Ninkas Detox tips og guides

VIDEOTEST: Er du i slanke-fase 1 + 2 ?

Kan du genkende dig selv i denne beskrivelse?

Hvad gør mine ord i denne video ved dig?

Tilbage til blogoversigten

Kommentarer (5)

ninka mauritson på 24.05.2011

Tusind tak for jeres fine, kloge kommentarer.
Kernesund Familie og familiefitness er ikke slankebøger, men holistiske guides til at samles om sundhed i stedet for at spredes for alle vinde og fjerne sig fra sig selv og kroppen med junkfood, tv, sofa-sidning, computerspil og stress.
I min verden er en slank, smuk krop belønningen for kærlighed, næring, motion og egen-omsorg.
Jeg har lavet kittet, fordi det er skridt 2 for dem, der vil endnu mere, end det, bøgerne giver.
Og dem, der vil lære sig selv at kende. Og dem, som ikke taber sig med bøgerne (typisk vikingetyper).
Kittet er et 3-måneders forløb med vdver, trænings dvd er cd, er meditayioner, madplaner, manulaer og meditationer.
det kan jeg ikke pakke ned i en bog.

Og det er sådan, jeg har valgt at gøre det.

knus

Ninka
Jane Høyer på 20.05.2011

Hej Ninka

Rigtig god videoblog. Kan man være et mix af type 1+2 - det tror jeg, er mig..
Årsagen til at jeg er en af de kvinder, du referer til, er det faktum, at jeg har læst din bog Kernesund Familie - Sådan, som en slankebog. Det lægger den også op til. Når den er mit udgangspunkt, er det klart jeg bliver frustreret over at tage på i vægt.
Jeg synes, du skal skrive en bog, hvor hele din tankegang præsenteres og hvor du giver redskaber til at arbejde med det hele menneske. Dine bøger - også Familiefitness, lægger for mig at se op til et slankekoncept - selvom du siger, din tankegang er så meget mere,.

Jeg er ikke i tvivl om dine gode hensigter og dit store hjerte, der banker for din sag.
Men når jeg selv og andre kvinder ikke kan se sig selv i forandringen - så bliver det svært.

Mvh
Jane
mona sommer på 17.05.2011

Hei Ninka. Jeg er glad du tydeliggjør at kernesund ikke er et slankeprogram. Jeg kjenner meg ikke veldig igjen i noen av "typene" du presenterer, men jeg kjenner at jeg er veldig lei meg for at jeg ikke har innsett og hatt kunnskap om dette tidligere, da barna mine var små. Nå er de på vei til å bli voksne, og selv om vi prater mye om dette og jeg forsøker å overføre min ervervede kunnskap, så har jeg begrenset makt til å påvirke. De må faktisk gjøre sine egne valg, men mitt håp er at økt kunnskap vil gjøre en forskjell for dem på sikt. Min yngste datter, som er 15, er helt med på dette. Hun har selv erfart at dette blir hun frisk av. Hun har hatt ME i halvannet år og vært så dårlig at hun har ligget inne på et mørkt rom, har ikke kunnet stå på beina og har vært overfølsom for lyd og lys. Helt alldeles hjerteskjærende å se på som mamma. I dag har vi feiret Norges nasjonaldag, hun har vært i gatene og sett på barnetog og vi har hatt familieselskap her hjemme. Og hun er ikke sliten (ikke mer enn meg). Jeg har også en helt annen energi; har energi til å ta initiativ og til å iverksette saker jeg ikke orket tanken på tidligere. Dette har forandret livene våre. Jeg tenker at dette handler om SÅ mye mer enn å gå ned i vekt. Dette handler om å ta vare på helsen sin, sin livsenergi. Min livsenergi og glede over livet gir ikke bare noe til meg selv, men til mennesker rundt meg som betyr noe for meg. Jeg har krefter til å være nær på en annen måte, til å rette blikket og oppmerksomheten til Den Andre. Dypest sett er det dette som er viktig, tenker jeg, å ikke være seg selv nok, men å leve i kjærlighet med både seg selv og andre. Det er godt å kjenne at denne energien er kommet tilbake i livet mitt igjen, og på en måte som jeg ikke kan huske å ha opplevd før.

Dette var tanker som kom opp i meg, etter videobloggen din!
I takknemlighet, fra Mona
Jannie Rasmussen på 17.05.2011

Hej Ninka. Din vlog kommer som kaldet, for hvor kan jeg dog genkende mig selv i både type 1 og 2 faktisk. På trods af 3 års kernesund kost, er jeg tykkere end nogensinde. Og jeg ved med 100% sikkerhed, at det skyldes angsten for at tage fat på alt det, der ligger gemt inde under mit fedtlag (ca 10 kilo). Jeg er nået et punkt efterhånden, hvor jeg næsten bare har lyst til at give op, for det er jo enormt frustrerende at gøre så meget i så lang tid og så ikke få noget resultat. Hvad er mon dit bedste råd, når man sidder fast i type 1 rollen? Når man er så pokkers bange for at mærke alt det svære og tage de konsekvenser, som det ville have? Jeg synes webinarerne om selvsabotage var utrolig givende og interessante, men alligevel tør jeg ikke bevæge mig ud af min tryghedszone. Jeg er dog overbevist om, at kernesund kost er det bedste for mig og jeg ønsker jo ikke at give op. Kærlig hilsen Jannie
Reidun Granberg på 16.05.2011

Jeg tør saktens, og jeg er også spent på de andre typer som kommer opp, for jeg kjenner meg ikke igjen i type 1, måske i type 2.

Jeg er jo her fordi jeg ønsker å holde opp med å slanke meg; det har jeg gjort hele mitt liv, og det virker ikke. Det dreier seg om 10 kilo som jeg har gått opp og ned hele veien. Jeg er også her fordi jeg for åtte år siden tapte meg riktig meget på en diett som lignet, og som jeg gikk på for å få det bedre med mine bihuler (de ble altså ikke bedre). Dessuten er jeg meget tiltalt av det hollistiske preg, og det er faktisk ikke helt uvanlig på "slankekurer" - for eksempel den norske slankedronning Grete Rode har integrert mosjon i sitt opplegg, og om ikke meditasjon så i alle fall en form for tankeøvelser som "Prøv å forestille deg at.." etc. Men du går meget lenger, Ninka, i helhetstankegangen og det har gitt meg noen resultater som jeg ikke ville unnvære. Derfor har jeg - jeg er på trinn 2 i kitet - etter en tids overveielser besluttet at jeg skal stå løpet ut. Jeg hører jo også om dem som begynner å tape seg etter lang tid, og det gir meg litt håp. Dessuten merket jeg meg at du snakket om de kvinner som har det riktig godt, men som stadig spiser for mye - måske gjør jeg det? Jeg undrer meg riktig meget og vil så gjerne finne ut.

Og så er jeg altså meget tiltalt av det du sier om at ditt livs misjon er å få meg (og andre kvinner) til å inngå i en kjærlig sameksistens med sin kropp. Jeg føler faktisk ikke at jeg kjemper mot kroppen, og jeg er også etterhånden blittt tålmodig, men jeg undrer meg stadig på om det er noe jeg gjør forkert. Imens har jeg det godt, og er takknemlig over livet.

Kjærlig hilsen Reidun