Vi kommer. Samtidigt.
Nej ikke på den måde. Men Morten og jeg er ved at planlægge vores første, store workshop-række som starter til februar. det er der mange gode grunde til. En af dem - en ganske almindelig storbyoplevelse - illustrerer, hvorfor det er vigtigt.
Jeg står i kø på en kaffebar for at få mig en kop te. Foran mig står en smuk, ung kvinde og skal have en smoothie. Og der må ikke være sukker i. Eller mælk. Hun skal læse på soyamælken, før hun godkender den til sin smoothie.
Sådan behøver det ikke at være at være kernesund. Kun en ganske kort periode.
Der er mange, der har misforstået vores bestseller: "Kernesund Familie - sådan". der er endnu flere, der kun har læst en del af den, og derefter kastet sig ud i at forkaste mælk, sukker og gluten. For evigt og altid.
Det er ikke meningen.
Kernesundhed er et system, alle kan lære. Det er et system med en række trin, der gør det muligt at nå hen til et stadie, hvor kroppen er så udrenset, genopbygget og stærk, at den sagtens kan håndtere en kage, en kop kaffe, en klat flødeskum eller andet gejl, når den er ude i byen og lave ballade.
Men, som min kloge, kloge veninde, Nina siger: "Man skal have været ude i ekstremerne, for at finde sin gyldne middelvej." Jeg har i den grad været ude i ekstremerne. Både med junk og med sundheden.
Der er kvinder, der kommer til mig for at få gode råd. De vil gerne have den lækre krop, det gode parforhold, nærværet med børnene, den gode nattesøvn. Og så gør de måske noget af det, jeg anbefaler, og resten bliver "for svært", "for stressende", "for besværligt". Og de trin springer de så over. Men man kan ikke komme derhen, hvor jeg er uden at gå hele vejen. Det svarer lidt til at ville renovere huset og så bygge fundamentet og væggene, men taget - det blev sgu for besværligt. Og så nytter det ikke noget at sidde og undre sig over, at jeg sidder i tørvejr, og du bliver våd.
Så du SKAL UD AF DIN TRYGHEDSZONE, hvis du vil brage igennem og lave den helt store forandring. Du kan ikke stille dig ind på rækken og gøre det lidt som du plejer og ligesom alle de andre.
Du kan godt forvente ubehag i korte perioder. Du kan godt forvente at stikke udenfor, få lidt sved på panden og modstanden ved at gøre noget radikalt anderledes, end du nogensinde har gjort.
Du kommer IKKE derhen med mælkesnitte, hvedeboller, kanelsnegle og morgenmælk. Det betyder IKKE, at I aldrig kommer til at spise en is eller en kanelsnegl sammen igen. det betyder bare, at hvis din krop sender signaler om, at den ikke har det godt, eller dit barns krop gør med søvnløshed, ildelugtende afføring, hyperaktiv adfærd, gentagne infektioner osv, så kan du IKKE blive ved med at gøre, spise og leve som du plejer. Ikke hvis du vil ud af det. Det kommer du til igen. men der skal FØRST støves af, renoveres, gøres hovedrent og genopbygges. Fuldstændig som hvis du skal bygge en slidt rønne op til en drømmevilla. Hvis du holder fast i de rådne brædder og det slidte tapet af angst for at give slip på det, du kender, kommer der sgu aldrig en pragtvilla ud af det.
Der er også kvinder, der får det så godt på trin 1 og 2, altså på den gluten, mælke, sukkerfri kost, at de aldrig tør slippe den igen. Det hele bliver fanatisk. der kommer et element af streng kontrol, og så bliver det surt, hårdt og stressende. Der SKAL være 100 % striks gluten-mælke-sukkerfri kost i en periode. Og derefter er det vigtigt at eksperimentere.
Det, som Morten og jeg har fundet du af er:
Der er nogle derude, der har brug for at få at vide præcis hvornår de skal gøre hvad. Hvad er de kernesunde trin? Hvornår ved vi, at vi kan gå fra trin 1 til 2 og derfra til trin 3? Hvordan bliver livsstilen den nydelse, lethed og indefra kommende uanstrengte TRANG til at leve sundt, som så mange beskriver?
Derfor. For anden gang i Ninkas liv, for første gang i Mortens liv holder vi en LIVE workshop om de kernesunde trin. ALLE trin. Med nyt materiale, nye teknikker, tests, øvelser og måder at bliver 100 % selvkørende på.
Vi har holdt foredrag for fulde huse for 200 -- 500 mennesker ad gangen et helt år i træk i hele landet sidste år sammen. Vi kunne mærke, at det inspirerede folk helt vildt. Og samtidig kunne vi mærke, at de gerne ville i gang. Og det kunne vi ikke give redskaberne til på 2 timer.
Derfor laver vi en workshop-række, hvor der bliver FÅ PLADSER. Og det bliver det mest sindssygt transformerende, rørende, livgivende, krops-forandrende, familie-forvandlende, livsstils-omtryllende og grundige forløb, vi nogensinde har lavet.
Der bliver max. 100 pladser.
Og hvis der sidder et gudsbenådet planlægnings - og organisations-talent derude med kontakter i spa-og hotelbranchen, så kan du sikre dig en graftis plads mod at koordinere tilmeldinger, betaling, booke lokaler og arrangere forløbet, der løber fra februar til juni og måske igen efter sommerferien..
Vi vil vise disse 100 mennesker, at kernesundheds-trinnene er en uddannelse i at leve i nydelse, kærlighed, skønhed, sundhed og overskud.
Og vi glæder os.
Hvis du allerede vil i gang nu, er vores allersidste webhold oplagt for dig, der er klar til den store forvandling. Læs mere her.
Godnatkram
Ninka
Efterlad en ny kommentar
Var denne blog en øjenåbner?
Skriv dig op her og få besked næste gang der er nyt.
Kommentarer (2)