Follow me on my new websitesite - Turn Autism Around

Venner på besøg og dejligt rod

Vi har grinet så meget i dag.

Først vores daglige hula-hop session. Melvin kan speed-hulahoppe. Og så gør hans krop det mærkelige, at den drejer rundt. Som en lille viser på en ur. Det ser eddermame sjovt ud!

Så kom vores venner, Kristian og Johanne med deres to børn. Her er Kristian (som også er en af DK´s bedste løbetrænere) og hans datter.

Kristian, Johanne og Morten havde løbet et sejt cross løb - 11 km i sne.

Børnene var kolde, og vi fik kylling i Rømertopf med ris. Makrel, tun, frugt, mine gode boller (altså dem, man bager), æg, æbler, nødder, rosiner og te.

Jeg tror ikke, Kristian og Johanne fatter, hvor meget de inspirerer mig. De hviler så meget i sig selv og er så glade og naturlige. De er utroligt gode til bare at være til. Og fjolle. Så det gjorde vi meget i dag.

Og - kære kernesunde damer derude:

Kender I den der med liiige at skulle rydde af, sætte i opvaskeren, rydde op og SÅ kan vi sætte os og hygge?

Den trang til at spille perfekt og rydde op efter livet i en grad, så jeg slet ikke når at nyde det, er meget stærk i mig.

I dag lod jeg være.

Jeg satte mig ind i stuen og snakkede med vores venner lige til de gik. Huset lignede lort. Og det var ganske hyggeligt. Og lærerigt!

I morgen skal vi ind og skyde forsiden til Kernesund nr. 3, som jeg ikke kan afsløre så meget om endnu.

Men vi skal nok tage nogle billeder på studiet, så I kan lure lidt...

Der er en præmie til den, der kan gætte, hvad den handler om.

Jeg vil i øvrigt give alle mine faste bloggere en kogebog, når den kommer. De af jer, der ikke har skrevet jeres postadresse til Morten må gerne sende ham en mail....

Knus

Ninka

Kommentarer (25)

  1. Zanne Buchardt på 22.04.2008
    Kære Ninka.
    Hvor blev jeg glad da jeg opdagede din bog "Kernesund Familie SÅDAN!" Endelig éen der stod, ligesom mig med 2 børn og famile og skulle have det hele til at virke! Og ikke en doktor eller lign. hvor børnene fra flyttet hjemmefra og havde masser af tid til sig selv! Det er en meget inspirerende bog og her i opstarten er det godt nok også svært, men vaner er altid svære at ændre! Men nu har jeg kikke rundt som din/jeres hjemmeside og glæder mig til din nye bog som skulle komme ud på torsdag!
    Jeg håber, I vil fortsætte jeres store og gode arbejde. I (hele din familie) er en stor inspiretion for mig og min familie!

    Zanne
  2. Karin Camphausen på 05.04.2008
    Hej

    Er der nogen der kan hjælpe med opskriften på bollerne? Er de fra bogen?
  3. Hanne E. på 27.03.2008
    Bog # 3?!? Hmmm... kan det være "Kernesund Livsstil" om det kenesunde hjem, kernesund motion, kernesundt tøj.... :-)

    Max kernesund power til alle dejlige kernsunde mennesker i denne verden :-)

    Kram Hanne
  4. Carina Andersen på 27.03.2008
    Kære Kathrine (og alle andre)
    HUSK at melde denne dejlige solstråle historie tilbage til hudlægen samt egen læge. Det kan godt være at vores læger ikke vil høre på os elle vender øjne.....-men jo flere gange de hører historier som disse jo hurtigere får vi dem også til at lytte, forstå og forhåbentligt en dag at ændre mening.
    En god ide er også at kontakte lokalaviserne, de bringer gerne sådanne historier....og "vi" får hermed spredt vores kærnesunde budskab.
    Super god ide med fødselsdag i dyrehaven.
    Venlig hilsen
    Carina
  5. kathirne skov på 26.03.2008
    Havde lige lyst til at dele med jer at vi har inviteret hele familien til børnefødselsdag i dyrhaven på Lørdag... Slut med kaffe og lagkage i sofaen...

    Vi skla i dyrehaven og har frokost og mon ikke vi skla ned til vandet også og se hvem der kan lave det storste torske plop også...
  6. kathrine skov på 26.03.2008
    Eksem forsvind

    Inden alt det her kernesund familie havde min datter eksem i alle led. Det kløede så meget at nattesøvnen blev forstyret og det var store sår på en diameter på 5-6 cm Vi var ved hudlæge som anbefalede homoncremer og han var meget lidt lydhør over for havdde jeg fortalte ham. JEg besluttede i medlertid at ta skeen i egen hånd og tog kontakt til en kostvejleder som tager udgangspunkt i syre/base balancen. Sissel måtte efterfølgende ikke spise sukker mælkeprodukter og hvidt mel samt kød fra dyr med 4 ben (er svære at omdanne og optage i kroppen). Hun fik kosttilskud i form af zink, E vitamin, A vitamin, dolomitkalk, c citamin og proteinpulver, oil of life samt en vitaminpille. Der gik en uge så var ALT væk.

