UDRENSNING
Vi renser ud herhjemme!
Her ser I min veninde Christinas lækre frokst til os. Mere om effekten af den senere.
For det første skulle jeg lige prøve chlorella af, fordi jeg havde hørt om dets udrensende egenskaber. Jeg prøvede første med en til hvert måltid. Derefter to. Og så i går skulle jeg prøve 3 piller til morgenmaden.
Det ødelagde hele min dag.
Det var som de første gange i infra-saunaen. Med kvalme, altså virkelig opkastningsfornemmelser, mavepine og umenneskelig træthed.
Nu skal jeg finde ud af, om det skyldes, at jeg stadig har en del ophobede giftstoffer, der giver symptomer, når jeg tager udrensende kosttilskud, der får dem ud fra depoterne og rundt i kroppen. Eller om jeg ikke kan tåle chlorella. Morten får det også super skidt af de piller. Jeg må snakke med Din Sundhed om dem.
Nå, og så er der min lille Bertram. Det lille, sarte menneske. Vi var til fantastisk frokost hos min veninde Christina, som havde lavet 100 % fantastisk glutenfri frokost til os. Jeg havde bare glemt at sige, at jeg forsøger med helt stivelsesfri kost til Bertram for tiden.
Så der var det LÆKRESTE majsbrød, hirsebrød, hummus, auberginepure, rejer, kylling, cookies. Og jeg lod ham spise det. Så kunne jeg også få testet, om det er den rigtige beslutning at give ham stivelsesfri mad i en periode.
Det er det.
Han blev halv-manisk næsten med det samme. Han sagde den samme sætning 20 gange, kørte ned af trappen på numsen og sagde en meget irriterende tics-lyd resten af dagen. han græd, kunne ikke forstå, hvad vi sagde og "forsvandt", "spacede ud" som han plejede at gøre på mælk og gluten.
Næste dag måtte han blive hjemme, fordi han havde det så dårligt. Han bare sov og sov. Han har sorte rander under øjnene stadig. Jeg mistænker majsmel og majs i det hele taget for at være synderen.
Og i dag kunne han nærmest ikke skrive bogstaverne i sin skrivebog. Han er ellers rigtig god til at skrive og læse. Han kunne ikke engang huske, hvordan "a" ser ud. Er det ikke VILDT?
Så han er i epsom-salt-bad og en times infra-sauna hver dag. Og så får han masser og masser af vand. Vi filtrerer vores vand herhjemme, fordi jeg ikke stoler på, at vores drikkevand er rent, fri for tungmetaller og sprøjtegifte. Når Bertram er så følsom, som han er, er det med at holde alt, havd han putter i munden så rent og giftfrit som muligt.
(se i øvrigt tv-klip om medicin, der måske ender i vores drikkevand. Mon ikke det samme gælder i DK? se her)
Der er mange ting i det. For det første har de særlige børn ofte både mave-tarm-problemer, så ufordøjet mad fungerer som "stoffer" (speed, morfin) i kroppen. For det andet slås de ofte med overvækst af dårlige bakterier og svamp (behandling med svampemidlet Diflucan et par gange om året giver mange en god effekt på humør og koncentration). For det tredje er de genetisk følsomme/udsatte. For det tredje er deres immunsystem ofte slattent (70 % af immunforsvaret sidder i tarmsystemet.) For det fjerde tyder det på, at de har en manglende evne til at udrense (methylasation og sulfation). derfor ophober de tungmetaller og andre giftstoffer i kroppen. Vidste du, at symptomerne på kviksølvforgiftning er identisk med de fleste symptomer på ADHD / autisme). Og som kronen på værket har de ofte inflammation (betændelse). Både i mave-tarm og hjerne. Dette er, hvad jeg efterhånden har læst mig til og lyttet mig til via konferenceforedrag og lærebøger.
Bertram slås med alle disse ting. Og de mindste udsving kan slå ham af pinden. Vi er så lykkelige for, at vi har fundet redskaberne til at hjælpe ham. Min lille skat.
Nå, og hvad vil jeg sige med alt dette?
Jo, at børn som bertram er små budbringere til os alle sammen. de er ligesom de små kanariefugle i minen, som man bruger til at fornemme, om der er fare på færde. Hvis der er gasudslip, advarer de minearbejderne, så de kan komme ud i tide. De adfærdsforstyrrede børn er vor tids kanariefugle. de advarer os om, at vores livsstil, forurening, raffinerede kost og de mange sprøjtemidler og e-numre er ved at true vores eksistens. de er bare de mest følsomme af os, så de går ned med flaget fysisk og psykisk i øjeblikket. De "normale" mennesker som alle os andre har mindre alvorlige symptomer som gigt, skjoldbrusklidelser, overvægt, colitis, PCO, astma, allergier, kolesterol-problemer, forstopelse, væske i kroppen og så videre.
Det er derfor, der er vigtigt for os alle at holde øje med de følsomme børn, nære dem, give dem ren mad og rent vand og holde dem fra kemi og forarbejdede fødevarer. OG tage ved lære af de kost - og livsstilsråd, der er essentielle for dem.
Hav en forrygende dag og læs Hannes fantastiske solstrålehistorie.
Jeg er så glad for alle jer kernesunde derude. det var FANTASTISK at møde jer alle til vandløbet. Og jeg elsker at læse jeres smukke og fine kommentarer herinde på bloggen.
Knus
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (24)