerksomhet som jeg selv har bedt om, men skjønner det for sent.

Takk for dine bevisstgjørende tanker om dette, Ninka. Her kan det bevisstgjøres mye mer.

Vennlig hilsen fra Norge,
Anja K.
Tina Vang på 28.10.2009

Til Safiya !
Du skal vide, at jeg ikke har glemt dig. Lovede jo at melde tilbage til dig om noget, og jeg er også igang med at undersøge det, men jeg har desværre ikke fået respons på det endnu. Du hører fra mig, så snart jeg er blevet lidt klogere.
Knus
Tina
Tina Vang på 24.10.2009

Kæreste Ninka !

Du får en hel bunke kys og kram herfra !!! Flere ord er på vej til dig - lige nu vil jeg udelukkende sige, at du er skøn, dejligt provokerende og helt vildt inspirerende !!!

Glæder mig til at skrive/snakke mere med dig !
Knus
Tina
Stephanie Rishøj på 24.10.2009

Jo hvor jeg kender det! Også det med at blive ved, og føle alt er en kamp og på trods.

Tak for inspirationen!
Michelle Ipsen på 24.10.2009

Kære Ninka.
Jeg kender til det med at blive væk fra mig selv. Min agst for at skille mig ud handlede meget om, at jeg ikke troede jeg kunne tåle. hvis ex. familiemedlemmer eller andre forældre talte negativt om mig eller var uenige med mig. Jeg var sikker på, at jeg ville gå i stykker af det. i løbet af det sidste år har jeg imidlertid været igennem nogle meget alvorlige kriser, hvor jeg har måtte vise omverdenen, at der var nogle ting som jeg ikke magtede. Og faktisk har jeg fået flg. positive ting ud af det:
Hver gang jeg tager mig selv i at bevæge mig over i andre, og bekymrer mig over, hvad de mon nu tænker, sørger jeg for at tænke på noget andet.
Jeg er nået dertil, hvor jeg behandler mig selv kærligt og tilgivende.
Jeg er blevet hel klar over min livsdrøm( jeg er lige fyldt 40 år)som går ud på, at jeg vil uddanne mig til zoneterapeut, i første omgang, spare op til et lille byhus, hvor jeg vil bo og have klinik, hvor jeg tilbyder førnævnte plus massage og råd i ernæring.
Og så vil jeg " leve som jeg prædiker".
Jeg er altid blevet betragtet som mærkelig i min familie, fordi jeg har skilt mig ud i forhold til min mad og min holistiske tankegang. Og har krympet mig. Nu ved jeg, at JEG er her for mig!
Michelle
Safiya Ismaili på 23.10.2009

Hvad mod de tænker ? Den tanke tror jeg alle har tænkt. Enda ofte. Måske alt for tit. Vi er alle forskellige. Det er ikke bare et tomt udsagn. Biologien støtter det. INGEN er genetisk ens. Mon ikke naturen eller gud har en mening med det? tænk et øjeblik over hvordan vores verden ville se ud hvis alle "passede ind". De fleste største videnskabsmænd og tænkere har mødt stor modstand og endda hån. Men mange af dem er grundlaget for at vi lever som vi gør idag. Fordi de turde. Så objektivt er forskellighed og indivualitet nødvendig for artens overlevelse. Men jeg ved godt at mennesker ikke kun er objektive. Følelser. Det går ondt at føle så dum, forkert og udenfor.
Jeg tror at Ninka og det kernesunde har mødt den modstand og kritik , fordi hendes konceptet er i uoverensstemelse med den danske kulturelle kode. "tro du er noget" "hver din egen lykkes smed" "pas på dig selv" vær "egoistisk" er ikke særligt dansk.
Ok rimlig lang nørdet besked, men min pointe er at andres meninger oftest er ligegyldige. da de stammer fra nedarvede værdier, og kulturelle koder. Vi er alle forskelige, det vil vores væremåde også være, det vil provokere nogen. Jeg syntes det er super fedt at ninka tør stå frem som hun er med hendes værdier, med hendes passion og holde fast idet.
Romerne opdagede at hvis man gav folket brød og underholdning gjorde de ikke oprør (revulotion, nye tanker, spørgsmålstegn ved tingende). Alstå de bliver pacificeret. Det samme gælder idag. Mange af os fylder os med sløvende mad, junk og blæser vores hjerne ud med stærkt underholdene fjernsyn. Nu siger det kernesunde koncept: tag stikket ud, tænk, føl, giv dig selv næring. Der er maser grunde til at folk bevidst eller ubevidst bliver provokeret. Men Ninka jeg siger bliv ved !
anja c. på 23.10.2009

For at svare på overskriften: nej det tør jeg egentlig ikke særlig tit....
jeg øver mig, men det kan godt være svært når følelserne bølger, hvis nogen kommer med en vurdering af mig.

Men en ting er helt sikkert: at jeg er lykkeligst i de øjeblikke hvor jeg tør, hvor andres meninger bare er det og jeg føler mig overbevist om at jeg er som jeg skal være og hvor jeg skal være på dette tidspunkt i livet.

kh
Anja
jane weiss på 23.10.2009

Hej Ninka

Jeg kender også denne følelse, om hvad andre mon tænker om mig hvis jeg nu siger det, eller tager det tøj på. Eller ting man oplever, som aktiverer en gammel oplevelse inde i en, som man har gemt godt væk og aldrig fået bearbejdet. jeg er i gang med at læse en rigtig god bog om dette emne. Bogen hedder den ubundne sjæl og kan godt anbefales.
Den handler i korthed om, hvordan man slipper af med den der indre stemme, man altid har inde i hovedet og som kan drive en til vanvid. Den der stemme der f.eks. siger nej det kan jeg ikke, hvad vil folk ikke tænke.
Den handler også om at lade vrede, frustration og sårede følelser passere gennem en, i stedet for at lagre dem i sit hjerte hvor de kan blive siddende i mange år.
Det er en spændende rejse man kommer på i denne bog.

De kærligste hilsner

Jane