    Nu er det moderen der er for tyk og ugidelig og efter en fed skitur til Italien hvor ALT pasta og brød er hvidt, er vi er opstartet kernesund mad har været i spiseklub igår og det er så lækkert. 200 % på dit eksem forsvinder. Den syrebase kur svare næsten til kernesund mad så det er bare at komme igang.
  7. Lis W. på 25.03.2008
    Kære Camilla!

    Glutenholdige fødevarer er:
    Hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut, emmer, enkorn eller hybriserede stammer heraf, og produkter på basis heraf.

    Bl.a. glycosesirup er fremstillet fra hvede, og det er hydrolyseret vegatabilt protein også, bare for at give et par eksempler.

    Prøv at google under "glutenholdige fødevarer", så finder du mange svar.

    Mange hilsner fra

    Lis
  8. Camilla Nilles på 25.03.2008
    Mange tak for svaret - de blev lidt mørke (ups) men smager okay... er dog bange for om de ikke er ordentligt gennembagt, men bedre held næste gang til mig :S
    Er der ikke gluten i fuldkornsris? Jeg er lidt forvirret over det med at undgå gluten, men hold op hvor det hjælper på min mave ikke at få det! :)
  9. linda borregaard på 25.03.2008
    Hej Camilla.
    måske er det allerede for sent at svare. men ja dejen er lidt klistret eller lidt gummiagtig. Jeg troede bestemt ikke det blev til noget, men MUMS de er bare gode og saftige. Så jeg har da bagt 2 gange her i påsken, så er der også lidt til fryseren. Jeg brugte også bare saften fra en appelsin. Pøj Pøj. Linda
  10. Theresa Franck på 25.03.2008
    Ang. vacciner til de interesserede.
    Vær sød at læs mit indlæg under Bertrams løbetur.
    Knus
    Theresa
  11. Camilla Nilles på 25.03.2008
    Hejsa,
    Jeg er lige nu ved at prøve at bage bollerne og i den forbindelse har jeg et spørgsmål:
    Er det rigtigt at dejen skal være lidt våd og klistret når man former dem til boller?

    /Camilla.
  12. Caroline Gormsen på 25.03.2008
    Hej Maja og Pernille.

    Tusind tak for jeres svar.
    Jeg vil bruge jeres råd til at komme videre med projekt "eksem forsvind".

    Fantastisk at kunne spørge folk til råds herinde.

    Mange kærlige tanker
    Caroline
  13. Maja A på 25.03.2008
    Hej Sofie

    Du skal bare finde det indlæg Ninka har skrevet som hedder noget med fødselsdagsboller....
  14. Maja A på 25.03.2008
    Hej Caroline.

    Jeg døjer selv med noget meget voldsomt eksem i nakke/hovedbund/hals. Jeg tror man er nødt til at mærke efter, hvad der er godt for en.. altså om man reagerer på maden, man spiser. Det kan dog være ret svært, da reaktionerne kan komme flere dage efter. Jeg kan varmt anbefale dig at anskaffe bogen "Fødevareallergi og intolerance" oversat af Pia Birk (oprindelig skrevet af Jonathan Brostoff og Linda Gamlin). Den har tre trin man kan gå igennem for at finde ud af, hvad man fejler. Så hvis din allergi kommer af den mad du indtager, kan den måske hjælpe.

    Jeg snakkede desuden med en hudlæge på et tidspunkt, som sagde man skulle undgå fødevarer med histamin i. Det er alkohol, kakao, farvestoffer (E102-E133), jordbær, rejer, tomater, gamle oste, (syrnede) mælkeprodukter. Det skal dog siges, at histamin er noget der dannes i selve fødevarerne, hvorfor der ikke er helt enighed om, hvilke fødevarer man skal undgå.

    Et andet godt råd er at undgå at spise det samme hver dag. Men spise det med 3-4 dages mellemrum.

    Håber du kommer videre, for ved hvor trælst det er at kæmpe med.
  15. Sofie Rygård på 25.03.2008
    Hej Camilla og Anita,
    Vil I skrive opskriften på Ninkas boller? Er ny her på siden, og kan ikke lige finde den...

    Kærligst Sofie
  16. Anita Jensen på 25.03.2008
    Ninka har tidligere skrevet at der skal 200 ml. appelsinsaft/juice i bolledejen...
  17. Camilla Knudsen på 25.03.2008
    Hej Henriette

    Jeg brugte saften fra 1 appelsin, og det fungerede fint. Prøv det!

