Udsolgt kursus og Kernesund på rejsen
Jeg er i FLOW.
Og jeg er så meget på rette vej.
Det er to sider af samme sag.
FLOW er fornemmelsen at være på rette sted på rette tidspunkt i færd med at gøre det, der giver 100 % mening.
Jeg sendte mit kursus "Sund hjemme hos Ninka" ud som tilbud på mit nyhedsbrev, da jeg tog afsted på proceslederuddannelse torsdag. Dagen efter var alle pladser udsolgt. På vej mod uddannelsen i toget læste jeg i avisen, at alle vores bøger har solgt for 31 millioner tilsammen. Godt nok bliver det "kun" til 2 millioner til mig. OG DET ER UTROLIGT. JEG ER LYKKELIG.
DET er vildt. Tak til universet og de engle, der støtter mig for at vise mig med medgang, at jeg er på vej ad rette spor. Og tak fordi samme univers stopper mig, når jeg er på vildspor. Foreksempel når jeg ryger i debatter, tager konfrontationer med myndigheder og ryger i forsvar, offerrolle og opposition.
Så får jeg bare endnu mere negativ omtale. Og negative følelser i maven. Lige nu takker jeg for det tegn der siger: Du skal holde kurser og du skal skrive bøger, Ninka.
Jeg deler dette med jer med en lille udfordring i min egen mave. Og det er den indre stemme, der siger: "Du skal ikke skilte med din succes". OG: "Så meget er du vel heller ikke værd"? Jeg har brugt flere gode coaches og veninder til at lære mig at tage en ordentlig pris for mit arbejde. At tage en pris, der svarer til de år, jeg har ligget og rodet rundt i mudderet, kæmpet mig op til overfladen, uddannet mig, sat mit hus på spil, stårt frem i pressen, har taget de store klø af Sundhedsstyrelsen, været en frontkæmper OSV.
De mange, glade tilmeldinger er et bevis på, at jeg har lært min egen værdi at kende. Og at andre også ser den. Tak!
Jeg har været på procesleder-uddannelse. Jeg har det princip, at jeg hele tiden skal efteruddanne mig. Holde mig skarp og blive bedre og bedre til at støtte de mennesker, der gerne vil være sunde, fri, glade og opfylde deres vildeste drømme. Derfor tager jeg på ernærings-og læge-konferencer og uddanner mig indenfor coaching og procesledelse. Mindst to gange om året i øjeblikket. Til juni er jeg uddannet procesleder fra www.cenfac.dk . I oktober blev jeg Butrition and Lifestyle coach. Og til april tager jeg på konference hos www.defeatautismnow.com . Og i efteråret var jeg til lægefaglig konference om kost og autisme. Det er mit commitment.
Jeg glæder mig VILDT til at tage ud på en rejse udi sundhed, forvandling og selvudvikling med det hold, der starter hjemme hos mig til januar. Jeg glæder mig til at give dette videre. Og jeg glæder mig til at se 20 kvinder selv finde frem til den indre visdom, der kan gøre dem selvkørende og helt uafhængige af mig og nogen som helst andre livsstils-rådgivere. Det bliver helt unikt og intimt.
KERNESUND PÅ REJSEN
Vi boede jo på internat på Møn, så vi fik mad udefra (Slagter Stig i Stege.) Og jeg havde supplerende kernesunde rationer med:
Mandelsmør rørt med en masse kokosolie, som jeg fik som guf efter hvert måltid (Jeg er til stadighed forbløffet over, hvor mange sunde fedststoffer, der skal til, før jeg er mæt, har velsmurt hud og er glad)
Udos Chioce, fordi de har sådan nogle små, fine rejse-størrelser (som jeg fik til hvert måltid.
Økologisk, røget laks fra Irma (Har I set den, den er sgu lækker)
Vitaminpiller
Avocado.
Det var PERFEKT. Laksen og avocadoen supplerede omeletten, som vi fik om morgenen. de andre fik en del brød, ost og marmelade til.
Slagter Stig leverede dejligt kød både frokost og aften. Desserten Sprang jeg over. Der var masser af nødder. Dem guffede jeg sammen med dampende te om aftenen.
Kursuslederen er en af mine gode venner. Og han sørgede for, at der ikke var sukker, mælk og gluten io maden til mig. No problem.
Til de andre på holdet sagde jeg det som det var:
"Hvis I synes, at jeg er en noget askestisk størrelse, skal I vide, at sådan er det ikke for mig. Jeg har budt min krop på rigtigt meget junk, røg, sprut og negative tanker. Nu er jeg ekstra, ekstra kærlig overfor den. Så jeg siger ikke nej til noget. Jeg siger "ja" til min krop." Det virkede som om, alle kunne godtage den. Men det var vigtigt for mig at sætte ord på det, i stedet for bare at gå rundt og være anderledes og forsøge at lade som ingenting.
Nu er jeg hjemme. Jeg skal ind og sove sammen med min familie i dag, for allerede mandag skal jeg til Vestjylland og fotografere til den næste kogebog...
OG jeg SAAAAVNER mine børn.
Kys
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (41)