Vi gjorde det sgu`
Jeg vil gerne takke Umahro, Larz Thielmann fra www.hjernetips.dk og mig selv, Morten og Melvin.
Her er et billede af hvad kærlighed, næring, udholdenhed og motion kan gøre. Det ligner måske nogle krogede bogstaver, men det er et lille hvedagsmirakel.
Bertram kan skrive. Bertram kan fandeme skrive. For tre år siden lavede han kaotiske streger på et papir, og kunne ikke sidde stille mere en 1 minut ad gangen. Og her er hans første mini-stil. Emnet er ”Min familie”.
Jeg læste opgaven op for ham, gav ham skrivehæftet og sagde. ”Emnet er ”min familie” . Hvad vil du skrive.?
Bertram lænede sig ind over hæftet med et lidt usikkert greb om blyanten med de lange fingre og skrev:
”At I min familie er go te at lave mad og er sød og i de hus lave de dajli mad.”
Undervejs sagde han: ”Det er svært.” Fortrød en sætning. Lavede den om. Skrev videre. Bagefter sagde han: ”Jeg kan skrive” med et stort smil. Og det kan han. Helt selv. Og jeg er dybt rørt. For en uge siden græd jeg af lettelse, stolthed og en fornemmelse af at have besteget et bjerg og endelig være på toppen, da hans lærere sagde, at Bertram er den bedste i klassen til at læse. Det er ikke en stolthed af sådan en præstations-pace-agtig slags. Det er en stolthed over, at et lille menneske med så svagt et udgangspunkt. Med ALLE odds imod sig sammen med sin familie har kæmpet sig til dette.
Dette er en opfordring til ALLE med børn, der får diagnoser og fremtidsudsigter som vores. Alt er muligt. Og påstå aldrig andet, før du har prøvet det.
Bertram fik at vide, at hans tilstand gradvis ville forværres år for år. At han ville skille sig mere og mere ud. At han med 70 % sikkerhed ville udvikle scizofreni. At han altid ville være afhængig af hjælp og specialinstitutioner. At der intet andet var at gøre end at bruge pædagogiske værktøjer og give ham medicin (nervemedicin).
Der er en Bertram i næsten hver eneste klasse, i de fleste familier. Og der er noget at gøre for de fleste.
Besøg fra Norske medier
Derfor er jeg glad for, at vores første bog (Kernesund Familie – sådan) nu udkommer i Norge. I går havde vi besøg af Aftenposten, som har et helt tillæg om mennesker, der har oplevet stor forandring i livet. Her er billeder af fotografen, der forsøger at lokke Morten til at lade som om, han finder mad i køleskabet. Og et billede af den søde journalist, der griner fordi Morten vanen tro laver tykt gas med hele situationen. For et par dage siden blev vi interviewet til det norske forældreblad Mama. Nu håber jeg, at endnu flere får øjnene op for hvor meget familier kan gøre selv. For visdommen og magien i hver eneste menneske.
Kærlighed
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Mere detox
Kommentarer (35)