    Mvh
    Camilla
  18. laila petersen på 25.03.2008
    En ny bog...JUBIIIIIIIIIII.... Kan ikke engang vente på kernesunde opskrifter :oD

    Bog Nr 3 Vil bestemt handle om motionsinspiration og motion sammen

    KERNESUND MOTION :o)

    Altså de boller der....

    og ninka... Flot mht at du lukkede af for rod og dit oprydnings instinkt...tror altså også at den er svær at holde vedlige, men lidt er jo også godt må du tænke.

    Glæææææder mig alt for meget til de nye bøger :o)

    Solskin til alle
    Laila
  19. Minne Melanie Eireen Jensen på 25.03.2008
    Kære Ninka,

    Jeg håber din næste bog handler om kernesund tanke gang. For eksempel et liv uden stress, ingen mobil, intet fjernsyn og tid og hygge i familien. Naturligvis også hvordan man forkæler sig selv. :-)

    Det er bare en god ide, du har fået med bare at slappe af og lade rod være rod.

    Knus fra
    Melanie.
  20. Henriette Friberg Sørensen på 25.03.2008
    Hej Ninka.
    Nu nævner du dine gode boller igen ;0) Men er du ikke sød at skive hvor meget appelsinjuice du tilsætter? Appilsinjuice står i fremgangsmåden men ikke under ingredienser. Vi er altså nogen der skal have det skåret ud i pap :0)
    Nu har jeg lavet så mange mislykkede selvopfundne opskrifter for at undgå mælk og gluten så jeg orker ikke at begynde at bage dine når ikke jeg kender de rigtige forhold i frygt for det også skulle gå galt.
    På forhånd tak.
    Henriette.
  21. Caroline Gormsen på 25.03.2008
    Kære alle jer som har erfaring med eksem.

    Vil høre her på bloggen, blandt så mange mennesker med så megen viden at byde på, om nogen har erfaring med eksem? Jeg døjer med eksem på hage og under næse og må smøre det med hormoncreme 1-2 gange dagligt for at det ikke overtager mit ansigt.
    Jeg er i "behandling" hos min kostvejleder på snart 8. uge, med kosttilskud og kernesund-kost.

    Men eksemen er ikke blevet mindre. Og jeg er så ked af at smører hormoncreme i hovedet, men kan heller ikke lide at mit ansigt er fuld af eksem.

    Jeg lever super kernesundt, dog holder jeg mig ikke fra gluten, hvilket jeg ikke er blevet rådet til. Spiser rug og spelt, ingen hvede.

    Er der nogen der har prøvet at døje med eksem?
    Kunne godt bruge et opmuntrende råd eller viden om hvor tålmodig jeg skal være, før jeg ser resultater.

    Tak for alle jeres indlæg. Så inspirerende at læse hvad i alle kernesunde har at dele.

    Kærligst Caroline

  22. Sussie Jørgensen på 25.03.2008
    Ja det må så absolut være Kernesund motion..med undertitlen familiemotion. Om at være sammen i motionen, gøre det sjovt, hverdagsmotion, forslag, leg og glæde, børn og motion, forældres gevinster ved børne-hverdagsmotion osv ...........og sandsynligvis osse lidt coaching ;-)

    Stressramt
    Sussie
  23. Janna Vestergaard på 25.03.2008
    Hej Ninka!

    Jeg tror vi alle tænker noget med motion i familien. og hvis det er rigtigt glæder jeg mig rigtig meget. Kan godt brugt lidt ideer, selvom det går bedre og bedre. Er meget opmærksom på at får ungerne rørt hver dag i sådan en ferie. I går var vi en tur på kælkebakken - det var virkelig sjovt og hvor fik vi meget motion alle fire.

    Har længe tænkt på hvordan man bliver blogger her på siden?

    hav en god første hverdag efter ferien alle i kernesunde.

    Janna
  24. Sofie Rygård på 25.03.2008
    He he, jeg ville også ha\' gættet på Kernesund motion. Eller måske noget alla Kernesund kontrol...:)
  25. julie maria nielsen på 24.03.2008
    Hej Ninka

    Jeg er en pige på 14 år som følger den sunde livsstil 100% .Dig og din familie har inspireret mig utrolig meget, og \'kernesund familie\' har været og er guldbogen i vores hjem.
    Mig og min familie glæder os rigtig meget til at kernesundt familiemad kommer med posten.
    Tusind tak for din inspiration, det har jeg lært meget af, og jeg har næsten fået mine to små brødre med (victor 9 alexander 8), så det er jo fedt. Men er lidt bekymret for min mindste lillebror, han klør over det hele og slår lidt ud. Kan det mon være udrensning?

    Knus fra Julie.
    p.s. Mit gæt på den 3. bogs indhold er motion, sport og wellness. :)

Efterlad en ny kommentar

Var denne blog en øjenåbner?

Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.